”Det er ikke godt – vi får en revisor til byen”

DebatKommentar, 22. februar

Kvalitet

Nørrebro Teater spiller i øjeblikket teaterstykket, Revisoren – en klassisk forvekslingskomedie om grådighed, korruption og bestikkelse og en forrygende og humoristisk fortælling om, hvad udsigten til at blive set over skulderne af en – i dette tilfælde – statsrevisor - gør ved mennesker. I forestillingen bliver de korrupte mere korrupte. De hykleriske mere hykleriske. Og de sleske mere sleske. Personerne i stykket går til det yderste for at fastholde deres position og privilegier.

Det er morsomt, humoristisk og sat på spidsen – og med et budskab, som stadig er aktuelt og relevant. Essensen i stykket rummes i den indledende replik: ”Det er ikke godt! Det er ganske enkelt dårligt nyt - vi får en revisor til byen.” Værdien af revision ligger ikke alene i selve revisionen, men også i revisionens forebyggende effekt.

I det lys er det interessant, at revisionspligten igen er til diskussion. Denne gang ikke med udgangspunkt i spørgsmålet om administrative lempelser og fravalg af revision, men med afsæt i en observation af, at der i kølvandet på lempelsen af revisionspligten kan konstateres mere skattesnyd, ophobning af ubetalt skattegæld og et stigende antal tvangsopløsninger af blandt andet de såkaldte iværksætterselskaber.

Det har ført til, at flere partier i Folketinget har efterlyst en analyse af konsekvenserne af at have lempet revisionspligten. Erhvervsminister Brian Mikkelsen har kvitteret ved at give tilsagn om at ville udarbejde en tværministeriel analyse. Det hilser vi velkommen. Politikernes løbende beslutninger om at løfte grænsen for revisionspligt hviler alene på et ønske om at fjerne administrative byrder for virksomheder. Den anden side af mønten – prisen for at vælge revisionen fra – er hidtil ubelyst fra myndighedernes side.

Men både den svenske Riksrevision og FSR – danske revisorer har analyseret effekterne af at flytte revisionspligtgrænsen, og der tegner sig det samme billede i Sverige og Danmark: Der er et ikke ubetydeligt skattetab som følge heraf.

Det forhold bør sammen med en vurdering af effekterne på regelefterlevelsen, risikoen for skatteunddragelse samt anden økonomisk kriminalitet tages med i en samlet analyse af fordele og ulemper ved at fritage virksomheder for revisionspligt. Vi ser gerne, at analysen kommer til at danne grundlag for, at Erhvervsstyrelsen sammen med erhvervslivet og revisorbranchen i fællesskab får udpeget nogle af de faldgruber, der kan være, når der ikke længere er revision, og herunder gør en fælles indsats for, at det bliver tydeligere, om virksomheder har tilknytter en revisor eller ej. Og i øvrigt at myndighederne bør overveje fordele til de virksomheder, der benytter en revisor, imens der så skal være mere kontrolfokus på de, der ikke benytter en revisor.

Vi er ikke i tvivl om, at det har betydelig værdi både for virksomheder og samfund, at der er en revisor tilknyttet ved udarbejdelsen af virksomhedernes finansielle årsregnskaber. Vi respekterer i sagens natur, at det er Folketinget, der bestemmer, hvor grænsen for revisionspligt skal ligge. Revision skal ikke være et krav for revisorernes skyld – men være i samfundets interesse, og det giver derfor efter vores opfattelse mening, at forholdene undersøges nuanceret og grundigt.

Tilbage til teaterstykket, Revisoren. For her er konklusionen klar. Revision – og ikke mindst udsigten til at blive revideret – forebygger, at der fifles med fakturaerne og snydes med skatten. At kulissen så er en karikatur på den gængse (og trælse) opfattelse af revisorer som grå og støvede gør knapt så meget. For omdømmet som offentlighedens tillidsmand står uantastet.

Vi glæder os til i næste uge at fylde Nørrebro Teater med 600 revisorer og deres ægtefæller, når foreningen inviterer til en oplevelsesrig og hyggelig aften.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198