Tillid er godt, men kontrol er også vigtigt

DebatKommentar, 9. juni

RevisionKvalitet

Erhvervsstyrelsen har styrket kontrolindsatsen og fokuserer fornuftigt på de virksomheder, der bevidst snyder. Det er et velkomment paradigmeskifte og helt afgørende for at sikre et godt erhvervsklima for dansk erhvervsliv, hvor langt størstedelen af virksomhederne følger reglerne. I revisorbranchen er vi glade for, at de mange forbehold og supplerende oplysninger i de reviderede regnskaber bliver brugt målrettet til at effektivisere og strømline kontrolarbejdet. Vi er til gengæld bekymrede for, at der er virksomheder, der kan flyve under radaren og undgå kontrol ved at fravælge revision.

Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i mandags sin første samlede redegørelse for styrelsens tilsyn og kontrol med erhvervslivet og reguleringen. Det vil vi gerne kvittere for og i særdeleshed for de fem styrende principper. De er et udtryk for en fornuftig balance mellem hensynet til, at det skal være let at drive virksomhed og behovet for rammer, der sikrer et ansvarligt erhvervsliv.

Vi er især glade for den risikobaserede tilgang til kontrol og den dialogbaserede arbejdsmetode. Nu gælder det om, at Erhvervsstyrelsen lader handling følge ord, for også her er der tale om et paradigmeskifte.

Vi er også glade for, at Erhvervsstyrelsen begynder aktivt at bruge de mange forbehold og supplerende oplysninger i de reviderede regnskaber som afsæt for deres kontrolarbejde. Det gælder både de supplerende oplysninger om ulovlige aktionærlån og de generelle forbehold. Uden revisors mellemkomst kom disse oplysninger ikke for dagens lys. Erfaringerne fra Skat viser også, at det er vigtige markører for kontrolindsatsen, som giver en effektiv indikation af, om virksomheden er medspiller eller modspiller, når det gælder regelefterlevelse.

Det er snart seks år siden vi i foreningen begyndte systematisk at analysere omfanget og karakteren af de supplerende oplysninger og forbehold i de reviderede regnskaber. Det stod hurtigt klart, at det var vigtige informationer, som både myndigheder og regnskabsbrugere burde interessere sig for. Det sker nu, og det vil vi gerne kvittere for.

Selv om vi er glade for, at myndighederne bruger de revidere regnskaber, rejser det også en bekymring. For hvad så med alle de virksomheder, der ikke får revideret deres regnskab? Kan de flyve under radaren? Vores tal viser, at næsten 73.000 virksomheder har valgt revision fra og heriblandt mange nyetablerede virksomheder. Vores tal viser også, at en del af de virksomheder, der vælger revisionen fra, gør det efter at have fået en anmærkning fra revisor i deres regnskab. Det behøver ikke at være kritisk eller kritisabelt, men det indikerer, at der er behov for at udvikle metoder i forhold til den gruppe af virksomheder. For det er indlysende, at uden revisorernes supplerende oplysninger, er det næsten umuligt for myndighederne at finde ud af om en virksomhed har et ulovligt lån, hvis virksomheden bevidst skjuler det.

Der er ikke tale om, at vi bevidstløst vil jagte og kontrollere danske virksomheder. Vi mener derimod, at man fra politisk hold bør overveje, at skabe en positiv incitamentsstruktur og give de virksomheder, der får revideret deres regnskab nogle åbenlyse fordele. Det er der tre gode grunde til. 1) På den måde bevarer myndighederne et ordentligt grundlag at kontrollere på. 2) De retlinede virksomheder bliver ikke udsat for unødig kontrol. 3) Til gengæld vil de virksomheder, der bevidst snyder, opleve at der er en reel opdagelsesrisiko.

På den måde kan man balancere hensynet til, at det på den ene side skal være let at drive virksomhed og på den anden side ønsket om et ansvarligt erhvervsliv, som er de bærende principper i Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolindsats. 

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198