Samråd om revisionspligt i Folketinget

DebatKommentar, 17. maj

RevisionVærdien af revision

Erhvervsminister Brian Mikkelsen og skatteminister Karsten Lauritzen var i dag i samråd om revisionspligten. Mere præcist om grundlaget for Folketingets beslutning om at lempe revisionspligten i 2012, hvor et hidtil ikke-offentliggjort dokument viser, at Skatteministeriet dengang advarede imod at lempe revisionspligten med henvisning til, at ”andelen af modspillere er signifikant større i gruppen af selskaber, der ikke får deres årsrapport revideret af en revisor” - uden at Folketinget blev oplyst herom.

Hvis vi skraller de yderste lag af politiske drillerier af og skærer til kernen ved dagens samråd, så er den samfundsmæssigt relevante og politisk interessante diskussion selve revisionspligten og tilliden til, at virksomhedernes årsregnskab er retvisende og dækkende, og at de overholder reglerne og svarer den skat, de skal.

SKAT offentliggjorde i 2017 en rapport om virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Her fremgår det blandt andet, at størstedelen af skattegabet på 14 milliarder kroner ligger i virksomheder med en omsætning på under 10 millioner kroner, altså tæt på den nuværende grænse for revisionspligt på 8 millioner kroner. Derfor er det naturligvis relevant at spørge, i hvilken grad vi som samfund vil acceptere, at virksomheder ved at fravælge revision kan flyve under skattemyndighedernes radar og unddrage sig skat? Og det er relevant at spørge, om det er rimeligt, at lovlydige virksomheder skal betale regningen i form af unfair konkurrence fra virksomheder, som snyder med skatten?

Begrundelsen for løbende at lempe revisionspligten har været et ønske om ikke at belaste erhvervslivet med unødige byrder. Men i iveren efter at fjerne byrder har man overset, at den lovpligtige revision tjener et bredere samfundsmæssigt formål. Revisionspligten er en beskyttelse af kreditorer, SKAT og andre, som har økonomiske mellemværender med virksomhederne. Et revideret regnskab giver sikkerhed for, at de finansielle oplysninger, virksomheden lægger frem, er retvisende, og at ledelsen overholder reglerne.

Med til billedet hører det også, at kravet om revisionspligt alene gælder, når virksomheden drives i selskabsform med begrænset hæftelse som for eksempel A/S eller ApS. Virksomheder, der drives i personligt regi er ikke underlagt revisionspligt. Hvis ejeren af en virksomhed ikke ønsker at få revideret virksomhedens årsregnskab, så kan man vælge at drive den i personligt regi. Det betyder så til gengæld, at ejeren hæfter personligt og med hele sin formue, hvis det går galt. Det gør man ikke, når forretningen drives i selskabsform. Det er en vigtig pointe, når vi taler revisionspligt. Revisionspligten kan betragtes som den pris, man i selskaber med begrænset hæftelse betaler for kun at hæfte med den indskudte kapital.

Dagens samråd kommer på et tidspunkt, hvor et rekordstort antal selskaber – helt præcist 117.000 - dropper at få deres regnskab revideret. Det er bekymrende al den stund, at alle analyser viser, at virksomheder, som ikke har en revisorerklæring på deres regnskab, er mere tilbøjelige til ikke at overholde reglerne.

Ud fra et samfundsmæssigt og statsfinansielt hensyn bør man derfor overveje at skabe stærkere incitamenter, så flere vælger at få en revisorerklæring på deres regnskab. Det giver større sikkerhed for, at der er orden i tingene. Alternativt skal myndighederne investere i mere digital kontrol. Det giver imidlertid kun mening, hvis kontrollen bliver bedre end i dag, og hvis der følger ressourcer med til at følge op på kontrollen. Det er nytteløst, at investere i avancerede kontrolsystemer, som kan udpege synderne, hvis de alligevel går fri.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198