Vækst gennem bedre brug af regnskabsdata

DebatKommentar, 12. april

Skat

Det politiske system er gået i gang med de indledende øvelser til en moderniseret digital årsregnskabslov. Formålet er at høste gevinsterne ved ny teknologi og mindske det manuelle arbejde med årsregnskaberne. Den ambition er vi enige i. Det afgørende er, at indholdet af årsregnskaberne støtter udvikling og vækst i erhvervslivet, og med den teknologiske udvikling og digitaliseringen af regnskabsdata er der skabt en situation, hvor omfanget af finansielle data og oplysninger i årsregnskaberne ikke længere i sig selv er en administrativ byrde. Digitaliseringen af regnskabsdata betyder, at vi kan fokusere på at skabe flere og bedre data, som kan danne grundlag for vækst i erhvervslivet. Vi kan med regeringens egne ord gå ”forlæns ind i fremtiden”.

Et af elementerne i en ny digital årsregnskabslov vil være automatisk opstilling af regnskaberne for de små og mellemstore virksomheder – på samme måde som vi kender det fra vores personlige selvangivelse. Det kan være med til at reducere den tid, virksomhederne bruger på at indberette til det offentlige. Det er indiskutabelt en gevinst. Det vil til gengæld være et stort tab, hvis automatiseringen og standardiseringen betyder, at regnskaberne rundbarberes for oplysninger.

Der ligger værdifuld viden i regnskaberne. En meget stor del af de offentlige data findes i virksomhedernes årsregnskaber, der fortsat er den vigtigste kilde, hvis man vi have viden om virksomhedernes økonomiske forhold. Og der er mange, der bruger de oplysninger. Bankerne bruger dem, når de skal give lån. Virksomhederne bruger dem, når de skal handle med andre virksomheder, og når de skal benchmarke deres forretning mod konkurrenternes. Og i takt med at regeringen eksekverer sin digitale strategi og gør flere offentlige data tilgængelige for erhvervslivet, bliver mulighederne for at kombinere regnskabsdata med data om for eksempel byggetilladelser, vejret eller data fra onlineløsninger bedre. Det kan skabe basis for at udvikle nye forretningsmodeller og ydelser.

Den digitale danske model og CVR-registret virker og bliver brugt af tusindvis af virksomheder hver dag. Det er en unik styrke for danske virksomheder, at de har fri og lige adgang til så mange oplysninger, og det er med til at styrke erhvervslivet konkurrenceevne.

I forbindelse med moderniseringen af årsregnskabsloven bør politikerne se vores CVR-register med alle dets regnskabsoplysninger som en unik datapool, der understøtter og styrker databrugen i dansk erhvervsliv. Vi skal derfor advare imod endnu en gang at beskære oplysningerne i regnskaberne for at kunne fremvise hypotetiske lempelser i de administrative byrder.

Situationen i dag er anderledes end for blot få år siden. Digitaliseringen betyder, at oplysnings- og indberetningskrav ikke per automatik er administrative byrder. Digitaliseringen betyder, at vi kan opnå den bedste af alle verdener: Vi kan spare virksomhedernes tid med bogføring og regnskaber uden at gå på kompromis med kvaliteten og mængden af regnskabsdata.