Lavt krav til selskabskapital udfordrer samfundskontrakten

Nedenstående debatindlæg af Ejner K. Holst, næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer er oprindeligt bragt i Finans. Læs debatindlægget hos Finans.

Uanset om man har opfundet en ny måde at lagre vedvarede energi på eller, om man vil starte sig egen tømmervirksomhed, så er det vigtigt, at der er gode rammer for at bringe de nye idéer til live her i kongeriget. Det skal være let at være iværksætter i Danmark.

For nogle bliver iværksætterdrømmen til virkelighed – en ny og stor virksomhed vokser frem. For nogen lykkedes det ikke at sætte liv i det selskab, de har oprettet. Måske fordi de ikke kender reglerne omkring det at drive virksomhed. Her ender fællesskabet ofte med at hænge på regningen for at rydde op og lukke selskaberne. Og for nogle få andre, de deciderede brodne kar, har det aldrig handlet om iværksætteri men hurtig profit på andres – for eksempel statskassens - bekostning. På grund af de to sidstnævnte grupper er et lavt kapitalkrav til anpartsselskaber ikke mirakelkuren til mere iværksætteri i Danmark - selvom det ved første øjekast kan virke som en besnærende let vej.

Lad os forklare. Sætter vi kapitalkravet til anpartsselskaber ned, så stifterne af selskabet reelt kun skal have 800 kroner op af lommen, som flere (herunder for eksempel Dansk Iværksætterforening og Lederne) har foreslået, så kommer vi meget tæt på det kapitalkrav, der gjaldt for de nu hedengangne iværksætterselskaber, IVS'erne. Dermed risikerer vi også at genskabe en række af de problemer, IVS'erne havde. De problemer, som var årsag til, at ordningen blev lukket.

Mange IVS'ere brød samfundskontrakten

Langt de fleste virksomheder overholder reglerne og betaler deres skat. Men IVS'erne har desværre vist sig alt for ofte at bryde samfundskontrakten. IVS'ernes samlede skatterestancer er 5,7 gange højere end anpartsselskabernes. Da den primære forskel på selskabstyperne alene er i kravet til selskabskapital, giver det indtryk af, at der på tværs af flere IVS'ere har været problemer med evnen til at drive virksomhed eller ansvaret overfor samfundet.

Skatteministeriet har også sat særligt fokus på IVS'er, da der er en langt større andel IVS'ere med problemer end blandt andre selskabstyper. Derfor har Skattestyrelsen over årene strammet kravene til IVS'ere, der gerne vil momsregistreres.

Dertil kan så lægges, at langt flere IVS'ere end anpartsselskaber tvangsopløses, fordi de bryder loven – for eksempel ved at undlade at indsende et årsregnskab.

Hvor skal politikerne så lægge snittet?

Når politikerne på et tidspunkt skal diskutere lavere kapitalkrav til anpartsselskaber i Danmark, er det vores anbefaling, at de også tænker kvaliteten af iværksætteriet med ind. Vi skal huske på, hvilken mekanisme kapitalkravet udgør. Det er prisen for at starte selskab og dermed afskærme privatøkonomien fra virksomhedsdrømmen, så man ikke må gå fra hus og hjem, hvis virksomheden kuldsejler. Men det betyder også, at kreditorerne– og heriblandt Skattevæsenet - står svagere overfor virksomheden.

Det at samfundet understøtter erhvervslivet med lempelige krav og lønmodtagerne med et socialt sikkerhedsnet har den skønhed, at mennesker tør løbe en risiko. Det er en af forudsætningerne for succesfuldt iværksætteri og økonomisk vækst. Trygge mennesker tør.