07. august 2020

Nyheder og pressemeddelelser Nyheder

Corona-konkurser: Industrien klarer frisag

Ført an af oplevelses- og rejsebranchen er Region Hovedstaden hårdest ramt af konkurser under Corona. Under finanskrisen var det industrien som led, mens hovedstaden slap nådigt, viser nye konkurstal fra eStatistik og FSR – danske revisorer.


Billede af Ulrik Jørstad Gade

Ulrik Jørstad Gade Fagchef for politik
hwt@sfe.qx 2683 2638


Billede af Anders Lau

Anders Lau Pressechef
nyn@sfe.qx 4193 9147



Corona-pandemien har endnu ikke sluppet sit tag i dansk erhvervsliv. På tredje måned opereres der under væsentligt forandrede vilkår. Det ses dog endnu ikke for alvor i konkurstallene.

I Corona-perioden, fra marts til og med juli, er der samlet registreret 2.316 konkurser. I samme periode sidste år var der 3.892 konkurser, og i samme periode under finanskrisen i 2009 var der 2.370 konkurser.
Det høje antal konkurser i 2019 skyldes tvangslukninger af en lang række nulvirksomheder uden aktivitet, hvor en stor del var iværksætterselskaber.

Ser man på antallet af tabte jobs ved konkurser, er der tabt 6.105 jobs under Corona, mens der i de samme måneder sidste år ”kun” blev tabt 4.893 jobs. Under finanskrisen var jobtabet i de samme måneder dog markant større med 10.816 tabte jobs.

”Endnu en Corona-måned er passeret uden, at vi for alvor ser det store udsving i konkurstallene. Der er en stigning i jobtabet, som er drevet frem af få større konkurser blandt andre Jet-time. Det kan være tegn på en skiftende tendens, men det er for tidligt at sige. Udgangspunktet er fortsat, at Corona-krisen koster jobs, men (endnu) ikke for alvor slår igennem med markante stigninger i konkurstallene,” siger chefkonsulent hos FSR – danske revisorer, Jakob Holm.

Industrien går fri, og hovedstaden taber jobs
Ser man isoleret på finanskrisen, var Region Hovedstaden tilbage i 2009 den store "vinder" med få tabte jobs ved konkurser. Det var primært et resultat af, at det var industrien samt bygge- og anlægssektoren, der var finanskrisens store tabere, hvilket resulterede i mange tabte jobs uden for hovedstaden.

”Under Corona ligger mere end halvdelen af jobtabet i Region Hovedstaden - eller mere præcist København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner. Det hænger naturligt sammen med oplevelses- og rejsebranchens kollaps, og særregler for hoteller og restauranter. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at industrien indtil videre lader til at være relativt upåvirket af krisen,” siger direktør i eStatistik, Kent Nielsen.

Under Corona udgør industrien – indtil videre - kun fire procent af såvel konkurserne som det samlede jobtab ved konkurser.  I de samme måneder under finanskrisen udgjorde industrien otte procent af konkurserne, og ser vi på de første år af finanskrisen, så tegnede industrien sig for omkring 20 procent af det samlede jobtab.

”Dermed ikke sagt, at faren er drevet over for de danske industrivirksomheder. Der er uvished omkring situationen på eksportmarkederne, hvilket kan lede til endnu en bølge af Corona-konkurser, hvor industrien meget vel kan være mere udsat. Derudover er det store spørgsmål fortsat, hvordan billedet vil ændre sig på tværs af hele erhvervslivet, når hjælpepakkerne fases ud,” siger Kent Nielsen.


Læs hele analysen

 

Uddrag fra analysen
 

Tabel 1. Konkursudvikling i marts til juli, 2009, 2019, 2020

 

Marts

April

Maj

Juni

juli

Marts til juli

 

2020

Konkurser i alt

295

494

591

455

479

2.314

Jobtab (årsværk)

1.056

2.155

894

705

1.295

6.105

GNS. levetid for konkursramte virksomheder (år)

7,9

6,6

7,4

7

7,6

7,3

Konkurser i virksomheder med beskæftigelse

134

184

190

141

166

815

 

2019

Konkurser i alt

1.192

966

637

461

636

3.892

Jobtab (årsværk)

1.060

861

1.039

783

1.150

4.893

GNS. levetid for konkursramte virksomheder (år)

4,7

4,9

6,6

6,9

6,6

5,6

Konkurser i virksomheder med beskæftigelse

212

189

210

151

171

933

 

2009

Konkurser i alt

477

445

498

494

456

2.370

Jobtab (årsværk)

1.955

3.072

1.732

2.082

1.975

10.816

GNS. levetid for konkursramte virksomheder (år)

6,3

6,8

6,9

6,7

7

6,7

Konkurser i virksomheder med beskæftigelse

271

264

256

226

242

1.259

Kilde: Danmarks Statistiks konkursstatistik KONK3. Beregninger foretaget af eStatistik.

 

Tabel 4. Jobtab (årsværk) fordelt på regioner, henholdsvis 2009H1 og marts-juli 2020 samt beskæftigelse i den private sektor 2019K4*

 

Tabte årsværk, første halvår 2009

Tabte årsværk, marts t.o.m. juli 2020

Fordeling af årsværk i den private sektor

Hovedstaden

28%

54%

37%

Sjælland

17%

13%

10%

Syddanmark

19%

16%

20%

Midtjylland

21%

10%

23%

Nordjylland

14%

7%

9%

Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks Konkursstatistik, Lønmodtagerbeskæftigelse (LBESK33) og udtræk fra CVR.
*Årsværk for marts-juli er her opgjort som gennemsnittet af antal årsværk i 2019K4 for at sikre sammenlignelighed med 2009H1 og tallene fra den private sektor.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber