Hvidvask: Behov for bedre vejledning og en anden tilgang til ulovlige lån

DebatKommentar, 30. januar

FSR - danske revisorerVirksomhedsret

Det var en befriende bramfri udmelding fra banksektoren om myndighedernes håndtering af hvidvaskindsatsen, man kunne læse i JP Finans i sidste uge. Selvom der fra myndighedernes side har været taget flere initiativer til konferencer og dialogmøder, så har de fleste aktører været tilbageholdende med den konstruktive kritik for ikke at lægge sig ud med myndigheder og politikere.

Derfor er det både konstruktivt og opbyggeligt, at bankdirektør i Sydbank, Bjarne Larsen, tager bladet fra munden og sætter ord på de åbenlyse mangler i myndighedernes kontrol-set-up. Forudsætningen for, at vi kan lykkes med den samlede hvidvaskindsats, er, at vi kan have en åben og ærlig dialog om, hvad der er hensigtsmæssig og virkningsfuld regulering, og hvad der ikke er.

Man må i den forbindelse nok konstatere, at de titusindvis af underretninger til SØIKs hvidvasksekretariat er noget af det, der er knap så virkningsfuldt, og spørgsmålet er fortsat, om forsvarsværket i kampen mod hvidvask er placeret det rigtige sted.

Det er også essensen af budskaberne i den beretning om myndighedernes indsats mod hvidvask og terrorbekæmpelse, som Rigsrevisionen offentliggjorde i fredags. Rigsrevisionen er skarp i sin kritik af indsatsen: Myndighederne har ikke i tilstrækkelig grad understøttet revisorer og andre, der er forpligtet til at underrette om hvidvask, med risikovurderinger og vejledninger. Hvidvasksekretariatet har ikke i tilstrækkelig grad udnyttet underretningerne og kun videregivet få bearbejdede sager til politiet. Myndighederne har ikke i tilstrækkelig grad givet feedback på de underretninger, der er givet videre, for derved at sikre en målrettet indsats.

FSR – danske revisorer bakker op om indsatsen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet. Revisorbranchen har investeret betydelige beløb i systemløsninger og kontrolprocedurer, der skal sikre, at branchen kan honorere de krav, der er til blandt andet risikovurdering, undersøgelses- og underretningspligter.

I tillæg hertil har vi styrket informations- og vejledningsindsatsen ganske betydeligt. Det er sket i erkendelse af, at der har været og fortsat er usikkerhed om revisorernes undersøgelses- og indberetningspligt i forbindelse med revisors opgaver. Mange revisorer sidder således med en opfattelse af, at næsten enhver korrektion af regnskabsgrundlaget skal føre til underretning. Sådan er det naturligvis ikke, og netop derfor ser vi gerne, at myndighederne udarbejder en detaljeret sektorspecifik vejledning med konkrete eksempler, som kan guide revisorerne, når de skal vurdere, om et forhold er underretningspligtigt.

Vores væsentligste indvendinger mod hvidvaskreglerne vedrører dels en række situationer, hvor myndighederne har videregivet fortrolige oplysninger til virksomhederne om, hvem der har ”tippet” myndighederne om mistanke om hvidvask. Det forventer vi bliver bragt i orden. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og det risikerer at virke kontraproduktivt i forhold til at bekæmpe hvidvask, hvis det får virksomhederne til at skifte til rådgivere, som er mindre strikse end revisorerne i at håndhæve reglerne.

Desuden er vi skeptiske i forhold til håndteringen af ulovlige aktionærlån, hvor myndighedernes fortolkning af reglerne er, at ulovlige lån skal føre til underretning, uanset om de er berigtiget eller ej. Den fortolkning er vi ikke enige i. Udgangspunktet må være, at underretning er relevant, når der ikke er vilje og/eller evne til at reparere og fjerne lånet skattemæssigt og selskabsretligt.

Hvis myndighederne fastholder sin fortolkning, er det vores opfordring til politikerne at foretage en ændring af reglerne. Reglerne giver ikke mening ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det er unødigt dobbeltarbejde. Ulovlige aktionærlån er allerede fremhævet i revisors påtegning, som myndighederne har adgang til. Desuden er der en risiko for at underminere retsfølelsen og tilliden til systemet, hvis virksomheder, der med revisors involvering bringer orden i de konstaterede forhold, alligevel bliver “politianmeldt”.