27. februar 2019
Erhvervsankenævnet som klageinstans for administrative afgørelser – relevans for revisorer
Som revisor er det ofte relevant at overveje at klage over en administrativ afgørelse, som regel som assistance på en klients vegne. Nedenfor redegøres der kort for Erhvervsankenævnet, der i så fald er klageinstansen. Nævnet har hjemme i Nævnenes Hus i Viborg. I den nærmeste fremtid vil kendelser fra 2018 inden for enkelte af de mest generelt relevante områder blive omtalt kort i en nyhedsserie.
Efter lov om Erhvervsankenævnet § 1, stk. 1, er det ”klageinstansen ved administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov eller i henhold til lov.”
Nævnet beskriver og afgrænser sin kompetence således på hjemmesiden
Ankenævnets kompetence følger ikke af selve loven om ankenævnet, men af de love, der regulerer de enkelte sagsområder. Normalt findes bestemmelsen om klageadgang i selve den pågældende lov, men i nogle tilfælde findes bestemmelsen i en bekendtgørelse med hjemmel i den pågældende lov. For en komplet liste over relevant lovgivning, se nedenfor.
Erhvervsankenævnets kompetence
Nævnets kompetence er begrænset til klager over afgørelser, der er truffet af vedkommende myndighed, dvs. konkrete forvaltningsakter. Også et afslag på at behandle en sag, f.eks. ud fra betragtninger om manglende hjemmel, må betragtes som en afgørelse, der kan indbringes for nævnet.
Erhvervsankenævnets kompetence omfatter ikke
Kompetencen omfatter derimod ikke styrelsens sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstiden og serviceniveauet, medmindre sagsbehandlingen indgår som et led i bedømmelsen af en afgørelse, der er indbragt for ankenævnet. Klager over forhold, som ikke er omfattet af nævnets kompetence, hører under ressortministeriet eller den færøske ressortmyndighed.
Det forekommer i et vist omfang, at myndighederne efter anmodning afgiver vejledende udtalelser om forståelsen af en lovbestemmelse eller lignende. Det vil bero på et konkret skøn efter forholdene i hver enkelt sag, om udtalelsen må sidestilles med en afgørelse og således er omfattet af nævnets kompetence.
Det ligger endvidere uden for ankenævnets kompetence at behandle klager over indholdet af en bekendtgørelse udstedt af ministeren eller af vedkommende styrelse med direkte lovhjemmel.
Erhvervsankenævnet sammensætter sig af en formand og et antal næstformænd, som skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer. Herudover er der en række sagkyndige medlemmer. Ved sagers afgørelse deltager en fra formandskabet samt to eller fire sagkyndige medlemmer. Pt. er der en formand, en næstformand og en række sagkyndige medlemmer inden for erhvervsforhold, erhvervsfondsforhold, nationaløkonomi, kapitalmarkedsforhold, forsikrings-matematik, realkredit samt finansielle forhold og investeringsteori. Medlemmerne oplistes på nævnets hjemmeside under fanen ”Om nævnet”.
Listen over relevant lovgivning er oplistet således på hjemmesiden pr. januar 2019 (med mine fremhævelser):
Lov om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017 med senere ændringer)
Lov om finansiel stabilitet (lovbekendtgørelse nr. 479 af 3. maj 2018)
Lov om kapitalmarkeder (lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2018 med senere ændringer)
Lov om forsikringsformidling (lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013)
Lov om tilsyn med firmapensionskasser (lov nr. 1703 af 27. december 2018)
Lov om betalinger (lov nr. 652 af 8. juni 2017 med senere ændringer)
Lov om erhvervsdrivende fonde (lovbekendtgørelse nr. 712 af 25. juni 2014 med senere ændringer)
Lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven) (lov nr. 454 af 22. maj 2006 med senere ændringer)
Årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 med senere ændringer)
Bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med senere ændringer)
Lov om formidling af fast ejendom m.v. (lov nr. 526 af 28. maj 2014 med senere ændringer)
Lov om en rejsegarantifond (lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli 2018)
Lov om ejendomskreditselskaber (lovbekendtgørelse nr. 1023 af 30. august 2017 med senere ændringer)
Lov om betalingskonti (lovbekendtgørelse 1805 af 12. december 2018)
Lov om et skibsfinansieringsinstitut (lovbekendtgørelse nr. 1780 af 12. december 2018)
Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019)
Det kan således være relevant at kende til nævnet – specielt for revisorers klienter – i en lang række sammenhænge. I den nærmeste fremtid bringer vi en række nyheder om afgørelser i forbindelse med klagemulighederne i:
Revisorloven § 51
Lov om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme § 76
Årsregnskabsloven § 163
Erhvervsfondsloven § 130.
Klagefristen er generelt fire uger, efter en administrativ kendelse er kommet klageren til kundskab.
