14. november 2014

Revision Revisornævnet - Mangelfuld kvalitetsstyring - Virksomhedsbøder

Bortfald af personlig straf i sager om anvendelse af kvalitetsstyringssystem

I de to understående sager, hvor der i begge tilfælde blev pålagt revisionsvirksomheden bøde for manglende anvendelse/implementering af kvalitetsstyringssystem, bortfaldt den personlige bøde over for revisor. Begrundelsen i de to sager var forskellig, hvorfor det er relevant at se på, hvornår revisor kan forvente, at den personlige straf bortfalder i lignende sager.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



Overtrædelse sanktioneres over for revisionsvirksomheden - enkeltmandsvirksomhed
I en Revisornævnskendelse af 11. juni 2014 blev registreret revisor samt dennes revisionsvirksomhed indbragt for Revisornævnet, for manglende opdatering af kvalitetsstyringssystemet samt for personligt at have afgivet revisionserklæringer uden tilstrækkelig dokumentation. 

I sagen blev det konstateret af Revisortilsynet, at revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem ikke indeholdte tilstrækkelige procedurer for ajourføring og procedurer for vurdering af uafhængighed. Paradigmer til løsning af erklæringsopgaver var ligeledes mangelfulde og ikke ajourførte, hvorfor kvalitetsstyringssystemet ikke var i overensstemmelse med gældende standarder. Revisionsopgaver blev af revisor løst ud fra den udgåede revisionsvejledning nr. 1, i stedet for de gældende processtandarder ISA 300, 315, 320, 330 og 500. Revisortilsynet konstaterede derudover, at revisor personligt havde overtrådt god revisorskik, da revisor ikke tilstrækkeligt havde planlagt sit arbejde, ikke tilstrækkeligt havde udført revisionshandlinger og konklusioner, og at revisor i nogle tilfælde slet ingen dokumentation havde for det udførte arbejde. 
 

Revisornævnet konkluderede, at revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem var mangelfuldt, da der ikke var tilstrækkelige procedurer for ajourføring. Revisionsvirksomheden blev pålagt bøde på 100.000 efter revisorlovens § 43, stk. 5 om virksomhedsansvar. Revisornævnet konkluderede endvidere, at revisor havde overtrådt god revisorskik. Revisornævnet fandt i overensstemmelse med fast praksis, at revisors straf skulle bortfalde, da overtrædelsen blev sanktioneret over for revisionsvirksomheden, som var en enkeltmandsvirksomhed. 


Overtrædelser som udsalg af manglende anvendt kvalitetsstyringssystem 
I sag 147/2013 samt 148/2013 af 4. juli 2014 blev registreret revisor samt dennes revisionsvirksomhed indbragt for revisornævnet, for blandt andet ikke at anvende og have implementeret et kvalitetsstyringssystem tilstrækkeligt. Revisionsvirksomheden havde ikke i kvalitetsstyringssystemet implementeret en procedurer for overvågning, hvorfor der ikke var udført overvågning siden 2006. Revisionsvirksomheden fik i 2007 tildelt advarsel for lignende forhold. Over for revisor personligt, klagede Revisortilsynet over, at revisor havde overtrådt god revisorskik ved ikke tilstrækkeligt at have dokumenteret sit arbejde. Derudover var revisors planlægning mangelfuld. 

Revisortilsynet lagde til grund, at kvalitetskontrollantens konstaterede fejl og mangler i de kontrollerede enkeltsager var gennemgående, hvorfor tilsynet fandt, at revisionsvirksomheden havde overtrådt revisorloven og ISQC 1. Derudover angav Revisortilsynet, at der var tale om en væsentlig mangel i kvalitetsstyringssystemet, da der ikke forelå procedurer, som sikrede overvågning af kvalitetsstyringssystemet samt de udførte enkeltsager. Ved Revisornævnets fastsættelse af bøde, lagde nævnet til grund, at revisionsvirksomheden var blevet tildelt en advarsel for en tilsvarende overtrædelse 5 år tidligere, hvorfor den tidligere afgørelse måtte tillægges gentagelsesvirkning jf. princippet i straffelovens § 81. Revisornævnet konkluderede at bøden skulle fastsættes til 120.000 kr., da der var tale om anden gangs tilfælde. 

I forhold til revisor personligt lagde Revisortilsynet til grund, at revisor i gentagne tilfælde ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at der var indsamlet tilstrækkeligt revisionsbevis vedrørende revision af væsentlige poster. Revisornævnet fandt, at det ud fra kvalitetkontrollantens arbejdspapirer og erklæring kunne konkluderes, at der manglede dokumentation for, at revisors erklæringsarbejde levede op til gældende lovkrav. Disse krav følger i sig selv ikke af kvalitetsstyringssystemet, hvorfor manglende anvendelse af kvalitetsstyringssystem ikke kunne fritage revisor for at udføre sit erklæringsarbejde i overensstemmelse med god revisorskik. 

Revisornævnet lagde endvidere til grund, at der alene var tale om formelle dokumentationskrav, som den indklagede revisor ikke have overholdt. Der var således ikke tale om substantielle mangler ved det udførte revisionsarbejde. Overtrædelsen måtte derfor alligevel anses som et udslag af, at kvalitetsstyringssystemet ikke blev anvendt i tilstrækkeligt omfang. Revisornævnet konkluderede at den personlige straf mod revisor skulle bortfalde. 

Det er bemærkelsesværdigt, at Revisornævnet ikke i højere grad inkluderer i sin begrundelse, at der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Efter fast praksis kan revisors personlige bøde bortfalde, når der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, og når overtrædelsen er sanktioneret over for denne. 

Hvornår bortfalder revisors straf i sager, hvor revisionsvirksomheden pålægges bøde for manglende implementering/anvendelse af kvalitetsstyringssystemet? 
De to ovenstående sager, samt hvad der udgør fast praksis, giver anledning til at konkludere følgende:

  • Når der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, er det en del af Revisornævnets faste praksis, at revisors straf bortfalder, når overtrædelsen er sanktioneret over for revisionsvirksomheden. 
  • Herudover kan revisors straf bortfalde, hvis overtrædelserne anses som et udslag af, at kvalitetsstyringssystemet ikke er anvendt eller implementeret korrekt.
  • I sag 147/2013 og 148/2013 lagde Revisornævnet endvidere til grund i vurderingen af, om revisors straf skulle bortfalde, at der alene var tale om overtrædelse af formelle dokumentationskrav. Det var således afgørende, at der ikke var tale om substantielle mangler ved det udførte erklæringsarbejde.

Læs hele kendelsen, 147-148/2013, på Revisornævnets hjemmeside.

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu