11. marts 2021

Ugens kommentar

Efter et år med corona

I dag er det etårsdagen for den første omfattende lockdown af Danmark, og igennem et år har dansk erhvervsliv i varierende omfang været ramt af nedlukning og restriktioner – enten direkte eller indirekte som underleverandør.


Charlotte Jepsen Administrerende direktør
pow@sfe.qx 4193 3198



Folketinget handlede resolut med hjælpepakker, da det stod klart, at store dele af erhvervslivet ville have direkte retning mod en konkurs, hvis ikke der blev grebet ind. Det er blevet til adskillige hjælpepakker og coronalån, som har holdt hånden under virksomhederne og sikret, at arbejdspladser ikke er gået tabt i stort omfang.

Til trods for omfattende økonomisk hjælp til virksomhederne er der knap 3.000 virksomheder, som alligevel efterfølgende er gået konkurs. De har tilsammen fået 570 millioner kroner i kompensation, svarende til 2½ pct. af den samlede kompensation.

Det har givet anledning til spørgsmålet, om man kunne have forudsagt, at nogle af virksomhederne ville gå konkurs. Det korte svar er ja. Der er altid virksomheder, der kæmper med underskud og/eller som har negativ egenkapital. Og der er virksomheder, hvor økonomien skranter. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke kan overleve. Hvis ejere og investorer bakker virksomheden økonomisk op, er det uproblematisk. For andre virksomheder er det en del af forretningsmodellen at vækste toplinjen og køre med underskud i en årrække for til sidst at blive en overordentlig profitabel forretning. Det er for eksempel tilfældet for en række af de store amerikanske tech-virksomheder, som mange beundrer.   

Foreningens analyser viser, at knapt fire ud 10 af de knap 3.000 virksomheder, som er gået konkurs, selvom de er blevet økonomisk kompenseret gennem hjælpepakkerne, var økonomisk pressede med underskud og negativ egenkapital inden coronakrisen. For en del af dem har krisen givet vis være det endelige dødsstød til forretningen. Men samtidig viser vores analyse også, at en stor del af de 3.000 virksomheder var virksomheder med en sund økonomi. Her er der givet vis tale om, at nedlukning og restriktioner har trukket tækket væk under deres forretning. Det ses blandt andet ved, at en del af de konkursramte virksomheder findes inden for luftfart, hotel og restaurationer.

Er pengene så spildte? Nej, det er de ikke. For kompensationen betyder, at kreditorer og underleverandører til de pågældende virksomheder har fået hele eller dele af deres tilgodehavender tilbage, og at det ad den vej har reddet arbejdspladser. Og det var jo formålet med hjælpepakkerne at hjælpe virksomhederne og deres medarbejdere nogenlunde helskindet igennem coronakrisen.

Er det så samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at holde hånden under virksomheder, der alligevel går konkurs. Det er et dilemma og et politisk valg. Det har aldrig været meningen, at hjælpepakkerne skulle holde ikke-levedygtige virksomheder kunstigt i live. Det danske Folketing har imidlertid valgt at spænde et bredt sikkerhedsnet ud under erhvervslivet. Det har hjulpet mange virksomheder igennem krisen, men har formentlig også for nogle fungeret som kunstigt åndedræt. Det har været en kalkuleret risiko, som politikerne har foretaget med åbne øjne.

På sigt, når befolkningen er vaccineret og samfundet kan lukke op igen, bør politikerne nok se på, om der er virksomheder, brancher og sektorer, som er påvirket af permanente adfærdsændringer i befolkningen og hos virksomhederne. For eksempel ændringer i rejsemønstre, i forbruget af kontorarealer og efterspørgslen efter møde- og konferencefaciliteter. Her er kompensationsordninger ikke den rigtige medicin. Hvis man fra politisk hold ønsker at understøtte virksomhederne omstilling til nye markeder, bør man i stedet tænke i omstillingspuljer og fradrag for udgifter til forretningsudvikling og markedsmodning. Det kan bidrage til at give virksomhederne incitament til at tilpasse forretningen til de nye markedsvilkår.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber