Ny magtfordeling og farvepalette i Folketinget

DebatKommentar, 6. juni

Værdien af revisionKvalitet

I går sluttede en historisk lang valgkamp, som ændrede magtfordelingen og farvepaletten i Folketinget. Mere rødt og grønt - og mindre blåt.

I FSR – danske revisorer ønsker vi det nye Folketing tillykke. Vi ser frem til at samarbejde om revisorbranchens og erhvervslivets forhold.

Det er ikke uvæsentligt, hvordan danske virksomheder klarer sig i den internationale konkurrence. Et stærkt og innovativt erhvervsliv er afgørende for, at vi kan finansiere de investeringer i klima og velfærd, som vælgerne har tilkendegivet er vigtige indsatsområder for et nyt Folketing.

Erhvervslivets forhold fik desværre ikke den opmærksomhed i valgkampen, som det fortjener. Det er jeg til gengæld sikker på, det vil få i de kommende forhandlinger om regeringsgrundlaget, når Finansministeriets regnedrenge får sat prismærke på partiernes valgløfter om klima og velfærd.
Det økonomiske råderum er ikke uendeligt stort, så der kommer en prioriteringsdiskussion og en diskussion om, hvor pengene skal komme fra.
Historisk har økonomiske reformer og ansvarlig økonomisk politik spillet en stor rolle, og sådan bør det også være fremover. Dansk økonomi kører naturligvis ikke af sporet på grund af et enkelt års udskejelser, men regningen kommer en dag og på lang sigt kommer en ny regering – uanset bogstavkombination – ikke uden om at føre en ansvarlig økonomisk politik.

Med til prioriteringsdiskussionen hører også genopretningen af skattevæsenet. I et velfærdssamfund som det danske er tilliden til skattevæsenet af afgørende betydning. Og tilliden til skattevæsenet har lidt et knæk, som politikerne godt nok har forsøgt at reparere på med bevillinger i milliardklassen.
Men reparationer gør det ikke alene. Der skal investeres i mere kontrol og intelligent regulering.
De virksomheder, som har "orden i penalhuset" - og det er heldigvis langt de fleste – skal have gode rammevilkår og ikke belemres med unødvendige administrative byrder, som for eksempel at skulle indlevere både et almindeligt årsregnskab og et skatteregnskab. Hvorfor ikke lade årsregnskabet, som virksomheden i forvejen bruger i forhold til banken, udgøre skatteregnskabet?

Til gengæld skal de virksomheder, som fifler med reglerne og snyder i skat opleve, at der er en reel opdagelsesrisiko og mødes med skrappe sanktioner.
Det er tankevækkende med alle de ressourcer, der anvendes på at kontrollere de virksomheder, der får revideret deres regnskab, og deres revisorer. Mens de virksomheder, der vælger revisor fra og flyver under radaren, stort set ikke kontrolleres.
Navnlig i lyset af, at alle analyser og al erfaring tilsiger, at det netop er blandt de virksomheder, at risikoen for skattesnyd og fiflerier er størst.      

Folketingsvalget fandt sted på et tidspunkt, hvor befolkningens tillid til politikerne, til de bærende institutioner og til erhvervslivet generelt er på et historisk lavt niveau, og hvor kun en mindre del af befolkningen mener, at tingene bevæger sig i den rigtige retning.
Hvis den tillid skal genoprettes, er det alfa og omega, at der er en oplevelse i befolkningen af, at "good citizenship" betaler sig. Det er desværre ikke helt det billede, der har tegnet sig de senere år.

Et nyt Folketing og en ny regering har derfor en vigtig opgave i at skabe rammer for erhvervslivet, som på de ene side belønner innovation, foretagsomhed og investeringslyst og på den anden side sanktionerer fidusmagere og plattenslagere. Her ser vi, at revisorbranchens erklæringer og påtegninger kan spille en vigtig rolle.