30. januar 2020
FSR RevisorNetværk: Næste møder er i februar 2020 - vil DU med?
Succesen fra de første fire møder i 2019 følges nu op med to møder i februar 2020.
Sara Sayk
SMV-chef, registreret revisor, cand.merc.aud.
Efter veloverståede møder i Kolding, Sorø, Næstved og Roskilde, vil SMV-indsatsen give møde i det nordlige Jylland den 12. februar 2020.
Vi har allerede tilmeldte medlemmer i områderne fra Holstebro til Egå og fra Silkeborg til Sæby. Derfor planlægges næste FSR RevisorNetværksmøde i Viborg området, hvor forhåbentlig så mange som muligt kan deltage.
Derudover er det vores håb at kunne samle nok deltagere til et møde på Fyn i februar 2020. Men det kræver lidt flere tilmeldte deltagere. Så kære kollegaer på Fyn og omegn – kom til tasterne og skriv til os.
Husk - det er gratis at deltage.
Vi har blot brug for din tid og opmærksomhed i et par timer.
Tilmeld dig et netværksmøde på mail tilmelding@fsr.dk.
Arbejdet i FSR RevisorNetværk kan mærkes i FSR – danske revisorer. Alle punkter fra møderne er taget meget alvorligt.
Alle nuværende medlemmer af FSR RevisorNetværk bliver løbende orienteret om hvor langt vi er i processen. Alle modtog blandt andet en julehilsen med en oversigt over alle de berørte punkter.
Mange af punkterne med svar på, hvad FSR – danske revisorer vil gøre, hvad FSR – danske revisorer allerede har gjort og hvad FSR – danske revisorer ikke har mulighed for at påvirke.
Områderne, der er blevet talt om, er blandt andet:
- IT – digitale trends, sikkerhed, uddannelse, GDPR, medlemsfordele
- Uddannelse - Indhold, pris, form, medlemsinformation
- Faglighed - Hotline, efteruddannelse, PEP, revisions- /revisorpligt, erklæringer, værktøjskassen
- Politik - Standpunkter, synlighed, informationsniveau
SMV-indsatsen vil være meget synlige på det kommende SMV-Forum i dagene 14. – 15. januar 2020 på Hotel Legoland. Alle deltagere må endelige komme og få en snak med os.
Du er velkommen til at kontakte SMV-konsulent Martin Høgh på mho@fsr.dk eller telefon 2889 0760, hvis du vil høre nærmere om FSR RevisorNetværk.
Med baggrund i FSR - danske revisors strategi for 2019-2021, er et af de største ønsker at komme i bedre dialog med foreningens medlemmer. Netop det er en af grundpillerne i FSR RevisorNetværk.