Et nyt skattesystem – hvis vi kunne begynde forfra?

DebatKommentar, 11. oktober

Skat

Hvordan skulle skattesystemet, -forvaltningen og -administrationen se ud, hvis vi kunne begynde forfra med et blankt stykke papir? Det er ikke hver dag, man får mulighed for at svare på det spørgsmål. Det er oftest spørgsmål om det rimelige og retfærdige i nye skatteregler eller konkrete administrative afgørelser, man bliver mødt med.

Alligevel har skatteminister Karsten Lauritzen inviteret til Skattepolitisk Døgn 2018, hvor der blandt andet er samtaler om visionerne for fremtidens skattesystem, som FSR - danske revisorer er inviteret til at deltage i.

Og tak for den invitation, den er vi glade for. En samtale om fremtiden er vigtig på et tidspunkt, hvor samfundet, erhvervslivet og ikke mindst skattevæsenet undergår store og hastige forandringer, og hvor det indimellem kan være svært at se formålet og meningen med nogle af de skattepolitiske og administrative beslutninger, der træffes.

Uden at det helt ned i detaljen skal være vejledende, så er det at tænke over skattesystemets grundlæggende funktion og formål et meget godt sted at begynde. Og der er tre funktioner og formål: At finansiere den offentlige sektor, at omfordele samt at skabe incitamenter og korrigere uhensigtsmæssig adfærd. Hvor navnlig det adfærdsregulerende formål indimellem er blevet misbrugt som begrundelse for at skaffe finansiering til nye initiativer og skabe indviklede og administrerbare svære regler. Og lad det være et første budskab herfra. Vær nu skarpe på formålet med de enkelte elementer af skattesystemet. Det øger tilliden til systemet, det skaber færrest mulige forvridninger og det gør det hele lidt mere enkelt. Mange skatter er opfundet en sen nattetime for at finansiere et nyt politisk tiltag, uden at man har været klar omkring de nævnte forhold.

Når det så er sagt, er der set med revisorbranchens briller tre forhold, som vi tillægger overordentlig stor betydning i udformningen af skattesystemet og den tilhørende forvaltning.

Først og fremmest skatteborgernes retssikkerhed. Lovgivningen skal være klar og forudsigelig. Skatteyderne skal vide hvad deres dispositioner har af skattemæssige konsekvenser og det skal være klart allerede, når dispositionen overvejes/foretages. Det understøtter tilliden og dermed opbakningen til systemet. 

I den forbindelse ville det være hensigtsmæssigt, hvis der var principper og retningslinjer for skattepolitikken. Hvorfor er beskatning af eksempelvis kryptovaluta ikke reguleret, mens Skattelovrådet har fastlagt beskatningen af Bitcoins? Og hvorfor skulle der gå så lang tid, før vi fik en afklaring på bare denne del?

Men det ville også være hensigtsmæssigt, hvis det alene var igennem Folketinget, at skattelovgivningen bliver ændret. Det er ikke betryggende og tillidsopbyggende, hvis en tilfældig medarbejder eller kontor i skatteforvaltningen kan foranledige en ændring af praksis, uden at det har været politisk behandlet. Sagerne om nægtelse af fradrag for lønudgifter i forbindelse med etablering/udvidelse af virksomhed – de såkaldte banksager – er et eksempel herpå.

En måde at sikre forudsigeligheden er at have brede politiske flertal bag skattepolitikken. Det er svært, når skatterne også opfylder et fordelingspolitisk formål. Men det bør tilstræbes for at undgå siksakkurs.

Og så skal det nøje beskrives i bemærkningerne, hvad formålet med reglerne er og hvordan reglerne skal forstås. Reglerne skal jo regulere virkeligheden og det nytter ikke, at man ikke nærmere kan oplyse, hvordan reglerne i forskellige situationer skal forstås. Virkeligheden holder ikke pause, mens vi i årevis får afklaret forståelsen af en upræcis skatteregel.

Det andet forhold, vi lægger vægt på er, at skattesystemet og forvaltningen skal være transparent, pålideligt og sikre lige konkurrencevilkår – både for skatteyderne og deres rådgivere. Vi bør arbejde for harmoniserede skatter på tværs af landegrænserne. Det vil reducere kompleksiteten og mindske incitamentet til skattespekulation. Hele skattely-diskussionen udspringer netop af, at landene har forskellige skattesatser og forskelligt beskatningsgrundlag og at skattelovgivningen mange steder bliver brugt som et erhvervspolitisk redskab til at tiltrække virksomheder og arbejdspladser.

I den forbindelse kommer man ikke uden om også at indtænke reguleringen af skatterådgiverne. Her er det vigtigt med et en branche og sektorneutral regulering for at sikre level playing field. Det gælder blandt andet i forhold til de nye regler for indberetning af aggressiv skatterådgivning, hvor vi er optagede af, at reglerne kommer til at omfatte alle skatterådgivere, uanset om det er revisorer, advokater eller bankernes rådgivere.

Sidst men ikke mindst bør det overvejes, hvordan vi kan indrette skattesystemet og især forvaltningen, så det i højere grad belønner de lovlydige og regelrette virksomheder og skatteborgere, som har orden i penalhuset. Altså belønner ’good citizenship’.
Den nye ”Airbnb-aftale” har elementer heraf, fordi man opnår lempeligere beskatning ved automatiske indberetninger til skattemyndighederne. På tilsvarende vis kunne man forestille sig, at virksomheder, der bruger en revisor i forbindelse med deres indberetninger til skattemyndighederne, får kortere ligningsfrist, slipper for rets-skattetillægget og undgår unødig kontrol.

Når det så er sagt, er der ingen tvivl om, at ny teknologi kommer til at spille en væsentlig rolle i den fremtidige skatteforvaltning. Må jeg bare i al stilfærdighed minde om, at ny teknologi ikke kan løse alle de iboende udfordringer, der er med vores skattesystem og -forvaltning. De kan hjælpe, og lad det være mit andet overordnede budskab. Lad nu være med at opfinde nye systemer, før der er styr på de eksisterende. Det er ingen tjent med.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198