27. februar 2020

Revision Hvidvask og terrorfinansiering - Hvidvaskloven

Erhvervsstyrelsens offentliggørelser om hvidvaskkontroller 27.6. 2017 – 25.2. 2020

De 40 sagsresumeer vedrører kontrol af bogførings-/rådgivningsvirksomheder, virksomheds-oprettere – og et par ejendomsmæglere og en enkelt revisor. Påbud om at udbedre risikovurderingen for misbrug af virksomheden samt skriftlige politikker, procedurer og kontroller er typiske. Hertil påtales konkrete kundekendskabsprocedurer, levering af bestemte ydelser uden at være registreret samt mangelfuld opbevaring. I ni sager er der givet bøder på mellem 25 og 120 t.kr.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



Pr. 13. september 2019 havde Erhvervsstyrelsen offentliggjort 18 tilsynsreaktioner efter den nye hvidvasklov af 27. juni 2017 på sin hjemmeside, jf. vores nyhed herom

Afgørelserne kan ses her.   

Pr. 25. februar 2020 er antallet steget til 40, hvoraf tre er omfattet af den samme kontrolrapport.

Kun én af de offentliggjorte reaktioner vedrører en godkendt revisionsvirksomhed, selv om ti af de øvrige kontrollerede virksomheder har ordet ”revision” som del af virksomhedens navn. Dette aktualiserer diskussionen af, om ”revisor” burde blive en beskyttet titel. Den gældende regulering skaber usikkerhed hos brugere og andre om, hvem der gemmer sig bag en betegnelse.

Sanktionerne vedrører typisk ret små virksomheder, der driver bogførings- og rådgivningsvirksomhed, samt i en række tilfælde leverer ydelser i forbindelse med virksomhedsoprettelse, der kræver særskilt registrering i hvidvaskregistret. Og i to tilfælde ejendomsmæglervirksomhed.

Nedenfor vises de hvidvaskkontrollerede virksomheders egenkapital og resultat i henhold til deres seneste regnskaber. Hertil fremgår det af oversigten, at ni af virksomhederne anvendte reglerne for mikrovirksomheder i ÅRL, at elleve havde en ekstern revisor tilknyttet, og at der var tale om seks IVS, 33 ApS og et K/S.

Et stort flertal af virksomhederne blev påbudt at udbedre deres utilstrækkelige identifikation og vurdering af risikoen for at kunne blive misbrugt som hvidvaskkanal, samt at opdatere skriftlige politikker, procedurer og kontroller (henholdsvis 35 og 38 virksomheder). Disse krav fremgår primært af hvidvasklovens §§ 7 og 8.

Tyve af virksomhederne blev påbudt at gennemføre tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer i relation til en eller flere konkrete sager, hvor der ikke var indhentet tilstrækkelige identitetsoplysninger af reelle ejer og/eller ikke gennemført tilstrækkelig kontrol heraf. I en sag var dette påbud efter virksomhedens indbringelse efterfølgende blevet stadfæstet af Erhvervsankenævnet.

Ni virksomheder fik en påtale for ikke at have overholdt opbevaringspligten.

Endvidere fik 27 virksomheder en påtale for at have udbudt tjenesteydelser omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 18, forud for registrering i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask. Denne særlige registrering kræves for udbydere af visse tjenesteydelser til virksomheder, når udbyderen også leverer samme ydelser som advokater, revisorer eller ejendomsmæglere / ejendomsmæglervirksomheder. De omfattede tjenesteydelser er oplistet i lovens § 2, nr. 12.

Endelig blev en virksomhed påbudt omgående at underrette Hvidvasksekretariatet vedrørende en mistanke om en forhenværende kundes tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Overtrædelserne i elleve af kontrollerne havde en grovhedskarakter, der førte til, at Erhvervsstyrelsen anmodede SØIK om at indlede en politimæssig efterforskning. Indtil videre er ni af disse afgjort med bøder på mellem 25 og 120 t.kr., som hovedregel efter virksomhedens accept af bødeforlægget og i tre tilfælde efter dom, jf. i oversigten nedenfor. Den enlige godkendte revisionsvirksomhed indgik ikke her.

Som det fremgår, kræver services som bl.a. bogholder, skatterådgiver og virksomhedsopretter kundekendskab samt politikker, procedurer og kontroller, der svarer til dem, der gælder for revisorer ved de pågældende ydelser. Det samme gælder for undersøgelses-, dokumentations- og opbevaringspligten, når der opstår mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, samt underretningspligten i tilfælde, hvor mistanken ikke kan afkræftes.

Mistanke kan tænkes at opstå i en lang række relationer, herunder generisk ved mulig skatte- og afgiftsunddragelse (herunder f.eks. ved fiktive, for høje eller fejlklassificerede omkostninger, systematisk for lave indberetninger osv.), ulovlige lån, manglende synlige omkostninger (hvidvask ved anvendelse af sort arbejde), stiftelse af gennemstrømningsselskaber efter ordre, hvor indskudskapitalen vækker mistanke, og meget mere.

I lyset af det relativt meget begrænsede antal underretninger, der modtages fra § 1, stk. 1, nr. 17-kilder, er der god grund til, at hvidvaskkontrollen fokuserer på dem.

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu