EU-høring om forbedring af kvaliteten og håndhævelsen af virksomhedsrapportering – hvad betyder det for danske revisorer?

Kære læser

Velkommen til denne uges udgave af Fagligt Fokus, som denne gang forlader de hjemlige himmelstrøg til fordel for Bruxelles og fokuserer på en høring fra EU om virksomhedsrapportering, som foreningen for nylig har afgivet høringssvar til, og hvad denne høring kommer til at betyde for foreningens medlemmer.

Tilbage i maj måned 2021 meddelte den irske EU-kommissær Mairead McGuinness, som er ansvarlig for finansielle tjenesteydelser, at Kommissionen planlagde at fremsætte forslag til en reform på revisionsområdet inden udgangen af ​​2022. Den tyske Wirecard-sag, hvor revisor blev kritiseret for ikke at have opdaget ledelsens regnskabsmæssige svindel, blev fremhævet som et eksempel på den seneste af en række skandaler, der angiveligt havde bidraget til at underminere tilliden til kapitalmarkeder og revision.

I november måned sidste år fremsatte Kommissionen så den ventede høring. Høringen havde dog et andet fokus, end hvad kommissær McGuinness havde stillet i udsigt i sin tale, hvor branchen så ind i en ”Audit Reform”. Høringen, som foreningen har svaret på, omhandler derimod forbedring af kvaliteten og håndhævelsen af virksomhedsrapportering og det økosystem, der omgiver det, dvs. selskaberne selv, revisor og tilsynet.

Overordnet set bygger høringen på tre søjler: corporate governance, revision og tilsyn.

• Corporate governance: Bestyrelsens ansvar for virksomhedens rapportering. Herunder kravet i PIE-virksomheder om, at der skal være et revisionsudvalg for at minimimere virksomhedens risici og øge kvaliteten af revisionen.
• Revision: Kravene til revision for at undgå potentielle “misstatements” i virksomhedens rapportering.
• Håndhævelse: Tilsynet med revisorer og revisorvirksomheder for at sikre høj kvalitet i revisionen og en høj kvalitet i virksomhedens rapportering.

Hvad mener FSR – danske revisorer?

Vi har her i foreningens sekretariat, siden november 2021 og frem til afgivelse af høringssvaret primo februar, lagt et stort arbejde for at skabe overblik over høringens indhold og udarbejde foreningens høringssvar. Foreningens udvalgsmedlemmer fra PIE-revisionsvirksomhederne har bidraget til arbejdet med høringssvaret.

Høringssvaret består af to elementer; dels et spørgeskema fra Kommissionen, som foreningen besvarede alene, dels et følgebrev (coverletter), som vi afgav sammen med en række andre erhvervsorganisationer i Danmark; Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forsikring & Pension og Finans Danmark.

FSR – danske revisorer vælger i nogle tilfælde at gå sammen med andre organisationer i høringssvar, når der er emner, hvor vi deler en stærk fælles interesse, og hvor foreningerne ser værdi i også at sende et budskab til den danske regulator. Det gjorde foreningen blandt andet ved høringen om CSRD-forslaget, og det gjorde vi også ved denne høring.

Blandt andet var det for alle underskrivende organisationer vigtigt at opfordre Kommissionen til nøje at overveje, om der vitterligt er behov for ny regulering, og ikke lade en skandale i én medlemsstat, eks. Wirecard-skandalen, resultere i regulering på EU-plan, der påvirker alle medlemsstater, frem for at lade den enkelte medlemsstat håndtere udfordringen på nationalt niveau.

Et andet vigtigt budskab i det fælles følgebrev var, at ingen af organisationerne er overbeviste om, at der eksisterer et generelt problem med pålideligheden og kvaliteten af børsnoterede selskabers virksomhedsrapportering i EU, og i hvert fald ikke i Danmark. Foreningen har med tilfredshed bemærket, at dette også er gentaget i den danske regerings eget høringssvar.

Den røde tråd i foreningens besvarelse af spørgeskemaet var, at vi ikke ønsker mere harmonisering på EU-området, men derimod mere simplificering og en forbedring af det eksisterende framework. Vi gentog bemærkningen fra følgebrevet om, at eventuel ny regulering skal være egnet til at løse de identificerede udfordringer eller fastlagte målsætning, og vi ønsker, at det nøje overvejes, om sådan regulering bør være på EU-niveau, eller om problematikker bedst løses nationalt inden for det eksisterende framework.

Herudover har foreningen fremhævet, at vi gerne ser en styrkelse af virksomhedernes interne kontroller og samarbejde med revisionsudvalg for at opnå en mere effektiv revisionsproces og derigennem bedre kvalitet af virksomhedsrapporteringen.

Hvad betyder høringen for foreningens medlemmer?

Høringen har primært været relevant for børsnoterede virksomheder og for PIE-revisionsvirksomheder, men det er vigtigt at understrege, at vinterens høringsproces var de første 100 meter af et maraton. Vi ved ikke, hvad det er, der kommer, når Kommissionen forventeligt ved udgangen af året fremsætter forslag til regulering på baggrund af de indkomne høringssvar. Vi kender ikke indholdet af et kommende forslag til regulering, og vi kender ikke rækkevidden heraf.

Det, vi dog ved, er, at vi har en række budskaber, som vi deler med både de øvrige store erhvervsorganisationer i Danmark og med den danske regering, og som vi alle har præsenteret for Kommissionen. Egnet regulering, målrettet regulering og forbehold over for, hvorvidt der overhovedet eksisterer et problem med kvaliteten af virksomhedsrapporteringen.

En anden vigtig ting, som altid er i fokus for foreningen, er mængden af reguleringsmæssige byrder, som revisionsvirksomheder pålægges. Så selvom det umiddelbare fokus for høringen er PIE-revisionsvirksomhederne, er non-PIE-virksomhederne ikke udeladt af ligningen. En del af foreningens arbejde med høringen er netop, at PIE-regulering ikke trækkes ned over de små og mellemstore revisionsvirksomheder, og dermed at ingen revisionsvirksomheder pålægges unødige administrative byrder.