Troværdighed er ikke noget man kan kommunikere sig til, troværdighed defineres af ens handlinger

DebatKommentar, 29. august

KvalitetOm revisor

Kommunikationsbureauet Radius har offentliggjort sin årlige analyse af forskellige faggruppers troværdighed. Revisorerne ligger på en 15. plads ud af 26 mulige. I toppen ligger velfærdssamfundets faggrupper med sundhedspersonalet i de hvide kitler på de tre øverste pladser.

Er det godt eller dårligt? I lyset af, at revisorerne indtager en betroet position som offentlighedens tillidsrepræsentant, og at kernen i branchens ydelser er tillid og troværdighed kunne man godt have ønsket sig en bedre placering. Men det hører også med til historien, at det er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der har svaret, og at de for størstedelens vedkommende ikke har samme berøring med revisorerne, som de har med en lang række af fag- og servicegrupper i den offentlige sektor – som for eksempel sundhedspersonale og bibliotekarer, der alle ligger højt på listen.

Men der er alligevel en læring af analysen. For udover, at landets politikere igen indtager sidstepladsen, så er der den læring, at troværdigheden er lav for faggrupper, som får dårlig omtale i medierne. For eksempel den danske uafhængige embedsstand. Den burde per definition rangere højt på listen, men scorer lavt. Der er ikke tvivl om, at den såkaldte Britta-sag i Socialstyrelsen, udbytteskandalen i Skatteministeriet og sagen med alvorlige fejl i teledata er med til at tegne et mindre fordelagtigt billede af embedsstanden, og det smitter af på den generelle opfattelse af standen. Advokaterne oplever lidt det samme. De har det seneste år haft en række uheldige enkeltsager, som har fyldt i medierne. Det koster på omdømmekontoen for den samlede profession, også selv om sagerne er få og ikke repræsentative for advokatstanden generelt. I revisorbranchen oplevede vi det selv under finanskrisen, hvor enkelte virksomhedsnedbrud førte til, at omverdenen stillede spørgsmål til den generelle kvalitet i branchen.

Hvad er så læringen? Nogle af nøgleordene er håndtering og en åben og ærlig kommunikation. Sig det som det er. Den her sag ser ikke godt ud og er ikke et udtryk for den kvalitet, vi gerne vil bedømmes på. Det er et minimumskrav for at bevare troværdigheden. Men som branche eller profession er man også nødt til at have selvjustits og holde orden i egne rækker. Hvis der er brodne kar, bør man højt og tydeligt tage afstand, og faglige foreninger og brancheorganisationer bør have skrappe eksklusionsregler. I revisorbranchen har vi for flere år siden indført regler, hvor vi ekskluderer medlemmer, som groft tilsidesætter god revisorskik og får alvorlige bøder i Revisornævnet. Det er et signal til omverdenen om, at vi sætter baren højt.

I sidste ende handler troværdighed om, hvordan man opfører sig. Troværdighed er ikke noget man kan kommunikere sig til. Ens troværdighed defineres af ens handlinger. Det gælder alle faggrupper – også revisorerne. Derfor er det afgørende, at der ikke kan stilles spørgsmål ved kvaliteten i branchens ydelser. Og det handler ikke kun om den teknisk-faglige kvalitet. Det handler lige så meget om den etik og de værdier, der ligger til grund for ydelserne. Det er her revisorbranchen med dens høje etiske standarder kan skille sig positivt ud fra andre professioner og rådgivere. Og vi lever i en tid, hvor etik kommer før profit, og hvor investorer og marked i stigende grad belønner dem, der udviser en samfundsansvarlig adfærd.

Etik er uden tvivl en af revisorbranchens konkurrenceparametre. Derfor har vi sat tillid på dagsordenen for vores årsmøde den 10. september, hvor blandt andet bestyrelsesformand i Danske Bank, Karsten Dybvad, vil sætte ord på, hvad der skal til for at genopbygge tilliden til den finansielle sektor. Læs hele programmet.