Opfølgning på novembers dilemma: En åbenlys fejl

Faglig nyhedRevisorer kan af og til være i tvivl om, hvad der kan accepteres i assistanceopgaver uden sikkerhed i forhold til erklæringsopgaver med sikkerhed. Herunder hvordan en revisor skal reagere, når kundematerialet indeholder åbenlyse fejl. Dette var temaet i dilemmaet fra november 2018, som der følges op på her. I alt 112 respondenter gav deres bud, som vi takker for. Det er glædeligt, at kun få valgte at medvirke under de givne forhold, hvor klienten afviste at rette en åbenlys og væsentlig fejl.

Om revisorRevisionSkat

Novembers dilemma havde nedenstående ordlyd:

Du har igennem en årrække assisteret et mindre selskab med at opstille årsregnskab og opgøre den skattepligtige indkomst. Du har altid forsynet de to opgørelser med assistanceerklæringer og anvendt din virksomheds brevpapir, ligesom du har foretaget de digitale indberetninger til Erhvervsstyrelsen og SKAT.

Da du i maj 2018 løste de to opgaver i relation til selskabets regnskabsår for 2017, opdagede du, at personaleomkostningerne var steget markant fra cirka 40.000 kroner til mere end 250.000 kroner. Ved en forespørgsel fortalte eneaktionæren, at stigningen skyldtes udgifterne til hans 50 års fødselsdagsfest, hvor der næsten kun deltog familiemedlemmer og private venner. Du fortalte eneaktionæren, at omkostningerne ved en privat fest ikke er fradragsberettigede. Det var eneaktionæren imidlertid ligeglad med og insisterede på, at omkostningerne skulle trækkes fra med begrundelsen, at ”Det gør alle andre, og desuden deltog også forretningsforbindelser til festen”. 

Respondenterne afkrydsede den svarmulighed, som de mest sandsynligt ville vælge i situationen. Svarene fordelte sig som vist nedenfor.

1. Du fortæller kunden, at opgørelserne i så fald bliver opstillet på blankt papir uden dine erklæringer og uden din hjælp med indberetninger.   0
2. Du løser de to opgaver som normalt, da der jo kun er tale om en assistance med udarbejdelse.  3
3. Du fortæller kunden, at du fratræder opgaverne, som eneaktionæren så må få løst på anden vis.  21
4. Du fortæller kunden, at du i så fald opstiller årsrapporten med erklæringsafgivelse og indberetning som normalt, mens skatteopgørelsen bliver opstillet på blankt papir og uden din assistance med indberetning.  4
5. Du tilbyder kunden at revidere eller udføre udvidet gennemgang, hvor du skal anføre forholdet om muligt ledelsesansvar i din erklæring og eventuelt modificere din konklusion. Hvis klienten ikke vil købe den løsning, fratræder du opgaverne.  84
  Svar i alt  112

Svarmulighederne 3 og 5 er klart de to, der er bedst, og som vil kunne forsvares i alle sammenhænge.

I praksis er det sikkert hyppigst nr. 5, der vælges. Her får klienten muligheden for at vælge en ydelse, der indebærer, at revisor kan udtrykke sin kritik i sin erklæring. Dette understøttes af, at 84 af 105 respondenter i denne gruppe vælger denne reaktion.

Det er mest sandsynligt, at kritikken i erklæringen i så fald vil blive begrænset til formodning om ledelsesansvar for overtrædelser af skattelovgivningen og selskabslovgivningen om et ulovligt lån; men det kan ikke udelukkes, at fejlklassifikationen i regnskabet kan være så væsentlig, at den også vil udløse en modifikation af konklusionen. Hvis klienten ikke vil gå op i opgaveniveau, bliver resultatet i 5 det samme som i 3: Fratræden fra opgaverne.

De to svarmuligheder vælges heldigvis også af langt de fleste, i alt 105 respondenter.

Generelt kan revisor aldrig medvirke i en opgave om udarbejdelse af et dokument, som han er vidende om indeholder åbenlyse fejl. Dette vil således udelukke svarmulighederne 1, 2 og 4.

Nr. 1 adskiller sig fra de to andre ved, at revisors assistance ikke umiddelbart er synlig for tredjemand, eksempelvis långivere og SKAT. Hvis en sådan sag derfor når frem til Revisornævnet indbragt af eksempelvis klient eller SKAT, vil det være et bevismæssigt spørgsmål, om revisors medvirken kan, eller ikke kan, dokumenteres.

Kan den dokumenteres, vil bedømmelsen være som i 2 og 4, hvor revisor risikerer en disciplinær sanktion for ikke at have udvist professionel kompetence og omhu, jf. i øvrigt revisorlovens § 16, stk. 4.

Dette kan ikke håndteres ved eksempelvis at anføre, at erklæringen er afgivet i et topartsforhold og derfor angiveligt ikke er omfattet af revisorlovens § 1, stk. 3. Revisornævnet har i flere sager taget stilling til dette, når revisor faktisk har været vidende om, at erklæringen reelt var afgivet i et trepartsforhold. Og dette er indlysende tilfældet i den aktuelle case.

De tre svarmuligheder vælges heldigvis kun af få, i alt 7 respondenter.

En vågen og skarp respondent gjorde opmærksom på, at der skal ske underretning af SØIK om skatteunddragelsen. Efter at revisor har frarådet klienten at gennemføre den forkerte klassifikation af omkostningen, er der naturligvis ikke tvivl om, at revisor har overbevisning om, at der foreligger skatteunddragelse, der fører til en mistanke om (selv)hvidvask. En sådan underretning skal derfor ubetinget foretages.