Datadeling: et første skridt på vejen til at bremse selskabssvindlere

DebatKommentar, 24. maj

DR har med udsendelsen Selskabssvindlerne i denne uge afdækket, hvordan organiserede svindlere angiveligt har kostet den danske statskasse et trecifret millionbeløb. Der er tale om systematisk brug af stråmænd i sindrige selskabskonstruktioner med det formål at unddrage skat.

Når det har kunnet lade sig gøre, hænger det blandt sammen med, at det ikke hidtil har være muligt at samkøre registre og dele data myndighederne imellem. Myndighedernes systemer taler ikke sammen, og det har i princippet været muligt at etablere en virksomhed i Erhvervsstyrelsens register, selvom ejeren for eksempel måtte have en stor gæld til SKAT eller er ”kendt af politiet”.

Fra juli bliver det imidlertid muligt for myndighederne at sammenkøre data, når en ny lov om datadeling træder i kraft. Det vil vi gerne kvittere for i FSR – danske revisorer. Sammen med det nye ejerregister skaber den nye lov et langt bedre grundlag for, at myndighederne – det være sig SKAT, politiet eller Erhvervsstyrelsen – kan gribe ind og komme efter kriminelle og økonomiske svindlere. Med det beløb, der er afsat til at indføre machine learning og kunstig intelligens hos Erhvervsstyrelsen, er der taget yderligere skridt til, at myndighederne kan tilrettelægge en risikobaseret kontrolindsats og målrettet gå efter de virksomheder, der snyder og har uorden i penalhuset.

Det er imidlertid afgørende, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer til opfølgning. Investeringerne i nye systemer vil ikke kaste af sig, hvis der ikke bliver reageret fra myndighedernes side på de forskellige risikoindikationer eksempelvis i forbindelse med registrering af en ny virksomhed. Det er spild af ressourcer, at udvikle systemer og forretningsgange til at identificere potentielle svindlere, hvis myndighederne ikke følger op, og de alligevel går fri

Her er virksomhedens brug af revisor en vigtig risikomarkør. Al erfaring viser, at virksomheder, der fravælger at have en revisor, har en ringere regelefterlevelse end andre.  Myndighederne bør derfor retænke den måde de bruger registreringsdata på. For allerede i forbindelse med registreringen oplyser personerne bag virksomheden, om de ønsker at fravælge revision. Det vil være naturligt at udvikle denne modtagefunktion til at omfatte, om selskabet agter at benytte et revisionsfirma, herunder om selskabet kan oplyse, at det allerede har en revisor, der har gennemført en kundeaccept. Ved en sådan accept har revisor blandt andet påset, at der er tilstrækkelig viden om ejernes/ledelsens troværdighed og pålidelighed. Selskaber, der ikke kan dokumentere en sådan sammenhæng bør i udgangspunktet automatisk komme på Erhvervsstyrelsens risikoliste, for ret beset kender Styrelsen ikke korrektheden af de oplysninger, der angives.

Til syvende og sidst åbner DR’s udsendelse op for en mere principiel diskussion for politikerne på Christiansborg: Hvordan skal det danske selskabssystem fremadrettet være indrettet? Hvordan bliver der genfundet en balance mellem tillid på den ene side og gennemsigtighed og kontrol på den anden?

Der har ikke været nogen synderligt omfattende kontrol, når selskaber stiftes og registreres i Erhvervsstyrelsens system. Derfor har de, der vil snyde, haft let spil og har kunnet lege kispus med det danske selskabssystem, sådan som det bliver fremstillet i DR’s udsendelse.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198