Værdien af revisors arbejde: De rigtige tal skal på bordet

DebatKommentar, 13. december

Værdien af revisionRevisionKvalitet

Revisionspligten er igen til diskussion. I stedet for en frugtbar dialog om værdien af revisorernes arbejde og ydelser i forhold til at sikre statens skatteindtægter, er vi desværre endt i en krig på ord og tal. Herfra skal opfordringen lyde til, at vi får alle tal på bordet – og de rigtige tal.

 

I FSR – danske revisorer er vi ikke i tvivl om værdien af revisorernes ydelser, og regeringens egne analyser viser da også, at det gør en forskel om, der er en erklæring på virksomhedernes årsregnskab eller ej. At man så har valgt at nedtone det i den politiske rapport om revisionspligtens betydning, kan vi kun beklage. Vi lægger vægt på, at politiske beslutninger træffes på et oplyst og objektivt grundlag.

 

Og et objektivt grundlag får man ved at holde de økonomiske fordele og ulemper op mod hinanden. 

 

Regeringen har i rapporten om revisionspligtens betydning beregnet, at de mindre virksomheder sparer 1,6 milliarder kroner ved, at der ikke længere er krav om revision. Holder regnestykket så vand? Svaret er både ja og nej. Sagen er, at der er tale om et bruttobeløb, og at der mangler mellemregninger og poster, der trækker i modsat retning.

 

For eksempel hvis en virksomhed har lån og kreditter af en vis størrelse, så stiger virksomhedens finansieringsomkostninger og renteudgifter, hvis der ikke er revision. Konsulentbureauet Copenhagen Economics, der står for undersøgelsen, har beregnet break-even for virksomhederne ved en gæld på 1,7 millioner kroner. Det betyder, at med en gæld på mere end 1,7 millioner kroner er de ekstra finansieringsomkostninger højere end de omkostninger, der er ved revision. Undersøgelsen viser desuden, at de virksomheder, der har fravalgt revision, har en gennemsnitsgæld på 1,4 millioner kroner – altså kun en smule mindre end break-even-punktet på 1,7. millioner kroner. De ekstra omkostninger skal naturligvis modregnes i det store byrderegnskab og vil med al sandsynlighed nedbringe besparelsen betragteligt. I regeringens undersøgelse har man ikke beregnet disse ekstra omkostninger i aggregeret form.

 

Et andet væsentligt forhold, der rejser tvivl om den reelle besparelse på 1,6 milliarder kroner er, at virksomhedernes omkostninger til selv at opstille og indsende regnskabet, ikke er modregnet i besparelsen. I beløbet på 1,6 milliarder kroner indgår dermed en "besparelse", som titusindvis af virksomheder reelt set aldrig vil opleve. 

 

Et tredje forhold, der har indflydelse på "besparelsen" er, at konsekvenserne for statens skatteprovenu som følge af manglende revision ikke er beregnet i Erhvervsministeriets rapport. Foreningen har derfor selv taget initiativ til at udarbejde et estimat på skatte- og momstabet, som følge af lempelserne i revisionspligten. Undersøgelsen, der er foretaget af konsulentbureauet Copenhagen Economics, viser, at der er et årligt skattetab på 1,5 milliarder kroner. Og det er vel at mærke et meget konservativt estimat. Beløbet er formentlig langt højere. Så hvor meget er der egentlig tilbage af den besparelse, undersøgelsen angiver? Det ved vi ikke, men der er meget, der tyder på, at besparelsen på de 1,6 milliarder kroner er for højt sat.

 

Det er ærgerligt, at undersøgelsen i al overvejende grad fokuserer på gevinsterne ved at have lempet revisionspligten. Det er lidt som at sætte kikkerten for det blinde øje. Vi vil henstille til, at det grundlag, de politiske beslutninger træffes på er fuldstændigt og dækkende for de faktiske forhold. 

 

I sidste ende er det politikerne, der beslutter, hvor grænsen for revisionspligt skal ligge. Vores bidrag til de politiske forhandlinger er et forslag om at indføre et minimumskrav om en assistanceerklæring fra revisor på de mindre virksomheders årsregnskaber. Vi har tilstræbt en balance mellem kontrol af de mindre virksomheder og virksomhedernes udgifter med afsæt i det faktum, at alle undersøgelser peger på, at revisorernes arbejde understøtter kvaliteten i virksomhedernes regnskaber og indberetninger til det offentlige. Vi ser frem til en konstruktiv dialog herom.