Er du stadig skidt, SKAT?

DebatKommentar, 14. juni

Skat

I dag begynder Folkemødet på Bornholm, og det politiske Danmark flytter for en stund teltpælene til solskinsøen. Det gælder også FSR – danske revisorer, som åbner Folkemødet med en debat med skatteminister Karsten Lauritzen, hvor vi følger op på sidste års debat om skattekontrol, skattegab og unfair konkurrence, tager temperaturen på patienten og stiller ministeren spørgsmålet ”Er du stadig skidt, SKAT?”

Og jo, patienten er stabiliseret. Velmenende politikere og en akutbehandling på intensivafdelingen med lidt flere ressourcer og tæt overvågning har stoppet blødningen, men den grundlæggende almentilstand er fortsat kritisk. Problemet vedrører ikke de almindelige skatteborgere. For langt størstedelens vedkommende overholder de reglerne, og betaler den skat de skal. Det skyldes blandt andet, at indberetning og indbetaling af personskatter sker via arbejdsgivere, pengeinstitutter og pensionsselskaber. Det er på virksomhedssiden, der er problemer - og der er især problemer, når regnskabet og skatteberegningen ikke har været forbi en revisor. Selskaberne skylder 28 milliarder i skat, blandt små og mellemstore virksomheder har 56 procent fejl i skatten og cirka hver tiende snyder bevidst. Hertil kommer, at gennem de senere år er blevet dårligere til at overholde reglerne. Så patienten kræver fortsat behandling.

SKAT har fået tilført historisk mange milliarder og gennemgår i øjeblikket en omfattende omstrukturering, som alt sammen trækker i den rigtige retning. I forhold til selve skattekontrollen, som er kernen i at sikre en bedre regelefterlevelse, er investeringerne og indsatsen imidlertid ikke tilstrækkelig til reelt at sikre, at staten får sine penge i kassen. 480 millioner kroner over fire år samt et nyt kontrolsamarbejde mellem myndighederne – det forslår ikke i forhold til den udfordring, vi står med: Et skattegab på 14 milliarder kroner og cirka 70.000 virksomheder, som bevidst snyder.

Hvis patientens almentilstand skal forbedres markant, og vi skal se et SKAT, som er oppegående, er der behov for politiske kirurgindgreb her og nu. Ny teknologi og nye behandlingsformer i form af machine learning og data analytics kan løse mange problemer på sigt. Men systemerne er der ikke endnu, og der er behov for at gøre noget i mellemtiden.

Og det er her revisorerne kommer ind i billedet. Vi har sammen med skatteministeren taget et første skridt i en politisk retning, som jeg tror kan flytte noget. Et moms- og skattetjek til virksomhederne, som sikrer, at skatten er korrekt, og som virksomhederne får nogle fordele ved at bruge. For eksempel at de ikke bliver taget ud til kontrol og en fremskyndet sagsbehandling ved ligning.

En vej videre er at udvide listen af fordele til virksomhederne og tage fat i nogle forhold, som virkelig gør en forskel. For eksempel forbedret adgang til at få sin sag omgjort eller genoptaget og dermed mulighed for at rette op på eventuelle fejl og undgå bøder samt mulighed for second opinion og eventuel konfliktløsning i en uformel proces. Det vil styrke tilliden til SKAT, og betyde at virksomhederne betaler den skat, de skal.

Det er positiv erhvervspolitik at belønne de virksomheder, der lader sig kigge over skulderen og har orden i penalhuset – enten ved at de har en godkendt revisor til at skrive under på deres regnskab eller får et moms- og skattetjek. Og hvis man skal have den fulde effekt, så bør det ledsages af en hårdere og mere konsekvent tilgang til de virksomheder, som bevidst snyder og eksempelvis pålægge dem revision af regnskaberne eller et udvidet moms- og skattetjek i en periode og først lade dem få glæde af fordelene efter en periode med regelefterlevelse. 

Skattesnyd og fejl hos virksomhederne er et alvorligt samfundsmæssigt problem. Vi taler om, at virksomhederne i gennemsnit betaler 30-40.000 kroner for lidt i skat i forhold til det, de skal betale.
Det underminerer opbakningen og finansieringen af velfærdssamfundet, hvis det ikke har konsekvenser at snyde i skat. Det frister svage sjæle, og vi ville som samfund aldrig acceptere, at lønmodtagerne gav sig selv en skattelettelse i den størrelsesorden. Derfor er der behov for at gøre noget aktivt her og nu.

En hurtig indsats kan stabilisere patienten. Herefter skal der ske en grundig genoptræning. I den proces vil det være gavnligt løbende at måle fremskridt og forbedringer, da der venter flere store udfordringer foran. Blandt andet omorganisering af SKAT til syv styrelser, et nyt inddrivelsessystem og et nyt ejendomsvurderingssystem.

Vi ser derfor gerne, at debatten for en stund rykker ind i Finansministeriet, der har mulighederne for sikre ressourcer til, at stabilisere og genoptræne SKAT. Det kræver nemlig et SKAT i topform for at gennemføre en fair og effektiv skattekontrol, der styrker tilliden til skattevæsenet og sikrer skattefinansieringen til det velfærdssamfund, vi ønsker.