Erhvervsankenævnets kendelser i sager efter årsregnskabsloven – fravalg af revision

Årsregnskabsloven indeholder i § 163 nedenstående indbringelsesbestemmelser:

”Stk.1 Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 4 Afgørelser truffet i medfør af § 159 a kan med undtagelse af afgørelser efter § 160, jf. § 159 a, stk. 5, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.”

Den relevante klagemulighed er i de fleste tilfælde stk. 1, idet stk. 4 konkret vedrører børsnoterede selskaber.

I begge de nedennævnte sager fra 2018 havde Erhvervsstyrelsen med hjemmel i årsregnskabslovens § 161, nr. 3, påbudt, at fravalget af revision havde været mislykket, idet det ikke havde været annonceret året forud i ledelsespåtegningen efter årsregnskabslovens § 10a:

”Hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres”.

Erhvervsankenævnet gav Erhvervsstyrelsen medhold i begge sager. Ubetingede gyldighedsgrunde for et fravalg er, at:

• fravalget er besluttet på den ordinære generalforsamling, og

• det er annonceret i ledelsespåtegningen/ledelsesberetningen året før, at årsrapporten næste år ikke vil blive revideret. 

Logikken er, at fravalget skal være dokumenteret som faktisk besluttet af ejerne og synliggjort over for tredjemand. Er dette ikke tilfældet, er fravalget ikke gyldigt.