Formandens tale til Årsmødet 2019

Jeg vil gerne starte med at fortælle en anekdote. En lille historie som har en klar forbindelse til dagens tema. 

Det er historien om Peter.

Peter voksede op i en velstående familie. 
Han klarede sig godt i skolen. 
Han fik en uddannelse som cand.jur. 

Karrieren kørte på skinner. 
Han blev advokat. 
Og fik møderet for højesteret. 

Den høje status gav adgang bestyrelsesposter i store danske virksomheder. Bestyrelsesposter, som Peter brugte til at kickstarte en karriere som politiker. 

Peter blev en populær mand på Christiansborg. 
Så populær, at han fik en vigtig ministerpost i den nye regering. Han var dygtig og fik gennemført en masse politik som vælgerne var glade for.

Men så skete det. Det, som vi desværre har set mange gange før: [pause] Magten steg Peter til hovedet. 

Han blev korrupt. 
Han løj, misbrugte og svindlede. For millioner. 
Penge, som han gamblede væk på spil og risikable spekulationer.   

Og man kan som bekendt ikke snyde alle mennesker altid, så i længden gik det selvfølgelig ikke godt for Peter. 

Mistilliden bredte sig. 
Svindel og magtmisbrug tog til. 
Presset på Peter steg. 

Og til sidst: Afsløringen!
 
Peter fik sin dom, sin straf og røg i fængsel. 

Nu sidder der sikkert nogen her og tænker, at det har vi hørt før. 

Og ja, det minder jo om noget, vi har set på film eller i en episode af DR’s serie “Bedrag”. Eller om noget vi har hørt fra Sydeuropa. 

Men historien er ikke fiktion, eller fra sydens sol. Den er faktisk sand og pæredansk. Og så er den over 100 år gammel. Peter hedder egentlig: Peter Adler Alberti. Danmarks justitsminister fra 1901 til 1908… og en af Danmarkshistoriens mest notoriske svindlere.  

Når jeg fortæller denne historie, er det fordi, det også er historien om os selv. Om revisorbranchen. 
For det var netop Alberti-affæren og bankkrisen i starten af 1900-tallet, der var baggrund for at den danske revisorstand så dagens lys. 

C.F. Løkkegaard, en kendt historiker, skrev senere om den danske revisorprofession, at den blev ”undfanget i synd og født i skyld”. 

Synd og skyld skaber mistillid – ordentlighed og troværdighed skaber det modsatte: Tillid. Og tillid er netop det, som vi skal tale om i dag. 

Med det vil jeg også byde velkommen til revisorbranchens Årsmøde 2019. Velkommen til en dag, hvor vi traditionen tro skal tale om branchens udfordringer og muligheder – og om hvordan vi kan bidrage til at genvinde den tabte tillid. Og hvordan vi – revisorbranchen - kan være en del af løsningen.

Siden vi mødtes sidst, har der været Folketingsvalg. Vi har fået en ny socialdemokratisk mindretalsregering.

Støttepartiernes opbakning til regeringen er nedskrevet i et princippapir, der udstikker linjen for de kommende 4 år. En central del af dette princippapir handler om at styrke tilliden i vores samfund.

Det danske samfund er generelt karakteriseret ved en høj grad af tillid. Tillid til vores retssystem. Tillid til vores offentlige institutioner. 

Tillid til vores virksomheder, og til at samfundet fungerer trygt og ordentligt. 

Denne tillid er bygget op over generationer. Den er kittet, der holder os sammen. 

For nylig læste jeg om et eksperiment med 17.000 tegnebøger, der blev tabt med vilje i 40 forskellige lande. 

Alle indeholdt de visitkort og penge. Det store spørgsmål var selvfølgelig: “Ville tegnebøgerne komme tilbage til ejermændene? Og ville pengene stadig være der?”  

I Nordeuropa og herunder Danmark kom 9 ud af 10 tegnebøger tilbage til ejermanden inklusive pengene. 

Det viser jo meget godt, at vi kan stole på hinanden på disse breddegrader.

Den høje grad tillid er også en af de vigtigste årsager til, at mange udenlandske virksomheder investerer og skaber arbejdspladser i Danmark. Fordi der er tillid til, at tingene fungerer. Og at der er lav grav af korruption.  

Tillid og ordentlighed er så eftertragtet, at det er med til at bane vej for investeringer og forretninger herhjemme.  

Så udgangspunktet er godt. Tilliden er generelt høj, men der er også grund til at være på vagt.

Jeg tror, at vi alle her i dag er enige om, at tilliden er under pres. Ikke bare herhjemme, men over hele verden.

Ser vi ud over landets grænser er der flere ting, der springer i øjnene. De gule veste i Frankrig! Brexit. Trump! 

Hver især fænomener, der er udtryk for en mistillid til det bestående, og til at vores politikere har svar på de problemer, som optager store dele af befolkningen. 

Herhjemme er der bl.a. blevet stillet spørgsmålstegn ved tilliden til erhvervslivet, til bankerne og til vores skattevæsen. 

Konkrete eksempler er de seneste års historier om systematisk skatte- og momssvindel i danske virksomheder, fx i det der betegnes som Operation Greed. 
Et andet eksempel er misbrug af danske banker til hvidvask.

Historierne svækker tilliden til erhvervslivet. Det billede bekræftes i vores nye analyse af tilliden til erhvervslivet, der viser, at 35 pct. af befolkningen har mindre tillid til erhvervslivet end for 5 år siden. 

Ja, 8 ud af 10 danskere efterspørger ligefrem mere kontrol med virksomhedernes skatte- og momsbetalinger. Og det er måske ikke så underligt.

Oveni har svindlen udstillet et offentligt kontrolsystem, der ikke har været i stand til at dæmme op over for de kriminelle. 

Den faldende tillid er i sidste ende skadelig for virksomhederne, fordi det kan føre til forsigtighed og tilbageholdenhed hos de investorer, banker og leverandører, der finansierer virksomhederne, og på den måde baner vej for udvikling, vækst og velstand. 

En eskalerende mistillid kan også føre til et øget politisk pres for at få mere regulering, der hegner virksomheder og banker ind. 

Det så vi fx med den første danske revisorlov i 1909, som var en reaktion på Alberti-skandalen. 

Og det så vi med Sarbanes Oxley-reglerne i 2002, og med de nye EU-regler på revisionsområdet i 2014.  

Spørgsmålet er så, om mere regulering altid er det rigtige svar. Overregulering risikerer jo at svække vores konkurrencekraft i forhold til udlandet. 

Og det risikerer at skade dynamikken og udviklingen i vores erhvervsliv. 

Det handler ikke om at stå imod øget regulering. Det er derimod et spørgsmål om den rigtige regulering, og om der er alternativer til paragrafferne. Set fra revisorbranchens side, handler det om, at være bevidste om vores rolle nu og i fremtiden.

Mistillid er som sagt noget skidt. Og vi skal gøre vores for at forhindre den.

Derfor bakker vi i revisorbranchen op om regeringens målsætning om at styrke tilliden til erhvervslivet. Og til bankerne. 

Vi skal styrke samfundskontrakten og gøre op med regnskabsmanipulation og skatteunddragelse. Og det må kunne lade sig gøre, uden at vi skal drukne i regler og bureaukrati. 

I Danmark er det let at starte virksomhed, uden at man som iværksætter risikerer at skulle gå fra hus og hjem. Det er godt, og det bidrager til væksten. 

Men kun, hvis der foregår på en ordentlig måde inden for reglerne.  

En stor del af det samlede skattegab på 14 milliarder kroner kan tilskrives små virksomheder med en omsætning på under 10 millioner kroner. 

Det er ikke overraskende omtrent den samme gruppe af virksomheder, der er undtaget revisionspligt. Læg oveni, at der kan gå mange år, før virksomhederne får besøg af en skattekontrollant.

Vi nødt til at se kritisk på vores muligheder for at starte selskab herhjemme. Alt for mange iværksætterselskaber blev brugt til systematisk snyd med skatter og moms. 

Oveni efterlod de en stor regning til staten som følge af konkurser og tvangsopløsninger. Det underminerer tilliden til erhvervslivet. Derfor blev ordningen stoppet.  

Er det så ensbetydende med, at der er fundet den rette selskabsstruktur? Det tror jeg ikke. 

Vi er tilhængere af, at det skal være let at starte selskab herhjemme. Men det handler om at skabe en god iværksætterkultur og skabe sunde og lovlydige virksomheder til gavn for hele erhvervslivet og for samfundet. 

Derfor mener vi, at der er behov for at give hele selskabssystemet et eftersyn, så vi sikrer gode vilkår for virksomhederne.  Samtidig med, at der er en fornuftig kontrol med at tingene foregår efter bogen – og at der betales korrekt skat.  

Så når den nye regering ønsker at øge tilliden, så klapper vi i hænderne!  For tillid og gennemsigtighed er kernen i de ydelser, som revisorerne leverer. 

Det gælder i forhold til at sikre, at de oplysninger, som virksomhederne giver videre til deres investorer, kreditorer og leverandører, er pålidelige og blåstemplede af en uafhængig tredjepart. Og det gælder ikke mindst i forhold til at sætte en stopper for skattesnyd.

Her kan vi i revisorbranchen spille en afgørende rolle i forhold til at genopbygge tilliden til vores virksomheder og til vores offentlige institutioner. 

Men det kræver så også, at omverdenen har tillid til os… Revisorbranchen er en del af løsningen – og må ikke – uberettiget – blive opfattet som en del af problemet.

I TV-serien KLOVN er der en revisor. Revisor-Kurt hedder han. 

Kurt hjælper Frank og Casper med at trække alt fra. Og jeg mener ALT.  Jakkesæt, private Ipads, Smølfe-CD’er og sågar en SHOW-BOAT i Københavns Havn. 

Vi griner ude bag skærmen, fordi alt er muligt og Kurt altid er smart-i-en-fart. 

I længden går det selvfølgelig galt for Revisor-Kurt, fordi han er en svindler.

Slet og ret. 

Revisortitlen er desværre ikke en beskyttet titel, og vi ser derfor eksempler på ’Revisor-Kurt’, der er med til at give branchen et dårligt ry, selvom han nok næppe er godkendt revisor. 

Hvis Revisor-Kurt mod forventning skulle være godkendt revisor, er han ikke velkommen i vores fællesskab. Medlemmerne af vores forening er kendetegnet ved høj kvalitet og troværdighed. Politikerne, myndighederne og det omgivende samfund har tillid til os. Det skal ikke sættes over styr.

Og Revisor-Kurt er jo en del af problemet – ikke en del af løsningen.

For tillid er ikke noget vi kan snakke os til. Det er ikke en branding øvelse eller noget som kan klares af dygtige kommunikationsfolk. Tillid er noget man gør sig fortjent til. Det kræver handling.

Konkret betyder det fx, at vi ekskluderer de revisorer, der er en del af problemet – ikke en del af løsningen. 

Som en gartner engang fortalte mig: Hvis du vil have en sund have, så er der kun én vej frem. Du skal trække ukrudtet op, og gøde de planter, du gerne vil have flere af.
Det gør vi nu. Det har vi gjort i flere år. 

Det er også en af grundene til, at der er revisorer, der ikke er til stede her i dag. 

Vi er også meget optagede af at styrke kvaliteten af selve revisionen. Her kommer vi ikke uden om at se på revisionsydelsen.  

Dataanalyse og mønstergenkendelse gør det fx nu muligt at opnå større sikkerhed i revisionen og afsløre forskellige former for svindel og besvigelser. Ting som før krævede enorme ressourcer og et utal af stikprøver. 

Det er derfor, at branchen investerer massivt i ny teknologi, der kan forbedre revisionen og give vores ydelser højere sikkerhed og kvalitet. 

Det er derfor, at branchen investerer millioner af kroner i kontrolsystemer og kvalitetssikring. 

Og det er derfor, at vi hele tiden investerer i at forbedre vores uddannelse og efteruddannelse. Så medlemmerne kan være klædt ordentlig på. 

Næste skridt er, hvordan vi får de nye muligheder indarbejdet i de internationale revisionsstandarder og i lovgivningen, så vi får en fælles forståelse af, hvilken rolle revisor skal spille i fremtiden.

Så revisorbranchen kan være en del af fremtidens løsninger. 

Når det gælder tilliden til erhvervslivet, er det ikke nok alene at se på revisorerne. Virksomhedernes ledelser og revisionsudvalgene spiller også en vigtig rolle. Det er ikke for at skubbe ansvaret væk, men måske er det værd at overveje om ledelsernes ansvar for regnskabsaflæggelsen skal præciseres?

Kikker vi over Atlanten til USA, synes de ikke at have oplevet de samme problemer i erhvervslivet og revisorbranchen, som vi har set i fx England og andre steder i Europa. Jeg tror, at en af forklaringerne er Sarbanes Oxley-reglerne.

Ud over at stille krav til revisorerne, stiller de også større krav til bestyrelserne og direktionerne. 

Krav om at stå inde for, at forretningsgange og interne processer er i orden. 

Styrket ledelsesansvar er et vigtigt element i at styrke tilliden. Og samtidig er det med til at styrke grundlaget for revisionen. 

Jeg er ikke fortaler for, at vi skal indføre Sarbanes-Oxley i Danmark. Men vi skal lade os inspirere, og åbent drøfte de muligheder og løsninger, der kan fungere herhjemme. 

Men tilbage til os selv. Revisorbranchen nyder generelt høj tillid. Det kan vi godt være stolte af.

Men vi er også klar til at bidrage til mere tillid.

Vi er klar til at tage et større ansvar. 

Vi er også klar over, at der er ting vi kunne have gjort bedre. 

Lad os være ærlige. Vi har ikke altid været hurtige nok til at reagere på markedets behov. 

Og vi har ind imellem været for konservative og for kritiske, når der er blæst nye vinde fra Christiansborg eller Bruxelles. 

For så alligevel at rette ind, og gennemføre den ønskede regulering, uden at det har givet problemer efterfølgende. 

Sådan var det også under finanskrisen, hvor vi var for langsomme til at tage bestik af kritikken af branchen og komme med modsvar og forslag, som kunne styrke kvalitet og uafhængighed.       

Vi kan ikke ændre på fortiden. Men vi kan tage ved lære, og ændre på forholdene fremadrettet. 

Vi vil derfor gerne tage initiativ til, at vi på tværs af det det politiske system og erhvervslivet udvikler en vision for revisorbranchen.

En vision, hvor vi kommer med forslag og løsninger til, hvordan vi i revisorbranchen også i fremtiden kan leve op til rollen som samfundets tillidsrepræsentant og levere tillid og troværdighed til det danske erhvervsliv.

Vi håber, at der er bred interesse for at bidrage. 

Her til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at fremhæve nogle af vores kommende initiativer på den korte bane, der også bidrager til at øge tilliden til revisorbranchen, så revisorbranchen bedre kan bidrage til at øge tilliden til erhvervslivet.

For det første vil vi tage initiativ til at skabe mere synlighed om de meget grove overtrædelser af revisorlovgivningen. Konkret ved at navnene på revisorerne bliver offentliggjort. 

På den måde sikrer vi, at det bliver tydeligt, hvem der ikke lever op til vores gode skik.   

Et andet forslag handler om, at vi skal have en bedre offentlig kontrol med branchens kvalitet. En stærk offentlig kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder og revisorer er vigtig for at fastholde den tillid, som er afgørende for at vi fortsat bliver betragtet som offentlighedens tillidsrepræsentant. 

Det lyder måske mærkeligt, at vi selv ønsker at styrke kontrollen. Men det handler om at undgå, at Revisor-Kurt-typer stjæler dagsordenen og ødelægger vores gode omdømme med dårlig kvalitet. 

Derfor bakker vi op om, at der investeres i Erhvervsstyrelsens kompetencer på området, og at styrelsen får de nødvendige ressourcer. 

Samtidig lægger vi vægt på, at det offentlige tilsyn med revisionsudvalgene også får styrket deres rolle og indsats.  

Det sidste forslag, jeg vil nævne, handler om at skabe ensartede regler for alle skatterådgivere. Et etisk kodeks for alle, der hjælper virksomhederne med deres skattesager - både revisorer, advokater, bankrådgivere og andre, der i dag ikke er underlagt regler og tilsyn. 

Hvorfor? Fordi vi ønsker en fælles spillebane for alle skatterådgivere. Det nytter ikke, at vi har uens regler i forskellige brancher. 

Så er det jo, at smuthullerne opstår og at svage sjæle bliver fristet til at søge hen mod bestemte rådgivere, som kan levere aggressiv rådgivning. 
Fælles regler er et værn mod smuthuller og sikrer en ensartet høj kvalitet. 

Jeg startede min tale med at fortælle om Peter Adler Alberti. Det er en historie om en korrupt politiker og om synd og skyld for over 100 år siden. Det er også en historie om, hvor galt det kan gå, når magt og arrogance ikke bliver modsagt.
 
Når ingen træder til og siger STOP.  

Og historien gentager sig jo hele tiden. Britta Nielsen, Atea, udbytteskattesagen, Hesalight. Jeg kunne blive ved… Der er lidt Alberti i dem allesammen. Og for hver sag spreder mistilliden sig. 

Men så er det heller ikke værre.

Asger Aamund sagde for nylig: “… at man skal lade være med at give problemerne svømmeundervisning.”

Det er jeg enig i. Så lad os hoppe op af pessimist-poolen. 

Tilliden er fortsat høj herhjemme. 

Sådan skal det blive ved med at være. Vi har vores at gøre.

Vores branche blev skabt til at skabe gennemsigtighed og ordentlighed. Ja, som bolværk mod syndere og skyldnere. Det skal vi også være i fremtiden.  

Revisorbranchen er en del af løsningen. 

Lever vi op til vores rolle og ansvar, så stiger tilliden. Til os og til erhvervslivet. 

Lad os sammen gøde, pleje og passe på tilliden. 

Hav et rigtig godt årsmøde.