Fagligt Fokus: Tidlig julegave til IVS’erne og udskydelse af krav om ESEF-rapportering

Kære Læser

Velkommen til Fagligt Fokus, som denne uge udkommer lige på tærsklen til en velfortjent juleferie. 2020 blev et år, hvor de faglige medarbejdere i foreningen i høj grad kom til at lave nogle helt andre ting, end de havde planlagt ved årets begyndelse. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Jeg håber meget, at Corona-erklæringer kommer til at fylde mindre i 2021, end de har gjort i år.

I denne uge fokuserer jeg på de nye regler for omregistrering af iværksætterselskaber, som Folketinget vedtog i sidste uge. Derudover er der nyt om kravene til ESEF-rapportering og om vederlagsrapportering.

Lettere at omregistrere iværksætterselskaber

Iværksætterselskaberne (IVS) har fået en tidlig julegave af Folketinget. Den 17. december vedtog Folketinget nemlig regler, der gør det lettere at omregistrere et iværksætterselskab (IVS) til et anpartsselskab (ApS). Samtidig er fristen for omregistrering forlænget med seks måneder til den 15. oktober 2021. De lempede regler træder dog først i kraft, når Erhvervsministeren udsteder bekendtgørelse herom.

Med de nye regler kan et IVS omregistreres til et ApS ved at forhøje selskabskapitalen til minimum 40.000 kroner. Kapitalforhøjelsen skal foretages efter de almindelige regler om kapitalforhøjelse, og det er således muligt at forhøje kapitalen for eksempel ved indskud af kontanter, ved indskud af andre værdier eller ved en fondsforhøjelse mv.

De nye regler stiller ikke krav om, at selskabets egenkapital ved omregistreringen mindst skal svare til selskabskapitalen, og revisor skal derfor ikke afgive erklæring om, at kapitalen er til stede. Et selskab kan derfor godt fortsætte med en eventuel negativ egenkapital, når blot selskabskapitalen forhøjes til minimum 40.000 kroner. Dermed stilles et IVS, som havde det været stiftet som ApS fra starten. Læs mere om de nye regler.

Krav om ESEF-rapportering bliver udskudt

De børsnoterede virksomheder har ligeledes fået en hjælpende hånd, idet kravet om at overholde ESEF-forordningen er udskudt. Beslutningen herom er truffet på EU-plan og netop bekræftet af det danske Finanstilsyn. Der er således først krav om at udarbejde årsrapporter i henhold hertil for årsrapporter med regnskabsår, der starter 1. januar 2021 eller senere.

Det betyder i praksis, at de børsnoterede virksomheder kan vente til 2022 med at indrapportere årsrapporter i henhold ESEF-forordningen. Udskydelsen er frivillig, og dermed vil der stadig være en række virksomheder, som allerede i 2021 vil udarbejde årsrapporter i henhold til ESEF-forordningen. I disse tilfælde skal revisor afgive en revisionskonklusion om, hvorvidt årsrapporten er udarbejdet i henhold til ESEF-forordningen. Revisionsteknisk Udvalg har udarbejdet et udkast til en udtalelse, der redegør for revisors ansvar i den forbindelse og vejleder i, hvordan revisor skal rapportere herom. Se udkast til udtalelsen.

Derudover har Revisionsteknisk Udvalg i samarbejde med Etikudvalget udarbejdet et notat om, hvad betegnelsen ’børsnoterede virksomheder’ dækker over i henhold til de internationale standarder om revision (ISA) og de internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler).

Vederlagsrapportering

Slutteligt er der nyt om erklæringer om vederlagsrapporter. En række børsnoterede selskaber skal i henhold til selskabsloven udarbejde en vederlagsrapport, som giver et samlet overblik over den aflønning, som enkelte ledelsesmedlemmer er tildelt eller har til gode for det pågældende regnskabsår. Dette krav trådte i kraft i 2019. Revisionsteknisk udvalg har udarbejdet udkast til udtalelse om revisors vederlagsrapportering. Udtalelsen indeholder omtale af kravet om vederlagsrapportering, omtale af den lovkrævede rapportering og omtale af, når ledelsen frivilligt vælger at indhente en erklæring fra revisor om vederlagsrapporteringen.