Revisionspligt: Regeringens egne analyser viser værdien af en revisorpåtegning

DebatKommentar, 31. januar

RevisionVærdien af revisionKvalitetRegnskab

Erhvervsminister Rasmus Jarlov var i går kaldt i åbent samråd om revisionspligten. Samrådet var fremkaldt af, at en stribe forskere i meget klare vendinger har kritiseret lødigheden af Erhvervsstyrelsens rapport om konsekvenserne af at have lempet revisionspligten. Ministeren skulle blandt andet svare på spørgsmål om sin udlægning af konklusionerne i rapporten, hvor han har valgt at nedtone betydningen af, at virksomhedernes regnskaber er kontrolleret af en revisor, selvom al dokumentation - også regeringens egne analyser - viser, at det gør en positiv forskel på kvaliteten af virksomhedernes regnskab og regelefterlevelsen på skatteområdet.

På samrådet lagde Rasmus Jarlov ikke skjul på, at han ser revision som en byrde, som det ikke giver mening at påføre virksomhederne, al den stund at langt de fleste virksomheder er lovlydige og gør alt hvad de kan for at leve op til skattereglerne. Af samme grund ønsker ministeren ikke at rulle revisionspligten tilbage, men Rasmus Jarlov var dog åben over for, at revisorerne på anden vis kan spille en aktiv rolle i forhold til at sikre efterretteligheden.

I FSR - danske revisorer er vi lidt forundrede over at skulle lægge øre til, at vores ressortminister kritiserer branchens kerneydelse, revisionen. Det er ikke hver dag, at en branche eller profession skal lægge øre til den slags kritik. Vi - og de mange brugere af virksomhedernes regnskaber - er ikke i tvivl om værdien af at have en erklæring på regnskabet. Og vi er ikke i tvivl om, at det har haft utilsigtede konsekvenser at lempe revisionspligten - både når det gælder kvaliteten af regnskaberne og at beskytte statens skatteprovenu.

Vi er helt enige i erhvervsministerens ambition om at minimere det administrative tryk på virksomhederne. Det er baggrunden for vores forslag om at forenkle reglerne, så de mindste virksomheder fremover alene skal aflægge et årsregnskab, som også kan fungere som skatteregnskab. Det vil virkelig gøre en forskel – langt mere end de symbolske lettelser, man har regnet sig frem til ved de tidligere lempelser af revisionspligten.

Men vi mener også, at der skal være en fornuftig balance mellem et liberalt regelsæt og kontrollen med, om virksomhederne overholder reglerne og ikke snyder i skat. I den forbindelse kan man ikke se bort fra regeringens egne tal, der viser, at 10 procent af virksomhederne bevidst snyder i skat, og at halvdelen begår mange fejl og misforstår reglerne.

Og når vi taler om fejl, så er der tale om endog ganske graverende fejl. For eksempel at virksomheden har fratrukket udgifter til Louis Vuitton kufferter og rejsetasker eller betalt fartbøder for en hovedanpartshaver.

Derfor er der behov for at styrke kontrollen. Det kan ske forebyggende - det er det samfundsøkonomisk billigste - ved at stille krav om, at de mindre virksomheder som minimum får assistance til opstilling af regnskabet, eller det kan ske som en opfølgende myndighedskontrol, som for det første er mere bekostelig og for det andet kommer på bagkant, når skaden er sket.

Vi foreslår konkret, at selskaber med en omsætning på mellem fem og otte millioner kroner skal have en revisorerklæring på regnskabet – assistance eller revision, det vælger virksomheden selv. Alle analyser viser, at det vil øge kvaliteten i regnskaberne og regelefterlevelsen på skatteområdet.

I forhold til den økonomiske belastning af virksomhederne, så skal man være opmærksom på, at virksomheden altid kan fravælge revisionspligt eller andre pligter ved at være drevet i personligt regi. Det er kun selskaber, som på grund af den begrænsede hæftelse, der er omfattet af revisionspligt, hvilket er helt rimeligt al den stund, at de ikke risikerer hus og hjem, hvis det går galt.

Det bør være sådan, at det altid kan betale sig at drive sin virksomhed lovlydigt. De virksomheder, som frivilligt får deres regnskab revideret eller gennemgået af en revisor bør have nogle mærkbare fordele, mens de virksomheder, der bevidst snyder eller flyver under radaren skal opleve, at myndighederne kommer efter dem med kontrol og sanktioner. Det er med til at skabe et sundt og ordentligt erhvervsliv. 

Forhandlingerne om eventuelt at justere grænsen for revisionspligt er så småt gået i gang. Regeringen er i udgangspunktet i mindretal. Oppositionen og DF har ytret ønske om mere kontrol med virksomhedernes skattebetalinger i form af mere revision eller mere håndholdt skattekontrol. Erhvervsminister Rasmus Jarlov bør derfor lytte til vores forslag. Der er tale om en balanceret løsning, hvor revisorerne inddrages i en aktiv rolle i forhold til at sikre kvaliteten i de mindre virksomheders regnskaber, og at de betaler den skat, de skal, uden at virksomhederne påføres unødigt store byrder.