Uber-eksemplet viser behovet for øget gennemsigtighed og skattekontrol

DebatKommentar, 5. april

Skat

I denne uge er det kommet frem, at kun tre ud af næsten 1.200 Uber-chauffører, som er blevet kontrolleret, har haft styr på og indberettet korrekt til SKAT. Resultatet er efterreguleringer i SKATs favør på over 11 millioner kroner - eller knap 10.000 kroner i skattebetaling per chauffør.

 

Det er positivt og opløftende, at myndighederne har kontrolleret de manglende indberetninger, og at chaufførerne kommer til at betale skat som alle andre. Det er imidlertid bekymrende, at kun en promilledel af chaufførerne har haft styr på indberetningen af deres indtægter. Det vidner om vigtigheden af en effektiv skattekontrol som redskab til at sikre fair konkurrence. For hvordan skal lovlydige chauffører kunne konkurrere med chauffører, som ikke betaler skat af det de tjener?

 

Det vidner også om vigtigheden af en effektiv kontrol som redskab til at sikre, at alle betaler skat af det de tjener. For hvad var der sket, hvis skattemyndighederne ikke havde fået oplysninger fra de hollandske myndigheder? Så var pengene aldrig kommet i kassen. Resultatet viser, at det nuværende kontrolniveau, hvor der kan gå år, uden at virksomheder eller skatteborgere ser skyggen af en kontrolmedarbejder, ikke er tilstrækkeligt.

 

Det er ærgerligt, at Uber-chaufførerne har haft så dårligt styr på deres indberetninger til SKAT. For det lægger gift for udbredelsen af digitale tjenester og online-platforme som GoMore, AirBnb og Hilfr, som tusindvis af danskere gør brug af. Derfor er det positivt, at Skatteministeren har bedt Skattelovrådet om at se nærmere på freelancere, der ligger i grænselandet mellem personlige skattebetalere, hvor tredjeparter som banker, forsikringsselskaber og arbejdsgivere indberetter alle tal, og erhvervsdrivende, som selv indberetter skat og moms.

 

Skatteministeren har i en kommentar til Uber-chaufførernes manglende indberetninger, sagt, at digitale tjenester er velkomne i Danmark, men at der skal betales skat af det, der tjenes. Det kan ingen være uenige i, og herfra skal lyde en opfordring til at investere i systemer, så SKAT bliver i stand til at modtage oplysningerne elektronisk, så det er nemt at indberette for udbydere og brugere af digitale tjenester – og til at sikre, at revisor kan gennemføre en bedre revision. En sådan løsning vil være en god investering for SKAT og skabe grundlag for en effektiv og digital skattekontrol, som kan være med til at sikre tilliden til skattevæsenet.

 

På den svenske side af sundet har det svenske skattemyndighed Skatteverket gennemført en undersøgelse blandt 5.400 virksomheder, der siger, at cirka 20 procent oplever konkurrence i deres branchen på grund af skattesnyd og sort løn. Hertil siger 80 procent af virksomhederne, at de mener, at Skatteverket bør gøre mere for at komme dette til livs.

 

Sammenholdt med, at SKATs egne tal viser, at op imod 10 procent af virksomhederne snyder bevidst i moms og skat, bør der fortsat tænkes nyt i indberetningerne og kontroltilgangen.

 

Det er derfor vi opfordrer til, at ministeren gør mere brug af fordele til virksomheder, der efterlever reglerne og bruger en godkendt revisor, og fokuserer kontrollen mod snyderne. Det er tankegangen bag eksempelvis moms- og skattetjekket. Revisorerne kan og bør også spille en vigtig rolle, som offentlighedens tillidsrepræsentant på de digitale tjenester og løsninger, så det tænkes ind i den samlede tilgang fra Skatteministeren og Skattelovrådet.

 

For netop tilliden til skattevæsenet er så afgørende, for at alle betaler den skat de skal. Og selvom der fra politisk side er investeret milliarder i at genoprette tilliden til skattevæsenet, så er der stadig et stykke vej.