CaseWares brancheløsning er klar

DebatUgens kommentar, 10. april 2015

FSR - danske revisorer

Kvalitet og effektivitet i arbejdet er helt afgørende for revisorbranchen. Det var baggrunden for, at foreningen i 2014 købte rettighederne til at forhandle CaseWare i Danmark. Med CaseWare har vi fået et redskab til at styrke de faglige og tekniske kompetencer på tværs af branchen. CaseWare er på den måde et vigtigt element i foreningens strategiske mål om at øge kvaliteten i revisorernes kerneopgaver.

Kort før påske – helt præcist den 1. april – kunne vi fortælle, at vi var klar med CaseWares nye brancheløsning. Og det var det ikke nogen aprilsnar. Tværtimod var det kulminationen på flere måneders slidsomt arbejde for at kunne tilbyde medlemmer og marked en faglig solid, teknisk stærk løsning med et højt kvalitetsniveau. En løsning, vi som brancheforening kan stå inde for, og som kan sætte nye standarder for effektiv og lønsom opgaveløsning og –styring inden for revision og regnskab.

Det effektive budskab den 1. april var, at selv om det nok ikke er det bedste tidspunkt at udskifte software til opstilling af regnskaber eller kvalitetsstyringssystem her midt i revisorernes højsæson, så står foreningen nu klar i startblokken, når travlheden på revisionskontorerne har lagt sig.

Den videre udvikling af CaseWare indgår som en central brik i foreningens lange seje træk med at fastholde og hæve kvaliteten i revisorerne arbejde. Vi er allerede nået langt med det arbejde, og med lanceringen af CaseWares brancheløsning 1.0 passerer vi endnu en milepæl. Vi vil med sikkerhed fortsat have skarpt fokus på at videreudvikle og opdatere den nye brancheløsning, så den effektivt lever op til dagens og morgendagens lovgivning inden for regnskab, revision og andre relevante områder.

Hvis du stadig har et halvt minut, kan du klikke på dette videolink. Videoen fortæller i filmbilleder, at vi med CaseWare går mod nye tider. Ret effektivt.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198