25. maj 2020
Fristen for indstilling til CSR Prisen 2020 nærmer sig
Med CSR Prisen 2020 sætter FSR - danske revisorer fokus på de bedste rapporter om samfundsansvar, bæredygtighed og klima blandt store virksomheder.
Mette Conradsen
Sekretær
Pernille Risgaard
Chefkonsulent (ekstern tilknytning)
Som noget nyt i år har alle store virksomheder med flere end 250 medarbejdere mulighed for at indstille deres seneste rapport til CSR Prisen 2020.
Deadline for indstillingen er den 2. juni 2020.
Hvis nogle virksomheder – fx grundet corona-situationen – udgiver deres rapport senere end d. 2. juni, men stadig gerne vil have mulighed for at deltage i konkurrencen, kan man kontakte sekretær Mette Conradsen, mco@fsr.dk, for at lave en konkret aftale om dette.
50 store virksomheder er allerede udvalgt efter en række kriterier, som du kan læse mere om her i FSR - danske revisorers publikation, hvor du også kan læse mere om CSR Prisen 2020, dommerpanelet og få oplysninger om, hvordan man indstiller sin rapport mv., samt se listen med de 50 forhåndsudvalgte virksomheder.
Prisen uddeler vi den 26. oktober, 2020 på Børsen i forbindelse med CSR Konferencen 2020.
Spred budskabet
Hjælp os gerne med at sprede budskabet om prisen og muligheden for at indstille virksomhedens rapport til CSR Prisen i dit netværk.