CSR Dialogmøde

Dialogmøde om revisors erklæring på bæredygtighedsrapportering

FSR – danske revisorers Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed inviterer hermed virksomheder, revisorer, finansielle aktører og andre interesserede til dialogmøde om revisors erklæring på bæredygtighedsrapportering.

Revisors erklæring på bæredygtighedsrapportering bliver med CSRD et krav til virksomheders rapportering. Dialogmødet tager fat på, hvordan revisor i dag afgiver erklæring på bæredygtighed. Du kan høre mere om, hvad revisors erklæring med begrænset sikkerhed og revisors erklæring med høj grad af sikkerhed dækker over, og hvad der ligger af processer bag ved erklæringen. Der vil være mulighed for at blive klogere på den teoretiske del af elementerne i erklæringen samt få et indblik i den praktiske del af udarbejdelsen af erklæringerne.

Om du er revisor eller blot interesseret i at blive klogere på, hvad det vil sige at afgive erklæring på bæredygtighedsrapportering, så vil det glæde os at se dig til dialogmødet.

Årets første dialogmøde faciliteres af Lars Fermann, Partner og statsautoriseret revisor, EY og Henrik Nørgaard, statsautoriseret revisor, EY.

Program

  1. Introduktion
  2. CSRD’s krav til ledelse og revisor
  3. ISAE 3000 Begrænset og høj grad af sikkerhed
    1. Identifikation af erklæringsemnet
      1. Kvantitative vs Kvalitative udsagn (KPI’er/Beretning)
    2. Identifikation af kriterier
    3. Modifikationer og fremhævelser i revisors erklæringer
  4. Arten og omfanget af arbejdshandlinger
  5. Q&A med salen
    1. Praktiske udfordringer
    2. Forventningskløft i forhold til revisors erklæringer
    3. Ændring af sammenligningstal og kriterier
    4. Risiko for greenwashing

Tilmelding

Deltagelse i dialogmødet er åbent for alle interesserede.

Tilmeldingsfrist den 3. april.