Kapitalejerlån: Lovliggørelse sker i blinde?

DebatKommentar, 27. oktober

FSR - danske revisorer

Folketinget har netop førstebehandlet regeringens lovforslag om lovliggørelse af ulovlige kapitalejerlån. Formålet med lovforslaget er at skabe gode rammevilkår for at etablere og drive selskaber i Danmark gennem en klar og effektiv erhvervsregulering. Det er et formål, vi på alle måder bakker op om og som understøttes af flere elementer i lovforslaget.

Med til en klar og effektiv erhvervsregulering hører også, at reglerne er enkle at efterleve, og at der ikke er smuthuller. På de to punkter kunne der godt være behov for at se på effekten af reglerne.

I forhold til ønsket om et enkelt regelsæt er det navnlig samspillet med skattereglerne, der er med til at gøre reglerne komplekse og uoverskuelige. Folketinget vedtog i 2012 at gøre de ulovlige lån skattepligtige for at begrænse omfanget. Der var i den daværende lovændring ingen koordinering med de selskabsretlige og regnskabsmæssige regler. Det har været med til at gøre området unødigt kompliceret og i en periode skabt usikkerhed om retstilstanden. Nu bliver en del af disse lån lovliggjort under visse betingelser, herunder tidligere ydede lån, uden at der er taget hensyn til de skatteretlige aspekter. Det tilføjer blot yderligere kompleksitet til området, og vi anbefaler derfor, at regeringen genbesøger paragrafferne for at skabe et mere enkelt regelsæt.

Når det gælder risikoen for smuthuller, så stillede den socialdemokratiske ordfører, Thomas Jensen, et ganske relevant spørgsmål i forbindelse med førstebehandlingen: ”… hvad sker der så, hvis virksomheden rent faktisk har fravalgt revision? Så vil Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol have meget svært ved at opdage ulovligheder...”

Spørgsmålet tager afsæt i, at kontrollen med, om betingelser for, at lånene er lovlige, baserer sig på, at revisorerne i forbindelse med revisionen af virksomhedens årsregnskab har en rapporteringsforpligtelse, hvis revisor konstaterer, at betingelserne for at yde lånet ikke er opfyldt. Det forudsætter imidlertid, at virksomheden har valgt at få revideret deres årsregnskab. Det er kun halvdelen af selskaberne, der får revideret deres regnskab. Den anden halvdel kan altså flyve under radaren, og der er ingen kontrol med, om betingelserne for eventuelle kapitalejerlån er opfyldt.

Foreningens analyser viser, at mange af de selskaber, hvor revisor har givet en supplerende oplysning om et ulovligt kapitalejerlån, i det efterfølgende år fravælger revisionen. Det indikerer, at der med det nye regelsæt er en stor risiko for, at kontrollen med kapitalejerlån bliver endog meget vanskelig – og under alle omstændigheder meget ressourcekrævende, fordi Erhvervsstyrelsen ikke kan nøjes med en maskinel kontrol af regnskabet, men skal ud og kontrollere virksomhedens ”bøger”, når der ikke har været en revisor på besøg.

I den forbindelse må politikerne ikke glemme, at når kapitalejerlån hidtil har været ulovlige er det for at beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån, som kan påføre kreditorerne tab, især hvis lånet ydes uden en nøje vurdering af de selskabsretlige forhold og af låntagers betalingsevne. Det er baggrunden for vores bekymring.