Fem samtaler om styrket retssikkerhed på skatteområdet
Hvordan styrker vi retssikkerheden på skatteområdet, så forbedringerne også holder på længere sigt? Dét spørgsmål har Maria Eun Elkjær, skattepolitisk chef i FSR Danske Revisorer, taget med på fem samtaler med politikere og fagfolk. Undervejs har de diskuteret alt fra urimelige skøn og langvarige skattesager til enklere regler og behovet for en uafhængig skatteombudsmand. Samtalerne foregik i løbesko, til fods og på rulleskøjter, men ambitionen var først og fremmest en faglig dialog.
Maria Eun Elkjær Skattepolitisk chef
Josefine Hyllested Frederiksen Kommunikationschef
Det begyndte med en løbetur i maj.
Maria Eun Elkjær havde inviteret Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti med ud for at tale om retssikkerhed på skatteområdet. Ikke over et mødebord, men i bevægelse.
Det blev den første af fem samtaler med politikere og fagfolk, som Maria havde taget initiativ til. Målet var at sætte fokus på de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som revisorer og skatterådgivere møder i arbejdet med at hjælpe borgere og virksomheder.
»Jeg elsker at løbe, og jeg tænkte, det kunne være en anderledes måde at tage nogle vigtige politiske samtaler på. Mange tænker bedre og anderledes i bevægelse. Noget vi virkelig har brug for på det her område. Men der lå selvfølgelig også en faglig ambition bag. Revisorer og skatterådgivere oplever hver dag, hvordan skattereglerne fungerer i praksis, og hvor der opstår problemer i mødet mellem borgere, virksomheder og skattemyndighederne. Det giver FSR både en særlig indsigt og et ansvar for at bringe erfaringerne ind i den politiske debat.«
For Maria handlede det om at bringe medlemmernes erfaringer ind i diskussionerne om, hvordan retssikkerheden kan styrkes. Hun ville samtidig undersøge, hvorfor en række velkendte problemer bliver ved med at vende tilbage, selvom området gennem mange år har været genstand for politiske initiativer.
En snak om varige forbedringer med Frederik Bloch Münster
På den første løbetur med Frederik Bloch Münster (K) var det især det langsigtede perspektiv, der fyldte.
Retssikkerhed på skatteområdet har været på den politiske dagsorden i årtier. I 2005 fik Danmark skatteforvaltningsloven, og året efter blev der oprettet en særlig Borger- og retssikkerhedschef i Skatteforvaltningen. Under Karsten Lauritzen som skatteminister fulgte tre retssikkerhedspakker i 2015, 2016 og 2017. I 2017 fik Folketingets Ombudsmand desuden et særligt skattekontor.
Initiativerne har på flere områder styrket retssikkerheden. Alligevel oplever revisorer og skatterådgivere fortsat udfordringer med blandt andet lange sagsbehandlingstider, komplekse regler og skatteydernes muligheder for at gøre deres rettigheder gældende.
»Jeg ville gerne tale med politikerne om, hvad vi kan lære af de seneste 20 års arbejde med retssikkerhed. Hvorfor vender mange af de samme problemer tilbage? Og hvordan sikrer vi, at de forbedringer, vi gennemfører denne gang, også holder på den lange bane?«
Med Frederik Bloch Münster drøftede Maria blandt andet behovet for en uafhængig skatteombudsmand. Samtalen handlede også om, hvordan politikerne kan forpligte sig til at arbejde med retssikkerhed over længere tid, så forbedringerne ikke bliver afhængige af skiftende politiske dagsordener.
For FSR Danske Revisorer er det afgørende, at erfaringerne fra tidligere lovinitiativer bliver brugt, og at nye initiativer får en varig virkning. Medlemmernes erfaringer fra konkrete skattesager underbygger, hvor der fortsat er behov for forbedringer.
Karsten Lauritzen vil have myndighederne til at reagere på urimelige skøn
Et andet spørgsmål kom i centrum, da Maria løb en tur med tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, der i dag bl.a. er forperson for Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning.
Hvordan sikrer vi, at de retssikkerhedsmæssige problemer bliver opdaget, også når de ikke udvikler sig til opsigtsvækkende sager i medierne?
Karsten Lauritzen pegede blandt andet på muligheden for at indføre en meldepligt, når skattemyndighedernes skøn fører til åbenbart urimelige resultater.
Skønsmæssige skatteansættelser er en nødvendig del af skattesystemet, men de skal hvile på et sagligt og forsvarligt grundlag. Hvis resultatet bliver åbenbart urimeligt, bør problemet kunne opdages og håndteres, uden at det nødvendigvis kræver en langvarig klagesag.
Karsten Lauritzens forslag retter sig netop mod de situationer, hvor systemet selv bør reagere, frem for at ansvaret alene placeres hos den enkelte skatteyder.
»Det interessante er tanken om, at systemet selv skal kunne opdage og reagere på problemerne. Vi skal ikke være afhængige af, at en borger har ressourcerne og lysten til at kæmpe sin sag offentligt, før nogen griber ind,« siger Maria.
Samtalen kom også omkring bevisbyrde og den ulige ressourcemæssige situation, der kan opstå, når en borger eller virksomhed står over for skattemyndighederne.
Det er problemstillinger, som revisorer og skatterådgivere kender fra arbejdet med skattesager. En fagligt begrundet indsigelse kan kræve omfattende dokumentation og betydelige ressourcer, mens en langvarig uenighed kan skabe usikkerhed for både virksomheder og privatpersoner.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at fejl kan rettes gennem klagesystemet. Der er også behov for at opdage og forebygge problemer tidligere.
Marie Brixtofte (V) sætter fokus på mennesket bag skattesagen
Hvor samtalen med Karsten Lauritzen især handlede om myndighedernes ansvar for at opdage problemer, bragte Marie Brixtofte et andet perspektiv ind i debatten.
Marie Brixtofte (V) er uddannet økonom og psykolog, har drevet psykologpraksis i ti år og er siden blevet valgt til Folketinget. Hendes faglige baggrund giver hende et særligt blik for de menneskelige konsekvenser af mødet med skattemyndighederne.
Hun bruger selv betegnelsen skatteofre om borgere, der efter hendes opfattelse er kommet i klemme i skattesystemet, og er særligt optaget af den ulige magtbalance mellem den enkelte borger og myndighederne.
»Marie har en interessant tilgang, fordi hun også ser på de psykologiske konsekvenser af mødet med myndighederne. Staten har betydelige beføjelser og ressourcer, mens den enkelte borger kan stå i en meget sårbar situation. Uanset hvordan man betegner de berørte borgere, er det en vigtig retssikkerhedsdiskussion,« siger Maria.
En skattesag kan strække sig over flere år og medføre betydelige økonomiske og personlige omkostninger. Selv når en borger eller virksomhed får medhold, er sagen ikke nødvendigvis afsluttet. Det sker, at Skatteministeriet vælger at anke en sag, hvor skatteyderen har fået medhold. Dermed kan en skatteyder, der allerede har fået ret, stå over for endnu et langvarigt og omkostningstungt forløb.
Det illustrerer den magtbalance, som Marie Brixtofte er optaget af. Staten har ressourcer til at føre en sag videre, mens den enkelte skatteyder må vurdere, om økonomien og de personlige ressourcer rækker.
»Vi kan have nok så mange rettigheder i lovgivningen. Men hvis det kræver store økonomiske ressourcer, juridisk bistand og flere års tålmodighed at gøre dem gældende, er der et problem med den reelle retssikkerhed,« siger Maria.
Det betyder ikke, at staten skal afskæres fra at få prøvet principielle skattesager ved domstolene. Diskussionen handler om at sikre en rimelig balance mellem statens adgang til at føre en sag videre og skatteyderens mulighed for at forsvare sit medhold.
Samtidig kan et omtvistet skattekrav medføre betydelige renter, mens sagen behandles. Derfor har FSR Danske Revisorer blandt andet foreslået en deponeringsordning, hvor skatteydere kan deponere et omtvistet beløb, når Skatteministeriet indbringer en afgørelse for domstolene eller anker en dom. Dermed kan yderligere rentetilskrivning begrænses.
Regeringen har i sit finanslovsmateriale for 2027 lagt op til at indføre en sådan ordning. Hvis forslaget gennemføres, vil det være et konkret fremskridt. Lange sagsbehandlingstider og de øvrige omkostninger ved at føre en skattesag vil dog fortsat kunne være en betydelig belastning for de berørte skatteydere.
Özkan Kocak (M) vil gøre skatten lettere at forstå
Da Maria mødtes med Özkan Kocak, foregik samtalen på rulleskøjter. Her kom en anden dimension af retssikkerheden i fokus, nemlig muligheden for at forstå sin egen skat.
Samtalen handlede blandt andet om skatteopgørelser, myndighedernes sprog og behovet for enklere regler og bedre it-løsninger.
Hvordan skal borgere kunne opdage fejl og gennemskue deres rettigheder, hvis de ikke forstår, hvordan deres skat er beregnet, eller hvad myndighederne skriver til dem? Jo mere komplekse reglerne er, desto vanskeligere bliver de at efterleve korrekt. Det skaber ikke blot administrative byrder, men også større risiko for fejl, misforståelser og konflikter.
Revisorer og skatterådgivere hjælper virksomheder og borgere med at navigere i reglerne. Samtidig arbejder FSR Danske Revisorer for, at reglerne bliver så klare og gennemskuelige som muligt.
En velfungerende klageadgang er nødvendig, når der opstår uenighed. Den kan dog ikke i sig selv kompensere for uklare regler eller en uforudsigelig administrativ praksis.
Samtalen med Özkan Kocak understregede dermed, at arbejdet med retssikkerhed begynder længe før en borger eller virksomhed kommer i konflikt med myndighederne. Det begynder allerede i lovgivningsprocessen og i den måde, reglerne bliver formidlet og administreret på.
Perspektiver fra den tidligere borger- og retssikkerhedschef
Et af FSR Danske Revisorers centrale forslag er at oprette en uafhængig skatteombudsmand. Spørgsmålet er, hvad en sådan institution skal kunne, og hvordan den skal adskille sig fra de funktioner, der allerede findes eller tidligere har eksisteret.
Det var særligt relevant, da Maria gik en tur med Kresten Gaub, der tidligere har været Borger- og retssikkerhedschef i Skatteforvaltningen.
Funktionen blev etableret i 2006, men nedlagt den 1. april 2026 som led i administrative besparelser. Nedlæggelsen betød blandt andet, at borgere og virksomheder mistede muligheden for at få behandlet indsigelser over visse sagsbehandlingsforhold i anden instans hos Borger- og retssikkerhedschefen. Det kunne f.eks. være indsigelser over lang sagsbehandlingstid, mangelfuld vejledning eller en medarbejders adfærd.
På gåturen fremhævede Kresten Gaub betydningen af at arbejde med retssikkerhed tæt på medarbejderne og den daglige administration. En funktion med indgående kendskab til myndighedernes arbejde kan være med til at opdage problemer tidligt, tage dem op uformelt og understøtte en kultur, hvor retssikkerhed bliver en naturlig del af sagsbehandlingen.
»Samtalen med Kresten mindede mig om, at retssikkerhed ikke kun handler om kontrol udefra. Det handler også om, hvordan medarbejderne arbejder med reglerne og møder borgerne i praksis,« fortæller Maria.
Borger- og retssikkerhedschefen havde en selvstændig og uafhængig rolle inden for Skatteministeriets koncern, men var ikke etableret som en særskilt, lovfæstet institution uden for ministeriets organisation.
Det er en væsentlig forskel i forhold til den skatteombudsmand, som FSR Danske Revisorer foreslår.
En uafhængig skatteombudsmand skal ikke være endnu en instans, der tager stilling til selve skatteansættelsen. Den opgave skal fortsat ligge hos det eksisterende klage- og domstolssystem.
Til gengæld skal skatteombudsmanden kunne undersøge myndighedernes konkrete sagsbehandling og adfærd, herunder spørgsmål om saglighed, objektivitet og proportionalitet. Det skal også være muligt, mens den materielle skattesag behandles i det almindelige klagesystem.
Skatteombudsmanden skal desuden kunne tage principielle enkeltsager og større sagskomplekser op på eget initiativ og dermed bidrage til at identificere generelle retssikkerhedsproblemer.
»Vi skal ikke oprette en ny institution for institutionens egen skyld. Den skal have en klar opgave, reel uafhængighed og mulighed for at gribe ind over for problemer, som ellers risikerer at fortsætte. Og så skal den samtidig understøtte retssikkerhedsarbejdet inde i forvaltningen,« siger Maria.
Samtalen med Kresten Gaub viser dermed, hvorfor arbejdet med retssikkerhed både skal være forankret i myndighedernes daglige praksis og understøttes af uafhængig kontrol.
Fra samtaler til varige forbedringer
De fem samtaler har sat forskellige perspektiver på retssikkerheden i spil. Fælles for dem er behovet for at omsætte politisk opmærksomhed til forbedringer, som borgere, virksomheder og deres rådgivere kan mærke i praksis.
FSR Danske Revisorer arbejder blandt andet for en uafhængig skatteombudsmand og en årlig retssikkerhedsredegørelse, der kan give Folketinget et bedre grundlag for at følge udviklingen på skatteområdet.
Forslagene indgår i foreningens skattepolitiske udspil Tid til tillid, som indeholder 29 forslag til blandt andet bedre retssikkerhed, regelforenkling og større symmetri mellem stat og borger.
Siden den første løbetur har retssikkerheden fået øget politisk opmærksomhed. Marie Brixtofte er blevet valgt til Folketinget, og flere politikere har engageret sig i diskussionen.
»Vi skal ikke begynde forfra. Vi skal bygge videre på de forbedringer, der allerede er gennemført, og sikre, at retssikkerheden ikke afhænger af den til enhver tid siddende skatteminister eller af, hvilke sager der når medierne,« forklarer Maria.
Vil du se, hvordan samtalerne tog sig ud i praksis? Se med i videoen, og kom med på tur, når Maria tager retssikkerhedsdebatten med ud af mødelokalet.