01. maj 2019
Erhvervsankenævnets kendelser om revisorloven – kvalitetskontrol og efteruddannelse
Erhvervsankenævnet er mulig klageinstans for en række administrative afgørelser. Herunder for Erhvervsstyrelsens afgørelser efter revisorloven, her f.eks. resultatet af en kvalitetskontrol. En sådan afgørelse kunne indbringes efter den tidligere revisorlov, men ikke efter revisorloven fra 2016. Afgørelser om efteruddannelse kan derimod fortsat indbringes. Grundlaget for at træffe administrative afgørelser herom ændredes dog fra 1.1. 2019.
Erhvervsstyrelsens afgørelser kunne indbringes for Erhvervsankenævnet med en fireugers frist efter den tidligere § 51 i revisorloven 2008:
”Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 37-39 kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Afgørelser truffet af Revisorkommissionen, Revisortilsynet eller Revisornævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed”.
Sager fra før ikrafttræden af RL 2016 skulle behandles efter de hidtidige regler. Derfor kunne nævnet behandle klagen, som klager havde en saglig retlig interesse i.
Erhvervsankenævnet gav dog Erhvervsstyrelsen medhold i sin kendelse fra 2018 om afgørelsen fra kvalitetskontrollen den 18. maj 2015.
En lignende sag efter 17. juni 2016 ville ikke kunne indbringes, jf. den nye formulering i RL 2016, § 51, stk. 2-3, der medtager kvalitetskontrollen i de administrative afgørelser, der ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed (min fremhævning):
Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og 37-39 og § 47 a, stk. 2, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 50 a.
Stk. 3. Afgørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed”.
Påtale med krav om en fuld fornyet kvalitetskontrol stadfæstes i Erhvervsankenævnet
Den typiske sag, der er blevet indbragt for Erhvervsankenævnet, har vedrørt Erhvervsstyrelsens administrative afgørelser om efteruddannelse. Helt gennemgående får Erhvervsstyrelsen medhold i sine afgørelser, der i sagens natur har været restriktive. Således f.eks.:
I kendelse af 11. februar 2015
og i kendelse af 17. oktober 2014
Fremadrettet kan der imødeses en mere nuanceret praksis på området.
Bestemmelsen herom i den nye § 8 a blev indsat i revisorloven via L 2018 1716 af 27. december 2018 med ikrafttræden den 1. januar 2019. Bestemmelsen er sålydende:
”Mangler en revisor hele eller dele af efteruddannelsen, jf. § 4 og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisoren inden for en fastsat frist at opfylde kravene til efteruddannelse.
Stk. 2. Kan en revisor ikke dokumentere at have vedligeholdt og opdateret sin efteruddannelse omfattet af § 4, kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisoren at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nærmere vilkår.
Stk. 3. Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. § 32, stk. 2, nr. 2-4, at en revisor har behov for yderligere efteruddannelse inden for et nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen påbyde revisoren på nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan efteruddannelse.
Stk. 4. Opfylder en revisor ikke kravene i § 4 til efteruddannelse, eller efterkommer en revisor ikke et påbud efter stk. 1-3, kan Erhvervsstyrelsen
- fratage revisoren godkendelsen betinget, på vilkår af at vedkommende i den indeværende eller næstkommende efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal fratages godkendelsen,
- nedlægge forbud mod, at revisoren i den indeværende og næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre eller kontrollere udførelsen af en revision eller udøve funktioner i en revisionsvirksomhed, eller
- fratage revisoren godkendelsen”.
Herved ændredes reglerne om konsekvenserne af manglende eller mangelfuld efteruddannelse. Efter lovbemærkningerne sikres der dermed "mere proportionale sanktionsmuligheder ved manglende opfyldelse af efteruddannelseskravene". Tidligere førte det automatisk til fratagelse af godkendelsen, hvis revisor manglede mere end 40 timers efteruddannelse, uden dette kunne begrundes i eksempelvis dokumenteret sygdom, hvor multipla af 2 måneders sygdom gav en reduktion på 7 efteruddannelsestimer. Fremover kan Erhvervsstyrelsen påbyde indhentelse af en manko inden for en fastsat frist efter bestemmelsens stk. 1.
De mulige sanktioner for manglende eller mangelfuld overholdelse af efteruddannelseskravene eller efterkommelse af påbud efter stk. 1-3 oplistes i stk. 4. Der er i forhold til tidligere tale om væsentligt mere nuancerede sanktionsmuligheder, jf. også note 1 ovenfor.
Erhvervsstyrelsen kan således fratage revisors godkendelse betinget for den indeværende og den efterfølgende efteruddannelsesperiode - eksempelvis for perioden 2018-2020 og 2021-2023. I så fald kan revisor fortsætte sit virke. Sanktionen har en parallel i Revisornævnets mulighed for at fratage revisors godkendelse betinget i op til fem år, der blev indsat i revisorloven med virkning fra den 17. juni 2016. Hertil kan Erhvervsstyrelsen nedlægge forbud mod, at revisor udfører revision eller udøver funktioner i en revisionsvirksomhed i den indeværende og den efterfølgende efteruddannelsesperiode. Også denne bestemmelse har en parallel i Revisornævnets sanktionsmuligheder i form af forbud fra 17. juni 2016. Endelig kan Erhvervsstyrelsen som tidligere fratage revisors godkendelse.
Sanktioner og administrative afgørelser efter § 8 a kan stadig indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. lovens § 51.
