Den gode pensionsopsparing

Artiklen er skrevet af Danica Pension.

Pensionsopsparing er mange ting. Det er målrettet pensionsopsparing i eksempelvis ratepension og livrente, men det er også fri formue og opsparing i bolig. Derudover er afvikling af gæld, og især højtforrentet gæld, også en god opsparingsform, da det øger din nettoformue.

I Danica Pension anbefaler vi, at du sparer op, så du har 80 procent af din løn udbetalt livsvarigt. På den måde kan du opretholde din levestandard, uanset hvor gammel du bliver. Grunden til, at det er 80 procent er, at der er poster, der bortfalder, når du pensioneres. Det er eksempelvis arbejdsmarkedsbidrag, faglige kontingenter, a-kasse, transport til og fra arbejde mv.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Man kan i grove træk sige, at den gode opsparing starter tidligt. For jo tidligere du starter med at spare op, jo mere gavn har du af renters-rente-effekten. Samtidig kan du sprede dine indbetalinger over længere tid, og endelig kan tidlig opsparing også give dig mere fleksibilitet senere i opsparingslivet. Så vores anbefaling er, at du inden for rammerne af din økonomi starter din pensionsopsparing så tidligt som muligt.

Tabellen nedenfor viser, hvad en årlig indbetaling ved forskellige aldre kan give i livsvarige ydelser, når du når folkepensionsalderen. Så indbetaler du som 30-årig 50.000 kroner årligt til en pensionsopsparing, vil du kunne forvente, fra du bliver 69 år og så længe du lever, at få 146.200 kroner i årlig udbetaling. Hvis du til gengæld først starter med at indbetale de 50.000 kroner som 40-årig, kan du i stedet forvente en årlig livsvarig udbetaling på 97.800 kroner. Altså en forskel på 48.400 kroner hvert år.

Så meget bliver årlig indbetaling i livsvarig ydelse

Anm.: Al indbetaling går til opsparing, du betaler 2 procent i omkostninger af indbetalinger om året.
Pensionsalder 69 år. Der er sparet op i Danica Balance uden garanti, middel risiko.
Afkast svarer til samfundsforudsætninger fra FinansDanmark og Forsikring & Pension.

Opsparingen afhænger blandt andet af din løn, alder og formue

Hvis målet er at spare op, så du har 80 procent af din indkomst i pensionslivet, afhænger den løbende opsparing af din løn. Din opsparing til pension er udover målrettet pensionsopsparing som nævnt eksempelvis også opsparing i frie midler, bolig og afvikling af gæld. Sparer du eksempelvis meget op ved siden af i værdipapirer eller får afviklet dyrt forrentet gæld (for dermed at opnå større nettoformue), bør det tælles med som en del af dét, du kan leve af som pensionist. Og det betyder, at du ikke behøver at spare så meget op i målrettet pensionsopsparing for at kunne opnå den indkomst, du har behov for i pensionslivet. Hvis du omvendt ikke har forventning om fri opsparing ved pensionering, stiller det større krav til den målrettede pensionsopsparing for netop at have tryghed for, at du så ad den vej opnår en indkomst i pensionslivet, der gør, at du kan fastholde det forbrug, du ønsker for disse år.

Tabellen nedenfor viser, hvad du årligt bør spare op til pension afhængig af din løn og din forventede formue på pensionstidspunktet ved forskellige aldre. Formuen antages her at indgå som indkomst i pensionslivet. Forudsætningen her er, at du kan opretholde levestandarden i pensionslivet og uanset, hvor længe du lever.

Som det ses af tabellen, har det betydning for din årlige opsparing til målrettet pensionsopsparing, hvor meget du har sparet op ved siden af i fri formue. Eksempelvis kan man som 30-årig med en indkomst på 500.000 kroner skulle spare 63.000 kroner op årligt ved en forventet formue på pensionstidspunktet på 375.000 kroner, mens hvis man i stedet forventes at have én million kroner ved pensionstidspunktet kan denne årlige opsparing til pension i stedet være 40.000 kroner.

Så jo højere forventelig formue ved pensionstidspunktet, jo mindre krav stiller det til din pensionsopsparing – og omvendt, har du en mindre formue, bør du i højere grad tænke i at spare op via målrettet pensionsopsparing.

Årlig indbetaling afhængig af løn og formue på pensionstidspunktet samt alder for start på indbetaling

Anm.: Al indbetaling går til pensionsopsparing, pensionsalder 69 år, beregning for en enlig. Der er anvendt samfundsforudsætninger fra Rådet for afkastforventninger, 2021.
Formuen er valgt som henholdsvis 75% og 200% af ens nuværende løn. Den frie formue indgår som indkomst i pensionslivet.

Tidlig opsparing giver øget fleksibilitet

En tidlig opsparing kan give dig en større fleksibilitet i opsparingsfasen. Det kan være svært som 30-årig at forestille sig, hvordan livet udarter sig og giver af behov og ønsker i tiden frem til pensionering. Men ved at komme tidligt i gang, giver du i højere grad du dig selv muligheden for fleksibilitet.

Udover at du har muligheden for at opnå en relativt større opsparing ved pensionering, vil du også have muligheden for at trække dig tidligere tilbage, nedsætte dine indbetalinger i en periode, eksempelvis hvis du ønsker orlov, er uden arbejde, eller du i en periode har brug for mere til forbrug. Eller som mange ønsker, nemlig til at gå på nedsat tid i en periode i arbejdslivet.

Så hvis der skal lyde ét råd herfra, så start din opsparing så tidligt som muligt. Det gør det nemmere for dig at nå målet med din opsparing og samtidig en større fleksibilitet i opsparingsfasen.