Bred politisk aftale om revisorpligt

Regeringen har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet indgået aftale om det fremadrettede behov for revisorbistand. Aftalen strammer kravene, så virksomheder med en omsætning på mellem fem-otte millioner kroner i 11 såkaldte risikobrancher fremover skal have en revisorerklæring på regnskabet.

FSR – danske revisorers administrerende direktør, Charlotte Jepsen, glæder sig over anerkendelsen af revisorernes arbejde og kvitterer for, at aftalepartierne har fundet en fornuftig balance imellem, at det skal være nemt at drive virksomhed, og at der er tilstrækkelig kontrol til at forebygge fejl og snyd.

"Vi noterer med tilfredshed, at aftalen tager afsæt i FSR – danske revisorers idé om at pålægge mindre virksomheder revisorpligt i stedet for revisionspligt. Derved balancerer aftalen hensynet til på den ene side at beskytte statskassen mod misbrug og svig og på den anden side ikke at pålægge erhvervslivet unødige byrder og omkostninger," siger Charlotte Jepsen og tilføjer:

"Vi deler desuden den politiske ambition om en mere risikobaseret tilgang til krav om revisorinvolvering. Styrken ved at anlægge en risikobetragtning er, at kontrollen målrettes mod de virksomheder, som har åbenlyse problemer med regelefterlevelsen, og man undgår at skære alle virksomheder over en kam. Vi kunne imidlertid godt have tænkt os, at aftalepartierne havde taget den risikobaserede tilgang videre og set på andre risikoindikatorer end branchetilhørsforhold som for eksempel virksomhedens gæld til det offentlige og anmærkninger fra offentlige myndigheder."

Store aktiver udløser krav om revision

Aftalen betyder også, at virksomheder med en meget stor balancesum fremover skal have revision. Tiltaget skal være til hinder for, at virksomheder med en balancesum, der overstiger 50 millioner kroner, kan opnå kredit eller tiltrække kapital på grundlag af en kunstig oppustet værdiansættelse af virksomhedens aktiver. 

"Vi bakker op om, at selskaber med aktiver på over 50 millioner kroner fremover bliver underlagt krav om revision. Selskaber med store aktiver har mulighed for at tiltrække investeringer og kapital. Derfor giver det også god mening at beskytte investorer og kreditorer mod manipulerede regnskaber ved at stille krav om revision," siger Charlotte Jepsen.     

I aftalen lægges der derudover op til, at myndighederne skal kunne pålægge virksomheder at involvere en revisor i regnskabsaflæggelsen, hvis der er væsentlig forøget risiko for økonomisk svindel og misbrug. Det kan for eksempel være i forbindelse med overtrædelser af hvidvaskloven, eller hvis en person i ledelsen inden for de seneste to år har fået konkurskarantæne.

Ifølge Charlotte Jepsen bør politikerne være opmærksomme på, at der allerede findes muligheder for at pålægge virksomheder revision under visse forudsætninger, men at disse regler kun i begrænset omfang bliver brugt.  

"Skærpede regler og muligheder for at kunne pålægge virksomheder revision kan være udmærket, men kun hvis udviklingen bliver overvåget og reglerne bliver brugt. Derfor opfordrer vi politikere og myndigheder til at være ekstra opmærksomme på, om de nye muligheder bliver brugt, når der konstateres problemer med at efterleve reglerne," siger Charlotte Jepsen.   

Arbejdsgruppe skal se på yderligere risikoindikatorer

Aftalepartierne har i tillæg til aftalen besluttet at igangsætte et arbejde i regi af Erhvervsstyrelsen, der skal skabe grundlag for en langsigtet model for at anvende risikoindikatorer som grundlag for en mere målrettet kontrol. 

"Vi deler aftalepartiernes ønske om at undersøge muligheden for en langsigtet model for at anvende risikoparametre som grundlag for en mere målrettet kontrol. Der er brodne kar i alle brancher, og vi ser den risikobaserede tilgang som et stærkt redskab til bredt at fokusere kontrolindsatsen mod de virksomheder, som har problemer med regelefterlevelsen," lyder det fra Charlotte Jepsen.