Hvordan uddanner vi til en fremtid, vi ikke kender?

DebatKommentar, 6. september

UddannelseDigitalisering

Det spørgsmål er overskriften på foreningens årsmøde, Revisordøgn*2018, og det haster med at få svar.

Alle brancher oplever i øjeblikket en digital transformation, som medfører gennemgribende forandringer i hverdagen og i måden, vi arbejder på. Det skaber behov for nye kompetencer, og for at vi gentænker den måde, vi uddanner på. 

I revisorbranchen har vi en stærk uddannelseskultur og tradition for at uddanne på et højt teknisk fagligt niveau. Det afspejler revisorernes rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant, hvor høj kvalitet i ydelserne er branchens "licence to operate".

Af den grund skal det teknisk-faglige fortsat være i fokus. Men der er behov for nye kompetencer.

Digitale kompetencer og teknologiforståelse er ikke mainstream og en del af uddannelsen i dag. Med den hastige teknologiske udvikling må det imidlertid forventes, at det bliver en "must-have-minimums-standard-kompetence" – sammen med en række mere universelle kompetencer, som heller ikke er en inkorporeret del uddannelsen i dag.

Det er for eksempel analytiske kompetencer, evnen til at kunne håndtere, fortolke og vurdere store mængder af data. Evnen til at sætte data i system og ind i en samfundsmæssig eller forretningsmæssig sammenhæng, hvor de giver mening og skaber værdi for kunderne. Det er dybere samfundsforståelse, videnskabelig metode, hard-core matematik og statistik; grundlæggende kompetencer, som vi skal bygge oven på.

Og så skal vi ikke glemme de klassiske revisorkompetencer som integritet, kritisk stillingtagen og professionel skepsis. Sammen med sund fornuft kan de kompetencer ikke undervurderes i en tid med fake news og et sandt 24-7 bombardement af forskellige informationer og data. 

Alle disse kompetencer skal indtænkes i revisoruddannelsen – ikke nødvendigvis på én gang. Målet må være at sikre, at uddannelsen er kalibreret til at dække de kompetencer, vi tror, vi skal bruge om 5, 10 og 15 år.

Der er også behov for at gentænke uddannelsesmodellen. Vi skal væk fra lange forløb, hvor en stor del af læringen risikerer at være forældet, inden kandidaterne forlader universitetet. Agilitet og fleksibilitet bør være nøgleord for den måde, vi indretter vores uddannelsessystem på. Erhvervskandidaten er et eksempel på en mere fleksibel tænkning i uddannelsessystemet. Det skal vi have mere af.

I takt med at forandringerne af samfundslivet accelererer, er der behov for i højere grad at indtænke livslang læring som en integreret del af uddannelsessystemet. Her har vi et godt udgangspunkt i revisorbranchen, hvor vi har institutionaliseret den livslange læring i en række formelle krav til løbende at efteruddanne sig. På den korte bane har vi prioriteret at få godkendt flere faglige discipliner som efteruddannelse – herunder IT, digitalisering samt strategi og forretningsforståelse, så vi sikrer, at den obligatoriske efteruddannelse er relevant og undgår et ensidigt fokus på timer. På den lidt længere bane kan det godt være, at vi også skal tænke i specialisering, som allerede sker i flere revisionshuse i dag.

Alt det og meget mere kommer vi omkring på foreningens årsmøde på tirsdag på Marriott Hotel i København, hvor vi har inviteret politikere, professorer og eksperter til at give deres svar på spørgsmålet om, hvordan vi uddanner til en fremtid, vi ikke kender.