Behov for styrket skattekontrol

DebatKommentar, 23. maj

SkatVærdien af revisionKvalitet

Denne uge begyndte med afdækning af nye momskarruseller og finansielle møntvaskerier, som har kostet den danske statskasse et trecifret millionbeløb. Det er den seneste i rækken af svindelsager, der tilsammen har trukket milliarder ud af statskassen. Der er, som i mange af de tidligere sager, tale om selskaber på fiktive adresser, udenlandske stråmænd og en utilstrækkelig offentlig kontrol.

Det retlige efterspil handler i flere af sagerne om, hvorvidt bankerne og andre burde have indberettet mistænksomme kundeforhold til SØIK. Det afspejler imidlertid ikke det reelle problem, nemlig hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at etablere og anmelde et selskab til de offentlige registre på en fiktiv adresse med en udenlands stråmand som direktør og med fri, uhindret og ubetinget adgang til automatisk refusion af negativ moms.

Det er i den forbindelse både positivt og prisværdigt, at Erhvervsstyrelsens direktør er gået til bekendelse og erkender behovet for skærpet kontrol. Revisorerne spiller med deres gennemgang af virksomhedernes regnskaber og anmærkninger en vigtig rolle i den forbindelse. Det viser blandt andet erfaringerne fra Jyske Bank.

Men skal man virkelig den systematiske svindel til livs, er ny teknologi og digitale detektiver en del af løsningen. Det er i den forbindelse blevet foreslået at indføre en såkaldt kryptovaluta på tværs af EU-landene for at forhindre momssvindel. Det ligger nok ikke lige for. Men man kan begynde med de muligheder, der ligger inden for rækkevidde. Mængderne af tilgængelige data på tværs af offentlige og private registre gør det muligt ved hjælp af dataanalyse, mønstergenkendelse og kunstig intelligens at opdage uregelmæssigheder i transaktioner og adfærd. De helt lavthængende frugter ville eksempelvis være systematisk at se på virksomheder, der afleverer deres regnskab for sent eller har problemer med deres registreringer. De har ofte økonomiske problemer og kan derfor også have udfordringer i forhold til skatteforvaltningen. Eller virksomheder, som ikke benytter en revisor, hvor alle analyser viser, at kvaliteten af deres regnskab og regelefterlevelsen er dårligere end hos andre virksomheder. Eller helt simpelt, når en virksomhed i forbindelse med etableringen og registreringen hos myndighederne  meddeler, at de ikke har tænkt sig at bruge en revisor. Al erfaring viser, at virksomheder, der har problemer på et felt, ofte har problemer hele vejen rundt.

Det er langt stærkere end titusindvis af indberetninger til SØIK, som for en stor dels vedkommende blot har ligget og samlet støv hos forskellige myndigheder, fordi der ikke har været ressourcer til at håndtere dem. I forhold til problemets karakter og omfang er det helt utilstrækkeligt. I stedet burde myndighederne overveje, hvordan man begavet og med respekt for den grundlæggende retssikkerhed kan udnytte de muligheder, som teknologien åbner for. Store dele af revisorbranchen anvender i dag dataanalytics til at filtrere transaktioner på forskellige niveauer for derigennem at kunne afdække uregelmæssigheder. Det styrker kvaliteten i påtegninger, som myndighederne med stor fordel kan anvende endnu mere i deres kontrolarbejde.

I forhold til den offentlige kontrol er det naturligvis vigtigt, at teknologien anvendes med respekt for de virksomheder, der kontrolleres, og at de digitale detektiver arbejder risikobaseret med fokus på den alvorlige svindel, som den vi har set med udbytteskandalen, Operation Greed-sagskomplekset og den omfattende svindel i Socialstyrelsen, den såkaldte Britta-sag. Det er den slags sager, der forarger og underminerer tilliden til erhvervslivet og de offentlige institutioner.

Derfor er det positivt og opløftende, at regeringen, inden Folketingsvalget blev udskrevet, tilkendegav, at den er parat til at fastholde det højere bevillingsniveau til Skatteforvaltningen, og at Socialdemokraterne i deres økonomiske 2025-plan arbejder med en ekstrabevilling til Skatteforvaltningen på 700 millioner kroner til ekstra kontrolmedarbejdere. Nu mangler vi bare, at de mange brud på samfundskontrakten og den deraf følgende manglende tillid bliver adresseret mere direkte i valgkampen. Det vil styrke tilliden, at politikerne viser, at de mener business og prioriterer at komme skattesnyd og -unddragelse til livs.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198