1. Forside
  2. Fagligt
  3. SMVPortalen
  4. Finansiering

Lånebaseret crowdfunding

Lånebaseret crowdfunding er overordnet det samme som et lån i banken. Læs mere om lånebaseret crowdfunding her.

Lånebaseret crowdfunding fungerer overordnet ligesom at låne i banken. Crowdfunding er for alle virksomhedstyper - selvstændige erhvervsdrivende, selskaber, og også privatpersoner kan crowdfunde ved at låne penge hos forskellige personer og virksomheder.

I nedenstående gennemgås udelukkende lånebaseret crowdfunding for virksomheder - selvstændige erhvervsdrivende og selskaber.

Hvad er lånebaseret crowdfunding

Lånebaseret crowdfunding er kort fortalt et lån til din virksomhed fra en eller flere långivere.

I stedet for at låne pengene i en bank opretter du en "låneansøgning" på en crowdfundingportal, hvor alle potentielle långivere kan gå ind og læse om din virksomhed, og det du vil låne penge til.

Din virksomhed vil forinden blive kreditvurderet af crowdfundingportalen, og ud fra det vil de opstille en risikovurdering og fastsætte en rente for det ønskede lån. Herefter kan de potentielle långivere vælge at give dig et lån oftest på minimum 1.000 kr. Alle lånene fra de forskellige långivere puljes sammen, og du vil modtaget et samlet lån via crowdfundingportalen.

Lånet skal betales tilbage med afdrag og renter ligesom et almindeligt banklån. Det er så crowdfundingportalen, der sørger for at fordele afdrag og renter ud til de enkelte långivere. Du vil kun have kontakt med crowdfundingportalen og ikke de enkelte långivere.  

Flere virksomheder har specialiseret sig i at formidle crowdlån og har overtaget bankens rolle med at kreditvurdere og at udarbejde lånedokumenter og afdragsprofiler.

Kendt danske lånebaserede crowdfundingportal er fx Lendino og Flex Funding. 

Skattemæssige konsekvenser for låntager

De skattemæssige konsekvenser, for den virksomheder der låner penge via lånebaseret crowdfunding, er de samme, som hvis lånet var formidlet via en bank.

Der er fradrag for de omkostninger, der er til crowdfundingportalen for at udbyde og udbetale lånet til låntager. Typisk vil der være en etableringsomkostning (stiftelsesprovision) og et gebyr hvor størrelsen af gebyret er afhængigt af størrelsen på lånet. De enkelte omkostninger varierer fra crowdfundingportal til crowdfundingportal.

Der er ligeledes fradrag for de renter, som låntager betaler til crowdfundingportalen, som sørger for at fordele renterne til de enkelte långivere.

Der er ikke fradrag for afdragene, da det er en tilbagebetaling af det lånte beløb og ikke en omkostning.

Skattemæssige konsekvenser for långiver

Långivere er hovedsageligt private personer, der låner ud af deres opsparing til låntagerne.

Långiverne vil modtage en rente som betaling for at yde lånet og en tilbagebetaling af det lånte beløb.

Långiver skal betale skat af det beløb, der er modtaget i rente, på samme måde som hvis pengene havde stået i en bank, og långiver havde modtaget renteindtægter fra banken. Renteindtægten beskattes som kapitalindkomst.

Hvis långiver er et selskab, vil der tilsvarende skulle betales skat af renteindtægten. Her vil renteindtægten dog indgå som en del af det skattepligtige resultat på lige fod med selskabets øvrige indtægter og vil blive beskattet med den gældende selskabsskatteprocent.

Tilbagebetalingen af lånet er ikke skattepligtig, da det alene er en tilbagebetaling af det beløb, der er lånt ud og ikke en indtægt.

Momsmæssige konsekvenser for både låntager og långiver

Der er ikke moms på lån / udlån af penge, hvorfor der ikke er nogle momsmæssige konsekvenser. Der kan være moms på de gebyrer som crowdfundingportalen opkræver. Spørg crowdfundingportalen om eventuel moms på gebyrerne.

Tal med din revisor eller anden kompetent rådgiver inden du beslutter dig for, hvilken crowdfundingmodel der passer til dit behov, og hvilke skatte- og momsmæssige konsekvenser det have specifikt for dig og din virksomhed. 

Del til: