Nr. 1: 100 år som offentlighedens tillidsrepræsentant

Af Morten Speitzer, formand i FSR - danske revisorer, og Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR - danske revisorer

Den 12. januar 1912 blev FSR – danske revisorer stiftet ved en generalforsamling i København - nogenlunde samtidig med, at krav om bogføring og revision blev indført i Danmark. Det var bankkrakkene og Albertiaffæren i 1908, som førte til krav om mere kontrol og en uafhængig ”offentlighedens tillidsmand”. Dermed var grundlaget for revisorstanden i Danmark lagt. 100 år som offentlighedens tillidsrepræsentant LEDER Her 100 år efter etableringen af foreningen er det igen bankkrak, der er baggrund for den politiske dagsorden i revisorbranchen.

Selvom revisorerne fortsat rangerer højt på listen over de mest troværdige professioner, har konkurser og bankkrak ført til, at omverdenen er begyndt at se mere kritisk på revisorerne. Det gælder navnlig i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen lægger op til brutale indgreb i markedet, de grundlæggende forretningsmodeller i revisionsvirksomhederne og i revisorernes samarbejde med virksomhederne. EU-Kommissionens udokumenterede påstande er, at der er for lidt konkurrence i markedet, og at revisorerne har været for lidt kritiske i deres revision af bankerne.

Det er navnlig spørgsmålet om, hvorvidt revisor skulle have taget flere forbehold eller givet flere supplerende oplysninger, der optager sindene. Det er et relevant og centralt spørgsmål, men debatten bærer desværre præg af
manglende viden om reglerne for revisors arbejde. Revisor kan ikke bare stikke forbehold ud til højre og venstre. Der er klare regler for, hvornår revisor skal tage et forbehold. Det skal revisor, når informationerne i regnskabet ikke er dækkende for virksomhedens økonomiske forhold, eller når revisor er uenig med ledelsen om regnskabets forudsætninger. Revisor balancerer på en knivsæg i den proces. Et forbehold er meget kritisk, og revisor vil kunne lukke en bank med et forbehold.

Vi frygter, at politikerne tvinger ny lovgivning igennem alene med det formål at vise politisk handlekraft oven på den finansielle krise uden at skele til den omfattende regulering, der allerede eksisterer, og uden at respektere det velfungerende og professionelle samarbejde, der er i dag mellem revisorerne og virksomhederne. Og vi frygter, at der sker det samme som i kølvandet på ENRONskandalen, at lovgiver stille og roligt ruller nye rigide regler ud over hele revisorbranchen. Det vil nemlig sætte en stopper for den velfungerende danske model, hvor revisor i kraft af sit indblik i virksomhedens økonomiske forhold er den naturlige rådgiver i økonomiske, finansielle og skattemæssige spørgsmål.

Hvis Kommissionens forslag bliver til virkelighed, vil det med stor sandsynlighed betyde, at virksomhederne kommer til at betale en højere pris for revisions- og rådgivningsydelser. Dertil kommer, at kvaliteten af revisionen med stor sandsynlighed vil falde. Det er mildest talt dårlig timing på et tidspunkt, hvor erhvervslivet i forvejen er hårdt presset på omkostningerne, og hvor der mere end nogen sinde er behov for troværdig finansiel information af høj kvalitet. •