Iværksætterselskabets svanesang – omregistrering eller opløsning?

Kære Læser

Velkommen til en ny udgave af Fagligt Fokus, der denne gang har fokus på IVS’er. For mange revisorer og ejerledere står 15. oktober 2021 som en afgørende dato i kalenderen. Senest på denne dato skal eksisterende IVS'er nemlig have truffet beslutning om omregistrering til ApS eller om opløsning af selskabet. De IVS'er, som ikke overholder denne frist, og som ikke er anmeldt til opløsning forinden, vil blive tvangsopløst.

Iværksætterselskabets svanesang

Iværksætterselskabsformen blev oprindeligt introduceret for at understøtte iværksætteri i Danmark gennem gode rammevilkår og lave adgangsbarrierer. Lovgiver forventede, at det lave kapitalkrav og den begrænsede personlige hæftelse ville få nye personer til at kaste sig ud i iværksætteri. Samtidig var man også opmærksom på, at det kunne tiltrække mindre professionelle iværksættere og måske endda blive anvendt til svindel. Håbet var, at fordi iværksætterselskaber blev underlagt samme regulering som aktie- og anpartsselskaber, ville iværksætterselskaber ikke blive det nye s.m.b.a., der trak lange spor af svindelhistorier efter sig.

Det økonomiske bidrag til samfundsøkonomien viste sig dog at være mindre end forventet, hvorimod antallet af tvangsopløsninger var markant højere. En analyse fra FSR – danske revisorer fra marts 2019 viser, at hvert fjerde iværksætterselskab blev tvangsopløst.

Et flertal i Folketinget ønskede derfor at afvikle iværksætterselskabsformen, og nu er tiden for IVS’ernes svanesang kommet.

Omregistrering til ApS – hvad skal og hvad kan man gøre?

Fristen for beslutning om enten omregistrering eller opløsning er som nævnt den 15. oktober. Det vil sige, at der er ikke krav om, at en eventuel omregistrering skal være effektueret. Fristen for at meddele Erhvervsstyrelsen generalforsamlingens beslutning er to uger. En beslutning truffet den 10. oktober skal derfor modtages hos Erhvervsstyrelsen senest den 24. oktober.

Ønsker iværksætterselskabets ejere at omregistrere til et anpartsselskab, er der en række krav, der skal opfyldes. Overordnet set skal selskabskapitalen forhøjes til minimum 40.000 kr., og selskabets navn skal ændres, så 'iværksætterselskab' eller 'IVS' ændres til 'anpartsselskab' eller 'ApS'.

FSR – danske revisorer har skrevet et antal nyheder om iværksætterselskaber og reglerne for omregistrering, og Faglig Hotline har den seneste tid besvaret et større antal henvendelser om forståelsen af reglerne, særlig om de lempede regler for omregistrering, hvorefter man får lov til at lade som om, at man havde stiftet et anpartsselskab fra starten.

Ovenstående betyder, at et IVS kan omregistreres til et ApS ved blot at forhøje selskabskapitalen til minimum 40.000 kr., der som bekendt er kapitalkravet for et anpartsselskab. Et IVS med en registreret selskabskapital på 1 krone skal således forhøje selskabskapitalen med minimum 39.999 kroner. De nye regler stiller altså ikke krav om, at selskabets egenkapital ved omregistreringen mindst svarer til selskabskapitalen, og revisor skal derfor heller ikke afgive erklæring om, at kapitalen er til stede. Selskabet kan derfor godt fortsætte med en eventuel negativ egenkapital, når blot selskabskapitalen forhøjes til minimum 40.000 kroner.

Kapitalforhøjelsen skal foretages efter de almindelige selskabsretlige regler herom i selskabslovens kapitel 10, dvs. at det er muligt med kontant indskud, apportindskud, gældskonvertering m.v.:

• Ved indskud af kontanter skal det dokumenteres, at pengene er indbetalt til selskabet. Det kan fx ske ved et bankbilag, der viser, at kapitalen er indbetalt på en konto tilhørende selskabet, eller ved en erklæring fra en revisor eller en advokat.
• Ved indskud af andre værdier (apportindskud) skal en revisor udarbejde en vurderingsberetning, der dokumenterer, at den ansatte værdi af de indskudte aktiver mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Det er de almindelige regler om vurderingsberetning, der finder anvendelse.
• Ved gældskonvertering konverterer man gæld til anpartskapital. Den tidligere kreditor bliver nu kapitalejer. Gældskonvertering kræver ikke en vurderingsberetning.
• Ved en fondsforhøjelse anvender selskabet en del af egenkapitalens reserver til at forhøje selskabskapitalen. Fx frie reserver eller den bundne reserve, som IVS’er har opbygget i de år, hvor årsregnskabet har vist overskud. Ved en fondsforhøjelse sker der således ikke indskud af kontanter eller andre værdier.

Et alternativ til tvangsopløsning – opløsning ved betalingserklæring

Hvis generalforsamlingen ikke træffer beslutning om enten omregistrering eller opløsning, vil selskabet kunne blive tvangsopløst. Tvangsopløsninger medfører dog markante omkostninger for samfundet. Et alternativ til tvangsopløsning – og en samfundsmæssigt billigere løsning – er at lade sit iværksætterselskab opløse ved betalingserklæring. Udfordringen i forbindelse hermed er, at ventetiden på den erklæring, der skal indhentes fra Skattestyrelsen, nærmer sig et halvt år.

Erhvervsstyrelsen oplyste til FSR – danske revisorer i starten af september, at det om kort tid bliver muligt at påbegynde nedlukningen af IVS’er på baggrund af kapitalejerens/-ejernes egen erklæring og kvitteringen på anmodning om erklæring efter selskabslovens § 216. Når selskabet modtager den endelige erklæring, skal den eftersendes til Erhvervsstyrelsen.

Denne fremgangsmåde, altså at påbegynde nedlukning på baggrund af kvitteringen, er dog ikke en, der skal iværksættes allerede, idet der er en (teoretisk) mulighed for, at Skattestyrelsen opprioriterer iværksætterselskaberne og ekspederer deres anmodninger først. Anbefalingen fra Erhvervsstyrelsen er derfor at ansøge om erklæringen fra Skattestyrelsen med det samme og først påbegynde nedlukningen, når fristen er tættere på.