Forhøjelse af den ”revisionsfrie bundgrænse” øger risikoen for økonomisk kriminalitet

DebatKommentar, 22. september

FSR - danske revisorerSkatVærdien af revision

Ugen begyndte med en melding fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i Berlingske Business om, at kampen mod overimplementering af EU-regler fortsætter, og at det i den forbindelse er naurligt igen at se på blandt andet revisionspligten. Målet er at mindske belastningen af erhvervslivet.

Interessant al den stund, at selvsamme minister sammen med skatteminister Karsten Lauritzen har sat sig i spidsen for regeringens kamp mod hvidvask. En kamp foreningen støtter og bakker op om.

Og netop kampen mod økonomisk kriminalitet og afskaffelse af revisionspligt er genstand for en kronik af professor Lars Bo Langsted i gårsdagens udgave af Jyllands-Posten. Budskabet er klart: Det vil øge risikoen for økonomisk kriminalitet, hvis den ”revisionsfrie bundgrænse” forhøjes.

Og det er ikke grebet ud af den blå luft. Lars Bo Langsted bygger sin argumentation på en undersøgelse, det svenske bagmandspoliti har gennemført, som viser, at der blandt de selskaber, der er stiftet med kriminalitet for øje, er en stor overvægt af selskaber, hvor man havde fravalgt revisionen. Det er egentlig ikke så overraskende. Hvis man har intentioner om at begå økonomisk kriminalitet eller vaske sorte penge hvide, så er en revisor ikke det første, man opsøger. Det ligger i hele formålet med revisionen, at den skal skabe tillid og transparens om virksomhedernes forhold.

Og undersøgelsen fra ”det svenske SØIK” står ikke alene. Regeringens egne tal fra SKAT viser, at der blandt de virksomheder, som har fravalg revisionen, er en overvægt af virksomheder, som bevidst forsøger at unddrage skat. Og dem er der 70.000 af, viser SKATs tal.

Derfor er det ikke gratis at forhøje grænsen for revisionspligt og mørklægge de vigtige risikoinformationer om virksomhedernes adfærd, som fremgår af de reviderede regnskaber. Tværtimod risikerer det at koste skatteprovenu til staten. Skatte- om momsgabet er i øjeblikket 12 milliarder kroner. En forhøjelse af den ”revisionsfrie bundgrænse” risikerer at øge det gab.

Og så er jeg fremme ved min pointe. Det kan godt være, at erhvervs- og vækstministeren på papiret kan notere en besparelse i de administrative byrder på nogle få hundrede millioner kroner ved at forhøje bundgrænsen for revisionspligt. Til gengæld venter der potentielt en regning i milliard-klassen i form af manglende skatteindtægter. Penge, som kunne være brugt til at lette skatten for hele erhvervslivet.

Det er i sidste ende Folketingets beslutning, hvor den ”revisionsfrie bundgrænse” skal være. Vi har foreslået, at man belønner de mange lovlydige danske virksomheder, som får revideret deres regnskab og er åbne om deres forhold med markante fordele i forhold til for eksempel skattekontrollen. På den måde vil man ad frivillighedens vej og uden administrative byrder for samfundet sikre transparens om virksomhedernes forhold og kunne koncentrere kontrollen om de virksomheder, som ikke har ”orden i penalhuset”. Spørgsmålet om revisionspligt eller ej bliver derved mindre afgørende.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198