Tillid er forudsætningen for gode rammevilkår

DebatKommentar, 12. september

FSR - danske revisorer

Tillid er på rekordtid gået hen og blevet en mangelvare – både herhjemme og andre steder rundt om i verden. Det gælder tilliden til det politiske system, tilliden til medierne og tilliden til dele af erhvervslivet. Det er et alvorligt problem, som har forskellige udspring – heriblandt svigt hos nogle af vores allervigtigste samfundsinstitutioner fx skattevæsenet samt en række sager om systematisk moms- og skattesvindel. Svigtende tillid er i den grad gift for vores erhvervsliv og for et samfund som det danske, der historisk har levet højt på omverdenens tillid til vores virksomheder og institutioner. Derfor er det så vigtigt, at der gøres en aktiv indsats for at genoprette det tillidsskred, vi har set over de senere år.

Selvom tilliden er vigende, er Danmark fortsat et tillidssamfund. Vi en høj grad af tillid til hinanden, til at virksomhederne opfører sig ansvarligt, og til at samfundet fungerer ordentligt. Vi har tillid til retssystemet, til offentlige institutioner og til det politiske system. Tillid skaber forudsigelighed og tryghed. Tillid er kittet og afgørende for sammenhængskraften i Danmark. Netop den høje grad af tillid kombineret med en lav grad af korruption er en af forklaringerne på, at udenlandske investorer ser mod Danmark. Tillid er et vigtig konkurrenceparameter og en eftertragtet valuta, når det handler om at tiltrække investeringer og forretninger til landet.

Løsningen på tillidskriser har traditionelt været mere regulering. Det så vi i kølvandet på finanskrisen, hvor især den finansielle sektor, men også revisorbranchen blev lagt i legale lænker. Men spørgsmålet er, om ny regulering er det mest effektive middel til at håndtere tidens tillidskrise? Svaret er ikke entydigt.

Det er klart, at det kalder på en eller anden form for regulering eller kontrol, når hver tiende virksomhed bevidst snyder i skat. Men det behøver ikke betyde, at vi skal slå alle over en kam. Det risikerer at føre til overregulering, og overregulering betyder byrder og bureaukrati og med risiko for at svække vores konkurrencekraft i forhold til udlandet. Og det risikerer at skade dynamikken og udviklingen i vores erhvervsliv. 

Det handler omvendt heller ikke om at kæmpe imod alle tiltag til ny regulering, hvis behovet er der. Men det skal være den rigtige regulering, og her er det vigtigt at man overvejer alternativer til paragrafferne. Og der er alternativer. Mange virksomheder betaler deres skat med glæde og overholder landets love og regler. Oveni ser vi i dag mange virksomheder, som har et bredere samfundsperspektiv på deres forretning, som udviser samfundssind og er bevidste om at synliggøre det i deres dialog med omverdenen. Flere og flere virksomheder informerer om langt mere end de rå finanser i deres årsrapporter og dokumenterer produktsikkerhed, arbejdsvilkår, klimaaftryk og miljøhensyn. Det påtager sig et samfundsansvar, som går langt videre end lovgivningen foreskriver. De virksomheder skal have fordele og frihedsgrader, netop fordi de har demonstreret, at de kan drive forretning, uden at gå på kompromis med ordentlighed og høj etik.

Tillid og et godt omdømme er alfa og omega. Ikke alene i forhold kunderne og den brede offentlighed. Tillid og et godt omdømme er også afgørende i forhold til at have adgang til de politikere og myndigheder, der regulerer ens branche eller profession. Det er vanskeligt at mobilisere politisk opbakning, hvis ikke der er tillid og hvis omdømmet ikke er i top. Derfor er det vigtigt at kunne definere sig i forhold til et højere samfundsmæssigt formål. Det gælder virksomheder, professioner, brancher og sektorer. Derved bliver man naturligt en del af løsningen - og ikke en del af problemet.