Håb om tysk fornuft i den danske revisorlov

DebatUgens kommentar, 25. februar

Regeringens udkast til revisorlov vil i den kommende tid være genstand for politiske drøftelser. De handler bl.a. om, hvorvidt flere virksomheder i Danmark, end det EU lægger op til, skal omfattes af de nye skærpede EU-regler for skift og brug af den generalforsamlingsvalgte revisor. Fokus har især været på de store virksomheder, der ikke er noterede på børsen. Det er de familie- eller fondsejede virksomheder, som typisk er kendetegnede ved en lille ejerkreds og ved, at de ikke har aktier noteret på en børs. Det er fx familieejede som Bestseller og Jysk, eller fondsejede som Lego, Danfoss og Grundfos. Det er også andelsselskaber som fx Arla, Danish Crown og COOP.

Alle de nævnte virksomheder er store i dansk sammenhæng og har derfor stor samfundsmæssig betydning: De er det, man kalder ’af offentlig interesse’, men de har til gengæld ikke direkte økonomisk betydning for danskerne som aktionærer, investorer og låntagere, som er det EU-reglerne sigter mod at regulere. Det er regeringens udgangspunkt, og sådan ser man også på den type virksomheder i vores nabolande Tyskland og Sverige.

Alligevel har der været ytret bekymring for, om det nu er hensigtsmæssigt, at disse store unoterede virksomheder holdes uden for de nye skærpede regler. Efter vores opfattelse vil alt andet være uhensigtsmæssigt. De nye regler er meget omkostningstunge for virksomhederne. Derfor er det vigtigt, at man ser på reglernes formål, når de gennemføres i lovgivningen. Det har man altid gjort i Tyskland og Sverige, og der er håb om, at det også bliver tilfældet i Danmark.

I den forbindelse er det interessant at se på ligheder og forskelle mellem fx danske Grundfos Holding A/S og tyske Robert Bosch GmbH.

Begge virksomheder er klassiske produktionsvirksomheder, hvis navne er kendt af alle og enhver, og begge opererer globalt.  Begge virksomheder er karakteriseret ved et snævert ejerskab knyttet til en bestemt familie. De er begge i et vist omfang direkte familieejede, men i hovedsagen ejes de af store fonde. Fonde er selvejende og ”frit i rummet svævende” i den forstand, at der ikke er ejere, der holder et vågent øje med ledelsen. Derfor er der etableret et særligt offentligt tilsyn med dem for bl.a. at påse, at deres ledelser holder deres sti ren ved fortsat og altid at iagttage formålene bag fondsstiftelsen.

En iøjnefaldende forskel imellem de to selskaber er størrelsen. Bosch er mere end 15 gange så stor som Grundfos, hvis der måles på omsætningen. I det lys er det interessant, at Grundfos hidtil - og alene på grund af sin størrelse – er blevet klassificeret som en virksomhed af økonomisk interesse for offentligheden, mens Tyskland ikke har fundet anledning til, at lade Bosch klassificere på den måde.

Der er håb om, at den tyske fornuft har indfundet sig. Hvis regeringens lovudkast kommer til at stå ved magt, vil virksomheder som Grundfos ikke være omfattet af de nye og væsentligt skærpede EU-regler for skift og brug af revisor. Dermed undgår de unødige omkostninger og stilles lige i konkurrence med tilsvarende virksomheder i andre lande. 


Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198