Vækstinitiativer pryder stor uge i dansk politik

DebatUgens kommentar, 20.november

FSR - danske revisorer

Af Charlotte Jepsen, administrerende direktør, FSR - danske revisorer 

Finansloven for 2016 kom i hus, og flere større politiske forlig blev lukket i den forgangne uge.

I forhold til erhvervslivet afsættes der et beløb til vækstinitiativer, og der er øremærkede midler til landbruget. Desuden nedsættes NOx-afgiften, reklameafgiften fjernes og det bliver billigere at gennemføre et generationsskifte.

Det økonomiske råderum er knapt. Finansloven er det muliges kunst, og det er svært at gøre alle tilfredse. Sådan har det været siden finanskrisen. Vi skal tilbage til de glade dage under Fogh-regeringen, hvor den største udfordring i finanslovsforhandlingerne var at finde en politisk balance mellem, hvor mange penge, der skulle bruges på skattelettelser, og hvor mange, der skulle bruges på velfærd.  

I dag er situationen anderledes. Pengene er knappe, og ønskelisten er lang. Det betyder, at politikerne engang imellem kommer til at tænke kortsigtet, når der skal findes finansiering. Som fx da der i slutningen af 2012 blev indført en ny reklameafgift, som aldrig nåede at træde i kraft, og som nu er afskaffet. Eller den kontroversielle iværksætterskat, som blev indført under store protester, og siden er ophævet.

Selvom virksomhederne jubler, når politikerne fortryder en skat, så er en sådan zig-zag-kurs dræbende for virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne. Det er ressourcekrævende og økonomisk belastende, når virksomhederne hele tiden skal tilpasse deres systemer og forretningsgange til nye regler. Byrderne ved ny regulering er ikke blevet mindre, skal jeg hilse og sige. Tværtimod. Og det selv om politikerne rent faktisk har de rette intentioner.

Skal det fungere i virksomhederne, bør der være en samlet plan og målsætning for, hvordan politikerne frem mod 2025 kan være med til substantielt at forbedre danske virksomheders langsigtede konkurrenceevne gennem bedre rammevilkår. Et sted at begynde kunne være at overveje omfanget og karakteren af den politiske regulering.

I den forbindelse er der grund til at rose regeringens fem nye principper for EU-implementering:
At den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
At danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den internationale konkurrence, og implementeringen derfor ikke bør være mere byrdefuld end i andre EU-lande.
At fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes maksimalt.
Altid at overveje alternativer til regulering, hvor det er hensigtsmæssigt. Og at lade byrdefuld EU-regulering træde i kraft så sent som muligt.

Det vil være et vigtigt skridt, hvis der kommer en stopper for overregulering af danske virksomheder i forbindelse med implementering af nye EU-regler.

Det gælder særligt i forhold til de verserende forhandlinger om implementeringen af de nye EU-regler for revision af selskaber af særlig offentlig interesse, de såkaldte Public Interest Entities (PIE).  Her lægger foreningen vægt på, at der sker en minimumsimplementering, og at Folketinget ruller overimplementeringen af de såkaldte PIE-regler tilbage, så de matcher EU-reglerne. Det er uholdbart, at et større antal danske virksomheder bliver ramt af en byrdefuld lovgivning, som de var sluppet for, hvis de havde placeret sig i eksempelvis Sverige eller Tyskland.

Danmark har altid været klassens duks i EU. Ikke alene har vi gennemført de fleste forordninger og direktiver til punkt og prikke – ofte også længe før tid. Samtidig er Folketinget mange gange gået videre og har overopfyldt EUs krav. Det har skadet danske virksomheder.

Må de fem nye principper være den foreløbige krone på regelværket oven på en hektisk politisk uge, hvor det ene forlig har afløst det andet, og politikerne er løbet fra doorstep til doorstep.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198