Ny revisorlov og kommunerne: At rette bager for smed

DebatUgens kommentar, 11. februar

Hvad har den lokale Skovsted Losseplads i Thisted og Færgeselskabet Læsø mellem Frederikshavn og Læsø med børsnoterede selskaber og finansielle virksomheder til fælles? I udgangspunktet intet. Men regeringens lovudkast til ny revisorlov åbner mulighed for, at Social-og Indenrigsministeriet kan lade de nye EU-regler, der regulerer forholdet mellem de børsnoterede og finansielle virksomheder og deres generalforsamlingsvalgte revisor, gælde helt eller delvist for bl.a. kommuner og fælleskommunale selskaber.

I praksis betyder det, at f.eks. Skovsted Losseplads med under 10 ansatte kan underlægges samme krav som C20-selskaberne på børsen. Det er efter vores mening overkill, og Danmark bliver i så fald det eneste land i EU, der lader den nye EU-lovgivning gælde kommunale enheder.

De nye EU-regler er udformet med henblik på at regulere samarbejdet mellem børsnoterede virksomheder og finansielle virksomheder og deres revisor.

Regeringen har i sit lovforslag lagt op til, at danske kommuner, kommunale fællesskaber og regioner helt eller delvist skal omfattes af EU-reglerne. Uden skelen til, om reglerne virker efter hensigten, og dermed om de penge, det uden tvivl koster ekstra, er givet godt ud.

Det får bl.a. den konsekvens, at reglerne kommer til at gælde for brandvæsener, Ungdommens Uddannelsesvejledninger, turistsamarbejder, skoletandlæger samt lossepladser som Skovsted Losseplads i Thy med en omsætning på 3,1 mio. kr. Overalt i landet, hvor kommuner arbejder sammen om at løse opgaver i kommunale fællesskaber til gavn for borgere og erhvervsliv, vil man blive ramt af de nye regler og skal betale de omkostninger, der følger med. Omkostninger, som hurtigt kan løbe op i ½ mio. kr. for den enkelte virksomhed.

I foreningen vil vi fraråde, at man anvender reglerne på den måde. Det vil være at rette bager for smed. Reglerne er slet ikke dimensionerede til offentlige enheder. Kommuner og kommunale fællesskaber har helt andre kendetegn og en langt bredere åbenhed end børsnoterede virksomheder:  1) Kommuner og deres fællesskaber har ikke private aktionærer, og der eksisterer i udgangspunktet ikke en konkursrisiko, som i private virksomheder. 2) Der er aktindsigt i offentlige virksomheder og kommuner om, hvad pengene bruges til, og der foreligger hvert år en udvidet beretning om de økonomiske forhold. 3) Ingen andre medlemsstater i EU anvender reglerne på det offentlige, heller ikke de andre nordiske lande, der har offentlige strukturer, der er sammenlignelige med Danmark. 4) De samlede omkostninger vil konservativt sat beløbe sig til knap 100 mio.kr. for den samlede kommunale sektor, hvilket via DUT skal finansieres over statskassen. Men det er tvivlsomt, om man får bedre revisionskvalitet for skatteborgernes penge

Det er både fair og rimeligt, at politikerne på Christiansborg og embedsmændene i ministerierne vil have kontrol og åbenhed med den offentlige økonomi - og holde kommunerne tæt til sig. Naturligvis er kommuner og kommunale fællesskaber af interesse for offentligheden, og der skal være god styring på økonomien.

Men i stedet for at presse lovgivning for børsnoterede og finansielle virksomheder ned over kommuner og deres fælles samarbejder, foreslår vi, at det bliver kortlagt, om der er særlige ønsker og behov i forhold til kommunerne. Et sted at sætte ind kunne være at styrke den såkaldte forvaltningsrevision, hvor revisorerne ser på, om pengene i det offentlige bliver brugt efter de politiske hensigter og bliver brugt effektivt nok. FSR – danske revisorer er ved at færdiggøre et forarbejde hertil. 

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198