24. maj 2022

Fagligt fokus

Folketinget har vedtaget den nye bogføringslov og ændringer til årsregnskabsloven

Denne uges Fagligt Fokus stiller skarpt på indholdet i den nyligt vedtagne bogføringslov og de ændrede regler i årsregnskabsloven, der blev vedtaget samme dag. Der er tale om omfattende lovgivning, der er relevant for alle godkendte revisorer.


Camilla Hesselby Faglig direktør
pur@sfe.qx 2556 4196



Kære læser

Folketinget vedtog den nye bogføringslov den 19. maj 2022. Samme dag vedtog Folketinget en række ændringer i årsregnskabsloven, der dels forlænger fristen for at indberette årsrapporter til Erhvervsstyrelsen med en måned og dels ændrer i reglerne om virksomheders brug af revisor. Da de omfattende regler er relevante for alle godkendte revisorer, er denne udgave af Fagligt Fokus også lidt mere omfattende end sædvanlig, så vi kommer hele vejen rundt om de nye regler.

De to vedtagne lovforslag var frem til Folketingets andenbehandling samlet i et enkelt lovforslag, som vi tidligere har omtalt som ”bogføringsloven”. At lovforslaget blev delt i to inden vedtagelsen har ingen praktisk betydning for virksomhederne og revisorerne, men delingen gjorde, at Folketingets medlemmer kunne stemme separat om de to lovforslag.

Den nye bogføringslov

Vi har tidligere omtalt de væsentlige hovedpunkter og nyskabelser i lovforslaget til den nye bogføringslov: Ny bogføringslov – lovforslaget er fremsat (fsr.dk) og Hvad betyder forslaget til ny bogføringslov? (fsr.dk). I forhold til det lovforslag, der blev fremsat i Folketinget den 6. april, er der reelt kun sket en enkelt væsentlig ændring i lovforslaget under Folketingets behandling. Det drejer sig om, at erhvervsministeren nu kan sætte reglerne om digital bogføring i kraft på forskellige tidspunkter afhængigt af virksomhedernes omsætning og ikke udelukkende afhængigt af virksomheders indplacering i regnskabsklasser. Dermed kan erhvervsministeren eksempelvis bestemme, at virksomheder i regnskabsklasse A i en periode kun skal følge reglerne om digital bogføring, hvis nettoomsætningen overstiger et beløb fastsat af erhvervsministeren, fx 800.000 kroner eller 1 million kroner. Med denne ændring kan reglerne om digital bogføring indfases mere lempeligt end i det oprindelige lovforslag.

Bogføringslovens grundlæggende bestemmelser

De nye grundlæggende krav om bogføring gælder som udgangspunkt for alle erhvervsdrivende virksomheder, uanset størrelse og juridisk form. Loven viderefører mange af de grundlæggende, kendte krav, men der er enkelte nye krav og præciseringer, som virksomhederne skal være særlig opmærksomme på, eksempelvis:

  • Definitionen af regnskabsmateriale er udvidet. Det medfører, at virksomheder også skal opbevare følgende dokumentation i fem år:
    • dokumentation for oplysninger i noter og ledelsesberetning i årsrapporten
    • dokumentation for skøn og vurderinger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport.
  • Virksomheder skal foretage afstemninger for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter samt års- og delårsrapporter. Afstemninger skal foretages senest på datoen for udløbet af fristerne for lovpligtige indberetninger og angivelser.

De grundlæggende krav træder i kraft den 1. juli 2022.

Virksomheder skal registrere digitalt og opbevare digitalt i løbet af få år

Et væsentligt nyt krav er, at alle selskaber mv. i årsregnskabslovens regnskabsklasse B - D skal bogføre og opbevare bilag i et digitalt bogføringssystem, der lever op til Erhvervsstyrelsens krav. Kravet gælder også for virksomheder i regnskabsklasse A, men kun hvis nettoomsætningen overstiger 300.000 kroner i to år i træk.

De nye regler om digital bogføring træder i kraft senere, og tidspunkterne er ikke endeligt fastlagt. De forventede tidspunkter for ikrafttræden fremgår af lovforslagets bemærkninger:

  • Selskaber og andre virksomheder, der har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, skal bogføre i et digitalt system tidligst fra den 1. januar 2024.
  • Øvrige virksomheder (regnskabsklasse A) med nettoomsætning på mere end 300.000 kroner skal bogføre i et digitalt system tidligst fra den 1. januar 2026. Ministeren kan dog bestemme, at reglerne i første omgang kun skal træde i kraft for virksomheder med en højere omsætningsgrænse, eksempel 800.000 kr.  

Det er således forventningen, at såvel små som store anpartsselskaber og aktieselskaber skal bogføre i et digitalt system, der overholder Erhvervsstyrelsens krav, tidligst fra den 1. januar 2024. Det gælder fx også holdingselskaber i regnskabsklasse B.

Krav til digitale bogføringssystemer

De omfattede virksomheder skal anvende et digitalt bogføringssystem, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, og som lever op til Erhvervsstyrelsens krav. Udbydere af digitale bogføringssystemer skal derfor sikre, at systemerne lever op til de fastsatte krav, og anmelde systemerne til registrering i Erhvervsstyrelsen.

En virksomhed kan alternativt vælge at bogføre i et (egenudviklet) system, der ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen, men så har virksomheden selv ansvaret for, at bogføringssystemet lever op til Erhvervsstyrelsens krav. 

Kravene omfatter blandt andet betryggende opbevaring, automatisk sikkerhedskopiering, it-sikkerhed, understøttelse af e-fakturaer og mulighed for kontering efter en offentlig standardkontoplan. Erhvervsstyrelsen vil fastsætte de nærmere krav til systemerne og kontrollere, at kravene bliver overholdt.

Bemærk, at virksomhedens registreringer og bilag skal opbevares digitalt på en server hos en udbyder eller hos en tredjepart. Alternativt skal en fuldstændig sikkerhedskopi opbevares hos en tredjepart. Det er således ikke tilstrækkeligt, at virksomheden selv opbevarer digitale registreringer og digitale bilag.

Offentligt modtagepunkt for virksomhedens registreringer og bilag

Erhvervsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om digitale bogføringssystemers fremsendelse af registreringer og bilag til et offentligt modtagepunkt, hvor virksomhedens regnskabsmateriale kan opbevares og tilgås af offentlige myndigheder. De nærmere regler kender vi ikke endnu, men tanken med det offentlige modtagepunkt er, at offentlige myndigheder ubesværet kan tilgå virksomheders regnskabsmateriale (registreringer og bilag) i forbindelse med kontroller. Myndighederne vil dermed også få lettere ved at målrette deres kontrol mod områder med risiko for alvorlig svindel. I den forbindelse skal ministeren også fastsætte regler om, til hvilke formål, hvordan og hvor længe virksomhedernes registreringer og bilag må anvendes af offentlige myndigheder. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår det nye offentlige modtagepunkt bliver en realitet.

E-faktura skal anvendes, når erhvervsministeren bestemmer det

Et andet område, hvor erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler, er virksomheders brug af e-faktura. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der skal anvende et digitalt bogføringssystem, også skal anvende e-fakturaer som dokumentation for virksomhedens køb og salg. Ministeren kan således fastsætte krav om, at virksomheder skal anvende e-faktura ved handel med andre virksomheder. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes, når hovedparten af erhvervslivet er overgået til brug af e-faktura, hvilket forventes at være tilfældet ”om nogle år”.

Ændringer til årsregnskabsloven

De vedtagne ændringer til årsregnskabsloven forlænger fristen for at indberette årsrapporter til Erhvervsstyrelsen med en måned og ændrer i reglerne om virksomheders brug af revisor.

Fristen for at indberette årsrapporter er forlænget

Først og fremmest er fristen for at indberette årsrapporter til Erhvervsstyrelsen permanent forlænget til 6 måneder for virksomheder i regnskabsklasse B og C. Den forlængede frist er allerede trådt i kraft og gælder for årsrapporter med balancedag den 31. december 2021 og senere. I FSR – danske revisorer ønsker vi, at virksomhedernes offentliggjorte årsrapporter er så aktuelle som muligt, fordi nytteværdien dermed er størst. Ud fra et regnskabsbruger-perspektiv er det ikke hensigtsmæssigt, at retstilstanden er rullet tilbage til før 2001, hvor indsendelsesfristen også dengang var 6 måneder. Henset til den omfattende digitalisering af regnskabs- og indberetningsløsninger, der har fundet sted siden 2001, kan det også undre, at politikerne har fundet det nødvendigt med en sådan fristforlængelse. Vi er bekendt med, at der hos revisorerne er forskellige holdninger til den forlængede indsendelsesfrist. En del revisionsvirksomheder hilser den forlængede frist velkommen ud fra praktiske hensyn, fordi forårets store arbejdsbyrde i revisionsvirksomhederne så kan fordeles ud på en længere periode. Når nu et flertal i Folketinget har ønsket en permanent fristforlængelse, bakker vi op om, at fristforlængelsen sættes i kraft allerede nu.

Virksomheder i risikobrancher

Loven indeholder et helt nyt krav om, at virksomheder i klassificerede risikobrancher skal benytte en uafhængig, godkendt revisor, når nettoomsætningen overstiger fem millioner kroner i to på hinanden følgende år. Disse virksomheder skal have en revisorerklæring efter eget valg på virksomhedens årsregnskab. Bemærk, at årsregnskabsloven her stiller krav om, at revisor er uafhængig – også i tilfælde, hvor virksomheden vælger en erklæring om assistance med regnskabsopstilling.

Erhvervsministeren fastsætter, hvilke brancher der skal klassificeres som ”risikobrancher”. Det sker efter forhandling med skatteministeren og på baggrund af erfaringer med regelefterlevelsen i forskellige brancher. Der er for tiden identificeret 11 risikobrancher, som blandt andet omfatter restauranter, flytteforretninger og bilforhandlere.

Vi glæder os naturligvis over, at et flertal i Folketinget på denne måde anerkender, at godkendte revisorer kan være med til at sikre regelefterlevelsen i disse ”risikobrancher”. 

Virksomheder med balancesum over 50 millioner kroner

De hidtidige regler om fravalg af revision, og herunder de gældende størrelsesgrænser, videreføres uændret, men virksomheder med en balancesum på mere end 50 millioner kroner i to på hinanden følgende år kan fremover ikke fravælge revision uanset størrelsen på nettoomsætningen og antal ansatte. Sådanne virksomheders årsregnskaber skal altså revideres, eventuelt i form af udvidet gennemgang, hvis virksomheden er i regnskabsklasse B.  

Konkurskarantæne

Der er en ny regel om, at virksomhedens årsregnskab skal revideres, hvis en person, der har været pålagt konkurskarantæne, indtræder i ledelsen inden to år efter udløbet af konkurskarantænen. Årsregnskabet skal revideres til og med det regnskabsår, der har balancedag senest to år efter udløbet af ledelsesmedlemmets konkurskarantæne.

Overtrædelse af lovgivningen

Der er sket en mindre justering i reglerne om, at virksomheder, der dømmes eller accepterer bødeforelæg for overtrædelse af visse dele af lovgivningen, i en periode ikke kan fravælge revision. Som noget nyt bevirker en sanktioneret overtrædelse af hvidvasklovgivningen, at virksomheden ikke kan fravælge revision for det aktuelle regnskabsår og de to efterfølgende regnskabsår.

Endvidere er der justeret lidt i reglerne om, at Erhvervsstyrelsen administrativt kan bestemme, at virksomheden ikke kan fravælge revision, hvis styrelsen ved en kontrol konstaterer væsentlige fejl og mangler i forhold til selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller i virksomhedens bogføring.

Regler har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar eller senere

De nye regler om revisorpligt og de ændrede regler om revisionspligt træder i kraft den 1. juli 2022, men har først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Ifølge lovbemærkningerne tages der således hensyn til, at ændringerne ikke får virkning midt i en virksomheds regnskabsår.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber