05. december 2019

Ugens kommentar 2019

Finanslov: Grøn rose med enkelte torne

Kommentar, 5. december


Charlotte Jepsen Administrerende direktør
pow@sfe.qx 4193 3198



Regeringen og dens støttepartier blev i denne uge enige om finansloven for 2020. Finansloven er et stykke hen ad vejen en eksekvering af det forståelsespapir, der lå til grund for regeringsdannelsen, og hvor klima og miljø havde en central placering.

Med en grøn investeringsfond og en række adfærdsregulerende skatter og afgifter, går den grønne dagsorden igen i finanslovsaftalen. 

Uanset om man er enig i skatterne eller ej, ligger der i den grønne dagsorden fremtidige forretninger for revisorbranchen. Forudsætningen for at kunne vurdere klima- og miljøaftrykket af virksomhedernes adfærd er, at vi har ensartede og robuste informationer og nøgletal om klima, miljø og bæredygtighed, og at der rapporteres løbende på det. Det rammer lige ned i revisorbranchens kernekompetencer at generere informationer og nøgletal, der belyser virksomhedernes værdiskabelse. Hidtil har fokus været på de finansielle oplysninger. Fremover kommer det også til at handle om ikke-finansielle nøgletal og fakta.

Anderledes negativ indflydelse på revisorbranchens forretning har besparelserne på statens konsulentforbrug, som kommer oven i de besparelser, der er aftalt med regioner og kommuner i den seneste økonomiaftale. 

Det ligner mere symbolpolitik, end en reel vurdering af behovet for eksterne konsulenter i den offentlige sektor.

Hvis de besparelser skal kunne begrundes fornuftigt, må de bero på en antagelse om, at de offentlige indkøb er ineffektive, idet det må lægges til grund, at der ikke indkøbes konsulentydelser, der ikke er brug for. 

Derfor bør indsatsen i stedet for besparelser fokusere på, hvordan det offentlige kan blive bedre til at købe ind og bruge de eksterne konsulenter, som et klogt supplement. For naturligvis skal brugen af konsulenter i den offentlige sektor være økonomisk effektiv, og rådgiverbranchen har i den forbindelse også selv et ansvar, når man indgår kontrakter med det offentlige. 

Den annoncerede besparelse kan let gå hen og blive et økonomisk selvmål. Rådgiverbranchen repræsenterer en ekspertise og erfaring og kan levere en best practise inden for de respektive forretningsområder, som kan være et værdifuldt supplement til de kompetencer, der er i de offentlige institutioner og virksomheder. Det gælder konsulentydelser bredt. 

Den ekspertise og erfaring går man glip af, og vi risikerer, at staten og de offentlige virksomheder begynder at opruste med ressourcer for selv at udføre de opgaver, der hidtil er blevet løst eksternt. Man kan med rette spørge om det offentlige skal løse opgaver som analyser af IT-sikkerhed, kampagner samt klima- og miljøtilpasninger. Det er netop på sådanne områder, at det offentlige fremover går glip af den best practise, som rådgiverbranchen løbende samler op.

Revisorbranchen løser mange opgaver for det offentlige, hvoraf mange handler og at skabe økonomisk effektivitet i driften. Vi er ikke i tvivl om værdien af de ydelser og synes, det er ærgerligt, at regeringen og dens støttepartier på et tidspunkt, hvor den offentlige sektor står over for store udfordringer både på velfærdsområderne og i forhold til klima- og miljøindsatsen, vælger at se bort fra den viden og de kompetencer, der er bygget op hos de private konsulenter og som ligger langt fra de kerneopgaver, som den offentlige sektor skal løse.

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu