Skattekonkurrence mellem EU-landene

DebatUgens kommentar, 6.november 2015

FSR - danske revisorer

Af Charlotte Jepsen, administrerende direktør, FSR - danske revisorer 

Skattekonkurrence og hemmelige skatteaftaler – i den forgangne uge har der været fornyet fokus på konsekvenserne af, at særlige skatteregler og –satser bruges aktivt af de enkelte EU-lande til at tiltrække virksomheder.

Det begyndte med den årlige rapport fra ”Tax Justice Network”, som rangordner landene efter finansiel åbenhed. Danmark rangerer som et af de mest åbne lande. I den modsatte ende optræder lande som Luxembourg og Storbritannien blandt de lande, hvor der er meget lidt åbenhed om skatte- og finansielle forhold.

Hele diskussionen om skattely og hemmelige skatteaftaler har sin rod i, at landene opererer med forskellige skattesatser og forskelle i det grundlag skatterne betales af. Hertil kommer, at myndighederne i flere lande indretter praksis, så eksempelvis multinationale virksomhederne opnår særlige fordele ved at slå sig ned i de pågældende lande. Det skaber i sagens natur et grundlag for, at virksomhederne løbende overvejer, hvor de skal placere sig.

EU´s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har taget fat om problematikken og foreløbigt grebet ind i to tilfælde, hvor Kommissionen efter dens vurdering er nået frem til, at aftaler om skatterabat har karakter af ulovlig statsstøtte. Det gælder Luxembourgs særaftale med Fiat og Hollands aftale med Starbucks.

Margrethe Vestagers tilgang til emnet viser, at det kun er ved politisk indgriben, at vi kan forebygge og begrænse skattekonkurrencen. Og at det forudsætter mere klarhed, enkelthed og ret og rimelighed i skattesystemerne.

Det er ikke kun EU-kommissionen, der har kig på de uhensigtsmæssige konsekvenser af manglende samordning af landenes skatteregler. I EU-parlamentet behandler man i øjeblikket en rapport, som anbefaler, at EU-landene koordinerer deres skattesystemer for at mindske skattekonkurrencen. Det positive ved den rapport er, at den griber fat om nældens rod og fastslår, at den primære årsag til skattekonkurrencen er, at landene bruger deres skatteregler aktivt til at tiltrække virksomheder og investeringer.

Det mindre heldige ved rapporten er, at den underkender skatterådgivernes vigtige rolle i forhold til at bistå virksomhederne, når det kommer til de meget uigennemsigtige og komplekse skatteregler, der er på tværs af landene. Det er helt naturligt, at virksomhederne søger rådgivning for at sikre, at de betaler den skat, de skal, og hverken en krone mere eller mindre. Den erkendelse havde den tidligere skatteminister Holger K. Nielsen, da han sammen med rådgiverbranchen i 2013 udarbejdede en række anbefalinger, der skulle forbygge ”grænseoverskridende skatteunddragelse”.

Heri slås det fast, at ”..adgangen til kvalificeret skatterådgivning er helt essentiel. Dette gælder i særdeleshed for personer og virksomheder, der opererer i en globaliseret verden, da international aktivitet indebærer risici for utilsigtet dobbeltbeskatning og utilsigtet asymmetri i beskatning. Kvalificeret skatterådgivning vil også være nødvendig med henblik på at bevare eller styrke danske virksomheders konkurrenceevne og Danmarks tiltrækningsevne for udenlandsk arbejdskraft”.

De anbefalinger kan være til inspiration for det videre arbejde i EU. Men de løser ikke den grundlæggende udfordring: At det er det politiske system, som muliggør skattekonkurrence. Det er derfor til syvende og sidst også kun dem, der kan begrænse skattekonkurrencen ved at sikre klare og gennemsigtige regler i Danmark såvel som i EU.