03. juni 2020
Effektiviser din bilagshåndtering med Digisense
Udfør din digitale erhvervsservice med et værktøj, der præsenterer sig med dit firmalogo og profil. Ny medlemsfordel hos FSR – danske revisorer.
Thomas Krath Jørgensen
Chef for rapportering og uddannelse
FSR – danske revisorer har indgået en aftale om medlemsfordele med Digisense, som tilbyder produktet Digiflow, der digitaliserer og automatiserer processerne for kreditorbilag.

”Den digitale transformation giver revisorbranchen nye forretningsmuligheder.
Vi skal ikke være berøringsangst over for den hastige digitale udvikling, men i stedet omfavne den og lade den blive en del af forretningsgrundlaget.
Med løsningen fra Digisense vil revisorerne kunne medvirke til, at erhvervsservicedelen bliver mere digital, effektiv og kundevenlig.
Derudover vil den opdaterede information åbne mulighed for nærværende rådgivning”, udtaler Charlotte Jepsen, administrerende direktør, FSR – danske revisorer.
Digiflow er udviklet og drevet af Digisense A/S. Det blev oprindeligt udviklet til at lette bilagshåndteringen hos Lasertryk A/S i forbindelse med nemhandelsreformen i 2004. Det lykkedes så godt, at kreditorbogholderiet blev effektiviseret med 300%. I samme omgang blev Digisense A/S udskilt i et selvstændigt selskab og blev dermed den første softwareleverandør i Danmark, der kunne tilbyde elektronisk fakturahåndtering via EAN til private virksomheder.
De mange års erfaring er med til at sikre et højt niveau af rådgivning, et gennemtestet produkt samt muligheden for at hjælpe kunder til effektivisering i de ældre versioner af økonomisystemer, herunder bl.a. NAV, C5 mv.

”Der er ingen tvivl om, at digital bilagshåndtering kan skabe høj værdi i mange virksomheder.
Med den nye medlemsaftale med FSR – danske revisorer bliver revisoren godt klædt på, uden at andre tager æren for det. Man kan nemlig få Digiflow til digital bilagshåndtering i en whitelabelversion, med eget navn og logo, så det bliver revisorvirksomheden, kunderne får hjælp af, i stedet for et stykke eksternt software”, udtaler Henrik Kruse, CEO Digisense A/S.
Medlemsfordele
Medlemmer af FSR – danske revisorer vil med Digiflow styrke muligheden for at fastholde sine kunder med digital bilagshåndtering, der på grund af flerdriftsfordele vil kunne holde et konkurrencedygtigt prisniveau.
Læs meget mere på fsr.dk/digisense