Revisorerne bakker op om indsats mod hvidvask og finansiel kriminalitet

DebatKommentar, 28. marts

KvalitetRevision

Et bredt flertal i Folketinget indgik i går en politisk aftale om bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet. Der er tale om 16 initiativer, som i omfang og konsekvens afspejler, at det politiske system anser det for et alvorligt samfundsmæssigt problem, at vi har haft så mange slemme sager om hvidvask.

Initiativerne omfatter således skærpede sanktioner og udvidelse af det personlige ansvar i bankernes ledelser, længere forældelsesfrister for finansiel kriminalitet, markant flere ressourcer og opgradering af kompetencerne i Finanstilsynet og mulighed for, at Finanstilsynet kan indsætte observatører i bankerne og stoppe for optagelse af nye kunder i situationer, hvor der er risiko for finansiel kriminalitet.

I FSR – danske revisorer bakker vi op om, at indsatsen mod hvidvask og finansiel kriminalitet oprustes. Der er tale om et alvorligt samfundsproblem, som ikke alene har økonomiske konsekvenser for statskassen, men som også er med til at underminere tilliden til samfundets institutioner og den finansielle sektor – og det er faktisk langt mere alvorligt. Al kreditgivning baserer sig på tillid, og tillid er på den måde en vigtig bestanddel af den smørelse, der får hjulene i økonomien til at dreje.

Når man ser på den samlede pakke, så er der både tale om forebyggelse, kontrol og sanktioner, idet sanktionsdelen fylder absolut mest. Det er ikke overraskende i lyset af de efterhånden mange og omfattende sager om hvidvask, der har været fremme. 

I FSR – danske revisorer er vi særligt optaget af den forebyggende indsats, fordi den sikrer, at der kan handles, inden skaden er sket. I den forbindelse har vi foreslået, at man som i Tyskland indfører krav om en særskilt undersøgelsesrapport med en revisorerklæring om bankernes håndtering af hvidvask. Undersøgelsen skal blandt andet gå i dybden med, om virksomhedens overvågning af mulig hvidvask er tilstrækkelig, og om personalet er klædt ordentligt på til at håndtere de opgaver, som loven kræver. Det afgørende er, at give sikkerhed for, at pengeinstitutterne har styr på deres kunder, transaktioner og forretningsgange for at bekæmpe hvidvask, og at ledelsen følger op på eventuelle identificerede risici. Det mener vi fortsat er en god ide al den stund, at forebyggende kontrol er samfundsøkonomisk langt billigere end opfølgende myndighedskontrol.

Revisorerne er af uransagelige årsager også blevet en del af aftalen, idet der lægges op til, at Revisornævnet kan frakende autorisationen, hvis en revisor groft eller gentagne gange tilsidesætter reglerne i hvidvaskloven. Vi er bekendte med, at myndighederne i forbindelse med forberedelse af aftalekomplekset har foretaget hvidvaskkontrol i en række revisionsvirksomheder, men vi er ikke bekendte med, at kontrollen har givet anledning til opfølgning.

Når det er sagt, så er vi naturligvis på det rene med, at revisorerne med den særlige rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant skal medvirke til at forebygge og forhindre, at der sker hvidvask, og det afspejles også i vores hidtidige arbejde, hvor vi med konkrete forslag har lagt vægt på at være en del af løsningen.

Vi undrer os imidlertid over, at dette initiativ alene er rettet mod revisorbranchen og ikke rådgivere generelt, og vi skal i al stilfærdighed henstille til, at vi får et "level playing field" i forhold til andre professionelle rådgivere, så revisorbranchen ikke er underlagt særlige restriktioner, når vi konkurrerer med andre rådgivere om for eksempel skatterådgivning og erhvervsrådgivning generelt.

Det er opløftende, at der lægges op til at etablere fælles systemer og platforme, der kan styrke processerne for kundekendskab. Det initiativ bør også omfatte revisorer, advokater og andre professionelle rådgivere, der er omfattet af hvidvaskreglerne. I dag er både banker, revisorer og advokater forpligtede til at underrette SØIK ved mistanke om hvidvask. Men indberetningerne har sine begrænsninger, fordi det kræver en systematisk opfølgning og sagsbehandling fra de ansvarlige myndigheder, hvis det skal give mening – og det har det ikke gjort hidtil. En fælles infrastruktur, et tættere samarbejde og mere vidensdeling vil være en samfundsøkonomisk effektiv metode til at forebygge hvidvask og finansiel kriminalitet.