Mange og uklare regler hæmmer væksten

DebatUgens kommentar, 10. marts

I sidste uge gæstede den britiske EU-kommissær, Jonathan Hill, Danmark. Jonathan Hills ansvarsområde omfatter finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, og han er dermed også revisorbranchens kommissær.

Besøget var interessant alene af den grund, at EU-landene i øjeblikket er i gang med at implementere den tsunami af regulering og ny lovgivning, som er kommet i kølvandet på den finansielle krise. I den forbindelse var det meget positivt at høre Jonathan Hill give udtryk for en langt mere praktisk og pragmatisk tilgang til regulering end sin forgænger, Michel Barnier, for hvem reguleringsmæssig status quo ikke var en option.

Lovgivning er ikke nødvendigvis svaret på alt, lød budskabet, og måske har vi i Jonathan Hill EU-kommissionens pendant til Venstres Bertel Haarder, som har gjort det til sit erklærede politiske mål at sætte grænser for politik og overflødiggøre politikere.

Det kan vi i hvert fald håbe på. For med kommissærens massive fokus på vækst er det helt afgørende, at Kommissionen løbende forholder sig til effekterne af den nye regulering og sikrer, at den ikke lægger unødige hindringer for innovation og vækst i virksomhederne.

Det gælder også den ny revisorlov, som ligger på Folketingets bord, og som er baseret på regler fra EU. Udover, at regelsættet fra EU åbner for en fleksibel implementering i de enkelte lande, der resulterer i et uoverskueligt kludetæppe af regelsæt på tværs af landene, så er der fortsat usikkerhed om fortolkningen af en række begreber og artikler i forordningen. Begge dele er uhensigtsmæssigt og begrænsende for de berørte virksomheder.

Der er voldsomt mange eksempler på variationer i kombinationen af de ny regler i den måde, som landene har implementeret den nye EU-regulering på. Det begrænsende består dels i, at regelsættet bliver uoverskueligt, og dels i, at det automatisk i mange tilfælde kan blive de mest restriktive bestemmelser, der skal lægges til grund hele vejen. Da reglerne i deres natur er bebyrdende for virksomhederne, så vil det selvfølgelig i et vist omfang lægge en dæmper på væksten, og det er ikke smart på et tidspunkt, hvor Europa hænger i vækstbremsen.

Oveni i dette kludetæppe af regler kommer så, at der fortsat er usikkerhed om fortolkningen af en række begreber og artikler i forordningen. Til at håndtere det har Kommissionen afholdt en række såkaldte transposition workshops med medlemslandenes tilsynsmyndigheder. Det er grundlæggende en god ide, hvis ikke det var, fordi arbejdet i disse workshops er omgærdet af betydelig lukkethed. Det er i alles interesse – også Kommissionens – at der skabes klarhed omkring reglerne og deres fortolkning. Usikkerhed om konsekvenserne af en given lovgivning dæmper virkelysten og dermed væksten i virksomhederne.

Så herfra skal lyde en opfordring – både til Kommissionen og de danske myndigheder – om at lægge kortene på bordet på de områder, hvor der hersker usikkerhed – og eventuelt lægge op til muligheden for en ”grandfather fortolkning”, som for revisorernes vedkommende oftest vil være de etiske regler. Det vil flugte med den praktiske og pragmatiske tilgang, EU-kommissæren lagde op til under sit besøg.

I sidste ende er det naturligvis EU-domstolen, der med udgangspunkt i ”ånden i lovgivningen” har det sidste ord. Men det tager lang tid og ingen har lyst til at være prøveklud for uklar lovgivning.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198