Årsregnskabsloven: Lovet besparelse kan ende som ekstraregning

DebatUgens kommentar, 30. januar 2015

FSR - danske revisorer

Af Charlotte Jepsen, administrerende direktør, FSR - danske revisorer

Så kom det endelig - regeringens forslag til ny årsregnskabslov. Det bærende element i lovforslaget er et ønske om at lette virksomhederne for unødige byrder. Det er vi ikke overbeviste om vil ske. Tværtimod kan forslaget ende med yderligere omkostninger for virksomhederne.

De økonomiske lettelser i lovforslaget fremkommer ved at mindske den information, virksomhederne har pligt til at give i deres årsregnskaber. Og det er netop den tilgang til at skabe besparelser, vi ikke tror på. Flere analyser viser, at når oplysninger fjernes fra regnskabet, så forlanger banker og leverandører at få oplysningerne på anden vis. Den besparelse på 300 mio. kr., som regeringen stiller virksomhederne i udsigt, risikerer at være rene matadorpenge; mens de udgifter, virksomhederne risikerer at blive påført, hvis banker og leverandører kræver regnskabsinformationerne på anden vis, skal betales med rigtige penge.

Som en del af de nye regler lægger regeringen op til, at ”anvendt regnskabspraksis” ikke længere skal være en del af årsregnskabet for de mindste virksomheder. Det forslag er vi kritiske overfor. Anvendt regnskabspraksis er varedeklarationen på regnskabet. Her skriver virksomheden, hvilken metode der ligger bag opgørelsen af værdierne i regnskabet. Fjerner man anvendt regnskabspraksis betyder det, at informationsniveauet i forhold til regnskabsbrugerne mindskes betydeligt. Og så har vi svært ved at se, at der skulle være betydelige administrative besparelser i at droppe oplysninger om anvendt regnskabspraksis.
I mange tilfælde er anvendt regnskabspraksis en standardtekst, og det tager ikke mange sekunder at kopiere den ind i regnskabet. Hvis man alligevel ønsker at fjerne den information, vil vi foreslå, at man udarbejder en ”standard for anvendt regnskabspraksis”, og så skal virksomhederne kun oplyse, hvis de afgiver fra standarden.

Vores væsentligste indvending mod lovforslaget er imidlertid præmissen; at regnskaber og rapportering er ensbetydende med bøvl og besvær. For foreningen handler det ikke om at bevare velerhvervede rettigheder. Revisorbranchen har en klar interesse i, at rammerne for at drive virksomhed i Danmark er optimale, så det går godt for revisorernes kunder.

Vi argumenterer for informative regnskaber, fordi vi kan se, at det har en værdi – både for den enkelte virksomhed og for samfundet. Vi bekæmper den tilgang, der er fra offentlig side; at regnskaber er bøvl og besvær. Det med til at undergrave troværdigheden til de finansielle oplysninger. Vi nødt til hele tiden at minde om, at når informationen i regnskabet reduceres, betyder det større risici og dårligere beslutningsgrundlag i erhvervslivet. Det sidste har den åbenlyse negative effekt, at virksomhederne får sværere ved at låne eller får dårligere rentevilkår i banken.

Det paradoksale er, at regeringen faktisk godt er klar over, at årsregnskaber har værdi. Regeringen har frikøbt alle årsregnskaberne, så de fremover er frit tilgængelige for alle. Dermed kan virksomhederne nu følge med i kundernes og konkurrenternes ve og vel og sikre, at de ikke giver kredit til kunder på randen af konkurs. Eller de kan benchmarke sig op imod de bedste konkurrenter og på den måde udvikle forretningen. 

Alt dette skal politikerne være opmærksomme på. Der kommer for eksempel ikke megen vækst og produktivitet ud af gratis regnskaber, hvis man fjerner de centrale oplysninger. Ligesom det ikke hjælper de små virksomheder at fjerne oplysningskrav, hvis banken eller andre alligevel kræver adgang til dem.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198